Læsetid: 2 min.

Britisk pensionsreform på vej

Briterne skal arbejde længere, i takt med at middellevealderen stiger, og fertiliteten falder. De privatansattes arbejdsalder forlænges til 67 år fra de nuværende 65. Til gengæld bliver pensionen højere, siger lækket rapport fra den britiske regering
24. november 2005

Briterne kommer til at arbejde længere i fremtiden. Pensionsalderen skal sættes op til 67 fra de nuværende 65 år. Til gengæld for de to ekstra arbejdsår skal det beløb, de britiske ældre modtager fra staten i pension, også sættes op. Dertil kommer et nyt nationalt opsparingsskema. Ændringen vil imidlertid først træde i kraft i 2020 - det vil sige, at den kommer til at gælde de briter, der i dag er under 50 år gamle. Dertil kommer, at den nye højere tilbagetrækningsalder kun kommer til at gælde privatansatte.

Det er de vigtigste budskaber i den britiske regerings bebudede reform af pensionssystemet. Rapporten, som i detaljer beskriver den politiske reform samt baggrunden for den, blev i sidste uge lækket til først Financial Times og siden til resten af de britiske medier, men offentliggøres officielt først af regeringens nedsatte pensionskommission onsdag i næste uge.

Kritisk

Forslaget er - som i alle de vesteuropæiske lande, der i lyset af stigende middellevealder og faldende fødselsrater pt. slås med velfærdsreformer - kontroversielt, og politiske analytikere regner ikke med, at regeringen tør fremsætte forslaget i dets nuværende form, med mindre den konservative opposition bakker op.

Som Stewart Ritchie, chefaktuar ved det store engelske pensionsselskab Aegon, sagde fredag til den britiske avis Daily Telegraph, så behøver regeringen oppositionen, fordi emnet ellers vil "blive et valgkampsemne. Kandidaterne vil sige 'stem på ham, og du kommer til at arbejde til du er 67, eller stem på mig, og træk dig tilbage som 65-årig".

Den britiske debat om emnet er konstant, men blussede op, da regeringen i sidste måned gav efter for fagforeningspres og besluttede, at de offentligt ansatte, som allerede er ansat, fortsat skal kunne gå på pension som 60-årige - fem år før resten af den arbejdende befolkning - mens de, der bliver ansat efter den 31. december i år, skal arbejde, til de er 65.

Det betyder, at de offentligt ansatte også i fremtiden kan nyde deres otium tidligere end de privatansatte, selvom forskellen er mindsket fra fem til to år.

Guleroden

Men der er en gulerod for enden af de ekstra år. Pensionen skal ifølge Turner-kommissionen stige betydeligt - fra de nuværende 80 pund (cirka 900 kroner) om ugen til tæt på den britiske minimumsløn på 109 pund (cirka 1.200 kroner).

Den nye ide om en obligatorisk livslang opsparingsplan bundet til både den ansatte og til dennes arbejdsgiver er kopieret fra den newzealandske pensionsmodel, der godt nok er automatisk, men som enkeltindivider kan vælge at blive undtaget fra med særlige begrundelser.

Indtil videre er den konservative opposition skeptisk.

"Nu, hvor regeringen lige har givet efter for den offentlige sektors fagforeninger, når det drejer sig om deres pensioner, vil regeringen få svært ved at få dette forslag igennem," fastslog den konservative skyggearbejds-og pensionsminister, Malcolm Rifkind, over for BBC i sidste uge.

Samtidig advarede både det britiske svar på LO, TUC, og ældreforeningen Age Concern om, at det er nødvendigt for regeringen at sikre de nuværende arbejdstagere og fattigste gamle anstændige og værdige levevilkår.

Et nyt studie foretaget af instituttet Aon Consulting blandt de 15 EU-lande før østudvidelsen anbringer briterne på sjettepladsen i pensionskapløbet lige efter Danmark, der er nummer fem. Portugiserne kan se frem til de bedste pensioner, mens belgierne er nummer sjok.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu