Læsetid: 4 min.

Britisk hærchef: Tiden er imod os i Irak

Koalitionens strategi i Irak virker ikke. Volden tiltager, og styrkerne slides ned. Find på noget nyt, siger rådvild Bush
14. oktober 2006

Rådvildhed hersker i Washington og London efter de seneste meldinger fra ledende militærfolk og politiske strateger om den uoverskuelige situation i Irak.

En rapport på vej fra en kongresudpeget kommission under ledelse af James Baker, udenrigsminister under præsident George Bush senior, vil ifølge amerikanske medier konkludere, at USA må skrotte drømmen om sejr og demokrati i Irak.

Samtidig siger den britiske hærschef og generalstabschef, general Sir Richard Dannatt, at den internationale koalition næppe kan bringe Irak demokrati, og at man bør gå efter "et lavere ambitionsniveau" og en "snarlig" tilbagetrækning.

"Jeg tror, historien vil vise, at planerne for, hvad der skulle ske efter den indledende, succesrige kampfase, var ringe, formentlig mere baseret på optimisme end på fornuftig planlægning," sagde chefen for de britiske styrker i et opsigtsvækkende avis-interview, der i går fik alarmsignalerne til at ringe i den britiske regering. James Bakers kommission, Iraq Study Group, ventes at holde sin rapport til Kongressen tilbage til efter det amerikanske midtvejsvalg den 7. november. Avisen The New York Sun har imidlertid haft adgang til et udkast til rapporten, der siger, at "USA bør gå efter at skabe stabilitet, især i Bagdad samt politisk forbrødring i Irak fremfor at gå efter sejr."

Forestillingen om at skabe et liberalt demokrati bør man afskrive samt opgive forsøget på at nedkæmpe det brede oprør. I stedet bør USA fokusere sine militære kræfter på al-Qaedas terrornetværk, mener Baker-kommissionen.

USA har netop siden august prioriteret sikkerhedssituationen i Bagdad højest ved at overflytte adskillige tusind flere soldater fra de oprørske sunni-provinser til hovedstaden. Ikke desto mindre steg antallet af voldelige dødsfald i Bagdad ifølge det irakiske sundhedsministerium fra 2.222 i august til 2.660 i september, og oktober har ikke vist tegn på faldende vold. De amerikanske styrker mistede i september selv 71 mand i Irak - heraf 28 i hovedstaden - og tabstallet for de første 10 dage i oktober er 40.

FN's vicegeneralsekretær, Jan Egeland, sagde i går, at "mindst 1.000 mennesker nu fordrives fra deres hjem hver dag, og - hvad der er værre - 100 dræbes dagligt."

I alt er der nu ifølge Egeland 1,5 mio. interne flygtninge i Irak foruden 1,2-1,5 mio. irakiske flygtninge i nabolandene.

Knæk ikke min hær

Den britiske hærchef sagde i går i avisen Daily Mail og efterfølgende til BBC, at de tre et halvt år, som koalitionstropperne nu har været i Irak, lægger "et væsentligt pres på os selv og på vore koalitionspartnere."

"Jeg har en hær at passe på, og den vil gennemføre sine aktuelle operationer succesfuldt. Men jeg vil også have en hær om fem og om 10 år. Lad os ikke knække den på denne opgave," sagde general Dannatts.

"Vi har ikke lyst til at blive der i yderligere to, tre, fire, fem år," betonede hærchefen. Han brugte udtrykket "snart" om tidspunktet for tilbagetrækning, men understregede i BBC, at man bliver, til opgaven er løst, og at de britiske tropper i Basra-regionen gør fremskridt. Det samme gør sig ikke gældende i hele Irak.

"Det er en absolut kendsgerning, at i dele af landet fører selve vores tilstedeværelse til, at folk angriber os, og i den forstand forstærker vor tilstedeværelse (volden, red.)."

"Vi bliver nødt til at tænke på tidsperspektivet, for tiden er imod os, tid er penge, og tid er soldater og især soldaters liv, og vi kan ikke blive ved i det uendelige," sagde general Dannatts til BBC.

Hærchefens opsigtsvækkende udtalelser fik i går det britiske forsvarsministerium til at meddele, at "vi har en klar strategi i Irak. Vi er tilstede sammen med vore koalitionspartnere til støtte for den demokratisk valgte irakiske regering på et klart FN-mandat."

En af de ledende britiske officerer under invasionen af Irak i 2003, oberst Tim Collins, sagde i går til The Times, at hærchefens udtalelser er "en forfriskende og meget ærlig skildring af, hvad man generelt føler i hæren. Han er ikke politiker, og han begiver sig ikke af med spin, så det man hører, er den absolutte sandhed fra felten."

Højeste voldsniveau

I Washington lød signalerne for få måneder siden på 'snarlig, begyndende tilbagetrækning' af de amerikanske tropper. Det er en strategi, der fortsat har støtte fra mange politikere, i stigende grad også blandt republikanere.

"Der er ingen tvivl om, at vi er nødt til at finde en strategi for at komme ud så hurtigt som muligt," sagde Californiens republikanske guvernør, Arnold Schwarzenegger, onsdag.

De ansvarlige for den militære indsats er imidlertid begyndt at udsende nye signaler. For trods det faktum, at der nu er godt 160.000 koalitionssoldater og 307.000 uddannede irakiske soldater og politifolk - en større fælles sikkerhedsstyrke end på noget tidspunkt siden invasionen - tiltager volden. Irak er i dag centrum for en hel række af væbnede konflikter, som har deres egen nedbrydende dynamik, og som næsten en halv million sikkerhedstropper ikke kan kontrollere.

"Voldsniveauet de seneste uger er så højt som nogensinde," sagde den øverstkommanderende for de amerikanske styrker i Irak, general George Casey, torsdag.

I stedet for som tidligere at tale om tilbagetrækning betegnede Casey det som "et åbent spørgsmål", om militærledelsen vil bede den amerikanske regering om flere soldater til Irak.

Casey blev suppleret af den amerikanske hærs stabschef, general Peter Schoomaker, der siger, at hæren nu planlægger efter at kunne blive i Irak med det nuværende styrkemål helt frem til 2010.

Et tegn på tiltagende rådvildhed i Det Hvide Hus synes at kunne aflæses af præsident Bush's udtalelser i går:

"Min holdning er: Bliv ikke ved at gøre, som I gør, hvis det ikke virker. Gør noget andet."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her