Grækere, persere, egyptere og romere samt den makedonske kejser Alexander den Store har hersket over Cypern i århundredernes løb. Fra 1571 og i over 300 år var Cypern del af det tyrkisk-osmanniske rige, indtil briterne annekterede øen i 1914. I 1925 erklærede briterne øen for kronkoloni.
- I 1950'erne kæmper græsk-cyprioterne for en forening med Grækenland, mens tyrkisk-cyprioterne går ind for en deling af landet.
- I 1960 sker løsrivningen fra Storbritannien, og de to befolkningsgrupper deler magten.
- 1963-64 Magtdelingen kollapser, FN-fredstropper kommer til landet.
- 1974-75 Den græske militærjunta støtter et kup mod den cypriotiske præsident. Cyprioterne flygter, og den etniske deling opstår, tyrkiske tropper går i land og besætter den nordlige tredjedel af øen. To adskilte forvaltninger opstår.
- 1980-83 FN-fredsforhandlinger ender med, at den tyrkisk-cypriotiske leder udråber den Tyrkiske Republik Nordcypern, der indtil i dag kun er anerkendt af Tyrkiet.
- Op gennem 1980'erne og '90erne gentagne kollapsede fredsforhandlinger.
- 1998-2001 Cypern ansøger om EU-medlemskab, og Tyrkiet truer med at annektere Nordkypern, hvis Cypern bliver EU-medlem, inden der er fundet en fredsløsning.
- 2002 Under EU-topmødet i København får Cypern løfte på EU-medlemskab fra 2004, hvis der kan findes en løsning. Intense FN-fredsforhandlinger.
- 2003 Cyprioterne krydser for første gang i 30 år den 'Grønne linje', der deler øen og hovedstaden Nicosia, efter den tyrkisk-cypriotiske regering slækker på reglerne.
- 2004 Intense FN-forhandlinger op til EU-udvidelsen den 1. maj. I sidste øjeblik bliver parterne enige om et FN fredsforslag, den såkaldte Annan-plan. Ved en folkeafstemning den 24. april afviser trefjerdele af de græsk-cypriotiske vælgere planen, mens to tredjedele af tyrkisk-cyprioterne stemmer for. Cypern medlem af EU den 1. maj - blot gælder EU-reglerne ikke for Nordcypern. EU's ledelse er skuffet over, at fredsforslaget ikke blev godkendt, og lover at sende 259 millioner euro (to mia. kroner) i støtte til Nordcypern, samt at åbne for handlen.