Læsetid: 3 min.

Bredt, smalt eller bare politik

Hvorfor hedder det medieforlig? Aviser og andre blade er ikke med. Der tales ikke film. Der tales ikke computerspil. Det er faktisk et æter-forlig
28. april 2006

Nedenstående er dele af råmaterialet til det drama, der opføres hvert fjerde år under arbejdstitlen Medieforliget. I 2002 hed det 'Kvalitet og konkurrence'. I 2006 bør det hedde 'Teknologi, økonomi og fremtidens tåger'. Vi kender ikke sidste akt. Man kan tvivle på, om det overhovedet bliver dramatisk.

Hovedrollen indehaves af kulturminister Brian Mikkelsen med medieordførerne som en slags græsk kor. De centrale biroller udfyldes af alle store organisationer, virksomheder og personer på mediescenen. Debutanterne er Dansk Industri, CEPOS, TDC og i kulissen de udenlandske venture-kapitalfonde.

Det absurde er, at mange af de væsentligste elementer ikke er til diskussion. Radiomediets fremtid, som er afgørende sammenkædet med en replanlægning af FM-frekvenserne, indgår ikke, fordi replanlægningen ikke er foretaget.

Erfaringerne fra det kuldsejlede Sky Radio (den femte FM-kanal) kan ikke indgå, fordi processen omkring det nye udbud af denne kanal er til høring og indholdskravene er en del af det eksisterende forlig. Kulturministeren har skabt lidt forvirring ved at foreslå, at den 'landsdækkende' femte FM-kanal skal deles i to - en Øst og en Vest for Storebælt. Ingen kan forstå hvorfor - bortset fra Jesper Sehested Lund, bestyrelsesformand for Talpa Radio (100FM). Delingen kunne sikre Talpa en gylden fremtid på radiomarkedet. Jesper S. Lund tilhører en kreds, som Brian Mikkelsen lytter til. En kreds, der i flere år også har omfattet Kenneth Plummer (nu generaldirektør i DR), Christian Scherfig (nu formand for Radio- og Tv-Nævnet og direktør for Dansk Design Center) og forlagsdirektør Morten Hesseldahl (Formand for Filminstituttets Bestyrelse)

Meget udramtisk egentlig

Det er meget vigtigt for Kulturministeren, at der nu kommer et bredt forlig. Han er konservativ og konservative ministre skal specielt i disse tider tænke og handle bredt. Men måske ikke for bredt. Ministerens hjertesag nummer ét er TV 2-privatiseringen. Adgangsbilletten til forliget er meget enkelt, at man er enig. Det er stort set alle idag - og det er lidt lige meget, fordi ingen tror på, at der sker noget i sagen før tidligst i 2009. Til den tid er det digitale sendenet i gang, og det analoge sendenet er afbrudt. Så vil TV 2's rolle og mediebilledet være helt forandret.

Regeringsudspillet er blevet udsat i månedsvis. Andre partiudspil er kommet og glemt. Kulturministerens deadline hedder 'efter påske', og den skal nok blive overholdt! Pålidelige kilder vil vide, at udspillet kommer på onsdag. Da mødes regeringens koordinationsudvalg - det er den dag i ugen, hvor store såvel som små initiativer får statsministerens grønne, gule eller røde lys. Selvfølgelig får Brian Mikkelsen det grønne lys fra chefen - men det afgørende lyssignal er i spørgsmålet, om Brian må lave et bredt, et meget smalt eller bare et snævert forlig. Og det handler ikke om mediepolitik, men om politik. Skal socialdemokraterne lukkes ind i varmen, eller skal de blive ude i kulden?

Drejebogen til dette drama er forbavsende udramatisk. I centrum står Danmarks Radio og licensen. Medieforligets omfang er Brian Mikkelsens egentlige svendestykke, og Medieforligets konkrete indhold om DR er Kenneth Plummers svendestykke som generaldirektør. Licensens størrelse og udvikling er den helt afgørende politiske faktor - det handler om skattestoppet og om at tage stilling til, hvordan og hvor meget DR skal udvikles.

Løsningen er den såkaldte husstands-licens. Eller rettere medielicens. Det giver et par hundrede millioner mere til DR. I sidste uge ville Dansk Folkeparti give de ekstra millioner til lokalradioerne - men i dag er Frevert faldet til - eller blevet bibragt - ro. Så er der en diskussion om, hvor meget og hvordan DR må konkurrere med det frie erhvervsliv. Men ikke mere end, at der kan laves et bredt forlig på et par timer, hvis ikke der går ren politik i den.

De vigtigste elementer i mediepolitiken handler om teknologi - om digitalt sendenet, om dets antal af kanaler om æterens fremtidige infrastruktur. Det handler om milliarder. Men lur mig om ikke det bliver DR, der vil skabe overskrifterne. Der hvor milliarderne er gemt, er der næppe problemer. Vi, altså journalisterne og politikerne, kan overskue DR og licensen. Resten overlader vi til eksperterne.

Hvorfor hedder det for resten et medieforlig? Aviser og andre blade er ikke med. Der tales ikke film. Der tales ikke computerspil.

Der tales licens, men ikke portostøtte eller momsfritagelse for aviser. I en tid, hvor alle medier taler om konvergens, afslører det såkaldte medieforlig, at politikerne interesserer sig for - og fortsat gerne vil bestemme over fjernsynet. Medieforliget er ikke et medieforlig, men et æter-forlig.

Æter var noget man brugte i gamle dage for at bedøve smerter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu