Læsetid: 3 min.

Bred politisk afvisning af DF's sproglov

Dansk Folkepartis forslag om at styrke det danske sprog ved forbud mod fremmedsprogede titler mødes med skepsis hos såvel regering som opposition. Men Søren Krarup fastholder nødvendigheden af at regulere sprogbrugen
14. december 2006

Det bliver op ad bakke for Dansk Folkepartis ønske om at værne om det danske sprog gennem krav og forbud. Fra begge sider af Folketingssalen bliver forslaget om en dansk sproglov mødt med udbredt skepsis, for hverken regering eller opposition er begejstrede ved tanken om at afskaffe offentlige tilskud til oversættelser til fremmedsprog endsige at kræve danske navne på alle offentlige institutioner.

Socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen, medgiver, at der er behov for en dansk sprogpolitik, men DF's forslag er gammeldags og utilstrækkeligt.

"Det lever sit liv i fortiden og med en indelukket danskhed som udgangspunkt. Jeg er ikke overbevist om, at det er nødvendigt at lovgive, men man burde forholde sig langt mere til en reel sikring af domænetab f.eks. i forbindelse med fagsprog og i forhold til internetudbydere, hvor vi skal sikre, at æ, ø og å fortsat skal indgå som tegnsætning i deres programmer," siger han. Mogens Jensen foreslår derfor nedsættelsen af en tænketank med eksperter, der kan fastslå, hvor og hvordan man bedst sikrer sproget.

"Vi skal vide mere om virkningen af de forskellige tiltag," siger han.

Ren nationalisme

Hos de konservative ser man heller ingen grund til at forbyde tv-programmer med udenlandske titler, og formand for uddannelsesudvalget, Carina Christensen, plæderer ligeledes for mere engelsksproget undervisning på både ungdomsuddannelser og universiteter.

"Overordnet bakker vi op om at bevare og udvikle det danske sprog, men vi skal passe på ikke at gøre det for krampagtigt og bureaukratisk. Umiddelbart ser jeg ikke for mig, at vi kan stemme for forslaget," siger hun og peger på, at regeringen allerede har taget en række initiativer til at styrke sproget blandt andet ved i forbindelse med public service-kontrakter at kræve, at man i tv og radio værner om korrekt udtale og forskellige dialekter.

Hos de radikale betegner kulturordfører Elsebeth Gerner Nielsen forslaget som 'ren nationalisme'.

"Vi arbejder på at komme globaliseringen åbent i møde, og så kommer DF med sådan et nationalkonservativt forslag, som vil bombe os tilbage til 1800-tallet, og som vil skade os i den internationale konkurrence," siger hun.

Mens DF ikke vil acceptere, at Handelshøjskolen i København kalder sig 'Copenhagen Business School', så er netop sådanne tiltag nødvendige for at tiltrække udenlandske studerende, mener Elsebeth Gerner Nielsen.

"Ingen undersøgelser dokumenterer, at dansk sprog er truet. Det udvikler sig, og med det her forslag bliver Danmark til et frilandsmuseum helt uden appel til omverden. DF's sprogpolitik er en forhindring i forhold til at sikre de fornødne hænder til at opretholde vores velfærdsniveau," siger hun.

Emnets alvor

Venstres integrationsordfører, Irene Simonsen, understreger, at forslaget ikke er drøftet med folketingsgruppen, men personligt er hun ikke begejstret.

"Vi har netop vedtaget en globaliseringstrategi, hvor nogle uddannelser foregår på engelsk. Vi er et lille land, som orienterer os mod omverdenen, og det skal vi afspejle både på uddannelser og i industrien,"siger hun.

Forslaget om at kræve danske navne på offentlige institutioner og tv-programmer finder Irene Simonsen for rigidt.

"Vi skal være bevidst om at bruge det danske sprog, men vi er også nødt til at markedsføre os internationalt og der kan være behov for at bruge internationale navne," siger hun.

DF's ophavsmand til forslaget, Søren Krarup, fastholder, at der er behov for en regulering af brugen af det danske sprog.

"I går var min datter til et ph.d.-forsvar, hvor det hele forgik på engelsk, og det er dybt betænkeligt. Når universiteter er statsdrevne, må vi kræve, at der også tales dansk. Men vi forhindrer jo ingen i at tale engelsk, så det er det rene vrøvl, at vi vil skræmme udlændinge væk," siger han.

Samtidig understreger Krarup, at forslaget alene er ment som en opfordring til at se problemet i øjnene.

"Det er emnets alvor, vi vil have diskuteret, og det drejer sig ikke om en bestemt politisk dagsorden," siger han.

Søren Krarup kommer forslaget om en tænketank i møde, idet han understreger, at forslaget vil forudsætte et udvalg, hvor man gennemgår situationen med deltagelse af blandt andre Dansk Sprognævn.

Tanken om at opfinde nye danske ord for at sikre sproget finder Krarup dog lidt kunstig.

"Men vi skal bestræbe os på at tale dansk i stedet for at forsøge at være smarte og moderne på engelsk," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her