Læsetid: 2 min.

Brians stjerner

Én ting er de faste teatres repertoirer. En anden ting er de små teatres og de projektstøttede teatres repertoirer. Her står det sløjt til. Også for stjernerne. Ved Reumert-festen i søndags kritiserede Lars Knutzon kulturminister Brian Mikkelsen for ikke at forsvare dansk teater. Og mandag udsendte Børneteatersammenslutningen en deklaration, som sætter tal på Knutzons kritik: At de små teatre i 2001/02 fik 74,6 mio. kr., men at dette tal i 2007/08 kun er 61,1 mio. kr. Og samtidig påpeges de negative konsekvenser af, at Kunstrådets tværpulje er beskåret, og at kommunerne tøver med teaterindkøb. Suk.
16. maj 2007

SÅ HAR københavnerteatrene afsløret deres kommende repertoirer. Spændingen har været stor. For ville Østre Gasværket spille musical, når Camp X laver Ditte Maria Bjergs queerteater? Og ville Betty Nansen Teatret spille dagligstuedrama, mens Nørrebros Teater spiller glamrock-musicalen Hedwig?

Nej. For Københavns Teaters dikterede teaterprofiler er fortolket med større fantasi end forventet. Med repertoireklarhed, økonomisk tæft - og stjernespillere. Lige i kulturministerens ånd.

Jon Stephensen fra Gasværket har udført det største stunt. I stedet for det store, spektakulære musikteater har han satset på familiedramaet. Derfor kan man på Gasværket til efteråret se Festen - og til foråret Hvem er bange for Virgina Woolf, (som godt nok også spilles af Det Danske Teater til efteråret) - og så Havfruen på gæstespil til jul.

Umiddelbart et mystisk valg, fordi de to bærende forestillinger er realismeteater, der kræver nærhed. Og samtidig et oplagt valg. For Jon Stephensen vil spille teater for alle generationer - med stjernenavne. Nærheden vil han da bare skabe gennem scenografien...

PETER LANGDAL og Henrik Hartman fra Betty Nansen Teatret holder fast i deres nu 15-årige profil. Altså nyfortolkninger af klassikere, men også nyskreven dramatik - og så social-etnisk teaterudvikling på Edison. Langdal indleder med en ny Thor Bjørn Krebs-komprimeret Don Juan. Derefter prøver Katrine Wiedemann kræfter med Strindbergs Et Drømmespil, hvorefter Djævlene fra Loudon opstår som ny Peter Asmussen-tekst om striden mellem religion og politik...

Camp X skal så sætte sine queer-projekter i søen, først med en 100 dages queer-zone og installationen IDOIT. Og Nørrebros Teater laver Anders W. Berthelsen-glamour med Hedwig - og slutter af med en 'skrako' over Bibelen. Så nej, det blev ikke stand-up det hele. Men det blev stjerneteater.

MEN ÉN TING er de faste teatres repertoirer. En anden ting er de små teatres og de projektstøttede teatres repertoirer. Her står det sløjt til. Også for stjernerne. Ved Reumert-festen i søndags kritiserede Lars Knutzon kulturminister Brian Mikkelsen for ikke at forsvare dansk teater.

Og mandag udsendte Børneteatersammenslutningen en deklaration, som sætter tal på Knutzons kritik: At de små teatre i 2001/02 fik 74,6 mio. kr., men at dette tal i 2007/08 kun er 61,1 mio. kr. Og samtidig påpeges de negative konsekvenser af, at Kunstrådets tværpulje er beskåret, og at kommunerne tøver med teaterindkøb. Suk.

Set fra teatrenes side, altså arbejdsgivernes, skulle dette være en fordel. Men som Henrik Hartmann siger:

"Der er rigtig mange skuespillere, der har tid nu. Også de bedste. Og det er et nedgangstegn."

Stjerneteatret dyrkes. Samtidig bliver der færre skuespillere pr. forestilling. Selv Det Kgl. Teater har kun 19 fastansatte, og selv det nye skuespilhus ændrer ikke dette væsentligt. Mon kulturministeren snart vil betale, hvad godt teater koster?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu