Læsetid: 2 min.

Bregengaards bekymrende relativisme

2. august 2005

Nepotisten Per Brengaard hævder den 20. juli, at jeg er utroværdig. Jeg må anbefale ham afdelingen for australske håndvåben på naturhistorisk museum. Han kan ikke leve med, at professor Niels Egelund ved Danmarks Pædagogiske Universitet har kaldt Venstres skoleplan for "ambitiøs" (jeg kan i øvrigt tilføje "imponerende", eller "det er mig bekendt første gang i danmarkshistorien, at man har set så bredt formuleret en plan. Der er ingen tvivl om, at det vil højne niveauet"), hvorfor han prøver at reducere en offentlig udtalelse fra ham - må jeg gå ud fra - som ledende ved DPU til en udtalelse fra "en enkelt professor". Men jeg forstår godt Bregengaards, SF's og Socialdemokraternes forsøg på at vride sig ud af pinen med de københavnske skoler. Sandheden er, at de tre partier har repræsenteret flertallet i Danmarks hovedstad, mens forholdene er blevet skandaløse.

Multikulturel politik

Der har i alt for lang tid været en laden stå til i den københavnske folkeskole. Skoleborgmesteren benægter, at faget kristendom er afskaffet på Ålhom Skole. Mig bekendt optræder kristendom ikke på skemaet for det nye skoleår. Og skolen har fået støtte til denne - ulovlige - beslutning af Socialdemokraterne, SF og Enheddslisten. Hvorfor tør Bregengaard ikke vedkende sig konsekvensen af den multikulturelle politik, de anførte partier fører?

Hadet til egen kultur

Så har Per Bregengaard været i Biblen og læst den som en vis herre. Med lille h.
Bregengård bruger Paulus-citater - han kunne såmænd have fundet mange andre - til at illustrere, at kristendommen er (lige så) undertrykkende. Man følger logikken til afskaffelsen af faget kristendom. Og Bregengaard leverer til gengæld et forsvar for Koranen. Han bekræfter derved selve multikulturarlismens væsen: Had til egen kultur. Læggen på halen for andres. Men essens er jo ikke desto mindre, at forskellen på kristendommen og islam består i, at i kristendommens væsen er religion og politik adskilt.

Kulturrelativismen

Det står allerklarest, da Jesus tørt bemærker, at Kejserens og Vor Herres riger er to forskellige ting. "Giv Kejserens, hvad Kejserens er..." Udtrykket "du skal" i Biblen er væsensforskelligt fra Koranens "du skal". I Biblen ligger en erkendelse af, at når det kommer til stykket, kan mennesket jo ikke handle rigtigt, fordi det derved ville gudommeliggøre sig selv. "Alt det jeg vil..." Jesus radikaliserede dette forhold i bjergprædikenen, hvor det står klart, at mennesket er sat fri til med Luthers ord at "synde tappert". Og derfor må tro - på synderens forladelse og Jesu' tilgivelse. I Koranen er udtrykket "du skal" bogstaveligt. Følges budene ikke, kalder helvedes porte. Islam er kort og godt en lovreligion. Det er forskellen. Og det er en enorm af slagsen. At Københavns skoleborgmester, som øverst ansvarlig for blandt andet den kulturelle formidling i de københavnske folkeskoler, ikke vil vedkende sig det, er dybt bekymrende. Men rammende og sigende - det er selve essensen af den kulturrelativisme, københavnerne kan se frem til de næste fire år, hvis S, SF og Ø igen får flertallet i Borgerrepræsentationen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her