Læsetid: 6 min.

Britiske aviser satser på internettet

Den britiske kvalitetsavis har besluttet at offenliggøre sine nyheder online, før de går i trykken. Den var længe undervejs, men britiske presses digitale revolution er omsider ved at vinde fart
23. juni 2006

Når online-nyhedsmediernes historie skal skrives, vil den mest skelsættende dato utvivlsomt være 13. april 2005 - dagen hvor den absolutte mediemagnat Rupert Murdoch 'så lyset'. Dette afslørede han nemlig, da han på nævnte dato holdt en tale over for de amerikanske avisredaktører i American Society of Newspaper Editors, hvori han offentligt accepterede, at 'fremtiden var digital', idet han samtidig indrømmede, at han selv var en "digital immigrant", mens hans døtre var "digitale indfødte".

Skønt mange allerede dengang padlede, soppede eller ligefrem boltrede sig i det digitale hav, skulle der dette udspring i samme element fra medieverdenens mest magtfulde menneske til for at få de lige så mange tøvende skeptikere til at indse, at det 21. århundrede var ankommet. Nu forekommer alle andre mediedebatter at handle om perifere ting: Hovedstriden står imellem dem, som mener, at aviserne har taget ophold på dødsgangen, og dem, som mener, at det for aviserne blot handler om at udvikle de rette strategier for at favne og tilpasse sig den digitale tidsalder.

De tørre tal

Forrige uge var en uge, hvori de seneste oplagstal ikke just fortalte historien om stigende læserskarer (bortset fra nogle få, deriblandt Independent og Information), men det var også ugen, der bragte en række nye onlinetiltag. Lad os først kigge på tallene.

World Association of Newspapers holdt kongres i Moskva, og her kom det frem, at det globale avissalg er steget med 0,56 procent sidste år og med seks procent over de sidste fem år, mens annonceindtægterne sidste år steg med 5,7 procent. Det lyder måske som en positiv udvikling, men beklageligvis var det alene i Sydamerika, Asien og Afrika, hvor der blev registreret oplagsfremgang, hvorimod avisoplagene generelt faldt støt i Europa og Nordamerika. Størst fremgang blev målt i Kina, Rusland og Indien.

Her til lands bekræfter de månedlige oplagstal, at Storbritannien ikke bidrager til den beskedne globale oplagsfremgang. Næsten alle kurver knækker nedad - undtagelserne er de aviser, der for nylig har omlagt til kompaktformat, og Financial Times og Daily Mail. Independent on Sunday har noteret en oplagsfremgang på hele 10 procent, Observer er gået frem med 4,3 procent og Guardian med 2,3 procent. Daily Mail er gået op med 1,3 procent for hverdagsudgaven og 3,9 procent for søndagsudgaven (efter længere tids tilbagegang).

Kraftig tilbagegang har derimod ramt de traditionelle tabloidaviser, især Daily Mirror, der er gået 8,2 procent tilbage, og People, der er gået 10,1 procent tilbage. Mirror-gruppens tilbagegang synes at være blevet kronisk.

Den næstmest betydningsfulde dato i onlinenyhedsmediernes historie kan meget vel være 30. maj 2006 - datoen, da Financial Times som hovedstorie bragte nyheden om, at analysegruppen GroupM vurderer, at "netmedierne tiltrækker flere annonceindtægter end den trykte presse": Forudsigelserne lød på, at annoncemarkedet i 2006 vil fordele sig med 13,3 procent til internettet og 13,2 til de landsdækkende dagblade. Tv er suverænt størst med 28,8 procent af de samlede annonceindtægter.

Netkonvertitterne

Det har taget forbløffende lang tid for den netbårne verden at komme øverst på mediestrategernes dagsorden. Det er ikke så længe siden, at højtbetalte branchestrateger konsekvent stak hovedet i busken og lurepassede på, om onlinerevolutionen overhovedet blev til noget. Aviser, fastholdt de, var sikre pengeindtjenere, hvorimod det var tvivlsomt, om internettet kunne generere indtægter af betydning. De sendrægtige og ofte modstræbende netkonvertitter yndede dengang at henvise til it-boblens dramatiske brist for få år siden og smilede selvtilfredst ved tanken om alle de penge, de ikke havde tabt.

Alt dette har nu ændret sig, om end den anden cyberbølge længe lod vente på sig. Dens katalysatorer har frem for alt været den stigende udbredelse af bredbånd, de faldende avisoplag og annonceindtægter og opkomsten af en ny generation, for hvem pc'en ikke var en nymodens opfindelse, men et givent faktum. Selvfølgelig var der pionerer - i Storbritannien ejendommeligt nok den ærkekonservative Telegraph Group foruden the Guardian og BBC. Det er næppe tilfældigt, at de sidstnævnte to kun var redaktionelle udgivere uden aktionærer og aktiekurser at bekymre sig om.

Nu bringer så godt som hver uge nye digitale udviklinger i avisbranchen. Den seneste er, at The Guardian har proklameret, at man fremover vil offentliggøre næsten alle sine nyheder online, før de kommer i den trykte udgave. Så snart journalisterne har afleveret deres historier, vil ingen af disse skulle afvente turen gennem rotationspressen.

"Hvis vi ikke vågner op og indser, at vi hver dag konkurrerer med medier, som har et forspring på 12, 18 og op til 24 timer på deres historier, er vi godt på vej til at blive irrelevante," siger The Guardians chefredaktør, Alan Rusbridger. Han har stillet sin redaktionelle stab i udsigt, hvad der må være sød musik i enhver journalists øre, at på Guardians hjemmeside vil der ikke være de samme pladsrestriktioner som i avisen. Ikke flere hulkende beklagelser altså over artikler, der blev "brutalt skåret ned".

Renoverede hjemmesider

Hertil kommer, at mange journalister, som var ligeglade med webbet og kun var optaget af at få en fremtrædende placering i avisen, nu er langt mere positive over for tanken om at skrive til deres avis' hjemmside. Journalister lever og ånder for at blive offentliggjort og fremkalde reaktioner. Skriverier på webbet, bidrag til blogs og øjeblikkelig læserrespons ser ud til at kildre deres forfængelighed og i nogen grad kompensere for kravene om højere produktivitet.

The Daily Telegraph, som for nylig har udvidet med daglige podcasts og renoveret sine websider har ejendommeligt nok valgt at gøre det modsatte af The Guardian og forsinke offentliggørelsen af historier på dets hjemmeside. Ifølge Telegraphs nye mediedirektør, Annelies van den Belt, for at anspore flere websidebrugere til at købe den trykte version.

Daily Mail-gruppens chefredaktør Paul Dacre har ladet installere sine internetjournalister i samme redaktionslokale, som avisjournalisterne sidder i. Endnu har Daily Mail kun gjort lidet for at promovere sin nettilstedeværelse, men synes nu stærkt forhippet derpå.

The Times er netop begyndt at trykke en amerikansk udgave, og The Guardian vil følge trop. Det er tydeligt, at britisk journalistik har opnået et godt ry i USA, hvilket i vid omfang skyldes, at den er gjort tilgængelig for amerikanerne via britiske avishjemmesider. Også Simon Kelner, chefredaktør for Independent, har noteret sig, at der findes et talstærkt amerikansk publikum til avisens hjemmeside. Det kunne se ud, som om en helt ny voice of Britain er vokset frem via onlineaviserne.

Kelner siger, at skønt hans avis' hjemmeside er en betydningsfuld, international udvidelse af Independents varemærke, har de sidste par års store nye medietiltag været den succesrige omlægning til kompaktformat, som flere britiske aviser har gennemført, deriblandt Independent, The Times og The Guardian. Store ressourcer har været brugt på dette projekt.

"Vi har reageret på det vigende avismarked ved at udvikle en ny slags aviser," siger Kelner.

"Og det er forløbet strålende. Men vores webside indgår også i vores redaktionelle udviklingsplaner, og i de kommende måneder vil der ske store forandringer her. Jeg tror dog stadig på, at trykte aviser har en stor fremtid foran sig, og jeg fatter ikke, at The Guardian har brugt 110 millioner pund på sin omlægning og relancering, hvis avisen ikke deler denne opfattelse."

Google uden indhold

Sir Anthony O'Reilly, der er direktør for Independent News and Media, betegner sin avis' reaktion på det nye onlinemediemarked som "afpasset og gennemtænkt".

Guardians chefredaktør, Alan Rusbridger, som tidligere har talt meget om onlinetruslen imod den traditionelle avis, anlagde mere optimistiske toner på en mediekonference på Oxford University i sidste uge. Han pointerede, at "nettets Yahoo'er og Googler" ikke har nogen interessere i at skabe indhold. De vil hellere koncentrere sig om at udrette interessante ting med andre menneskers indhold. Og disse "andre mennesker" er især aviser, pointerede han, hvorfor vi som avisudgivere aldrig burde miste tiltroen til, hvad vi kan gøre - hvad vores unikke rolle er i samfundet.

Journalister udgør et globalt netværk af "mennesker, hvis eneste mål i deres professionelle virke er at finde frem til kendsgerninger og sammenhænge og skrive om dem hurtigt, akkurat og adækvat," sagde han. Budskabet var med andre ord, at i en tid med uforudsigelige forandringer, vil aviser - uanset hvordan nyheder så produceres - stadig spille en hovedrolle i offentligheden. Det kan vi så alle klappe i vores hænder over.

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her