Læsetid: 4 min.

Britiske konservative satser med succes på den bløde midte

Den britiske regering er nede i en bølgedal med de dårligste popularitetstal for premierminister Tony Blair nogensinde. Samtidig arbejder den konservative leder David Cameron energisk med sin omlægning af oppositionspartiet til et omsorgsfuldt, grønt midterparti. Partiets højrefløj raser, men meningsmålingerne taler deres klare sprog til støtte for Cameron
6. juni 2006

De britiske konservative stormer frem i nye meningsmålinger og er med 41 procent nu 10 procentpoint foran det regerende arbejderparti. Endnu en fjer i hatten for den nye oppositionsleder David Cameron, som med enorm energi har kastet sig ud i en total re-branding af det traditionelt lidt støvede, konservative Tory-parti.

Blue is the new green - siger kommentatorerne en kende ironisk, men også i erkendelse af, at noget stort måske er ved at ske i britisk politik, når det gælder forholdet mellem de blå (de konservative) og de røde (Arbejderpartiet).

Den nybagte far og efter eget udsagn miljøbevidste oppositionsleder Cameron tog eksempelvis iført termotøj af sted for at inspicere en norsk gletscher, der var ved at smelte, mens premierminister Tony Blair sammen med sine Labour-ministre stemte dørklokker til støtte for arbejderpartiet i det just overståede lokalvalg.

Kritikken fra Camerons egen konservative højrefløj for "indholdstomt spin" regnede ned over "den bløde hippie-partileder" som med sin rejse ønskede at pege på farerne ved den globale opvarmning, mens fokus var på engelsk lokalpolitik.

Men hvad blev resultatet? De konservative fik et overordentligt godt valg i den engelske region, mens Labour tabte stort.

Ugen efter holdt Cameron en tale, hvor han gjorde sig til talsmand for et "mere lykkeligt liv" og satte spørgsmålstegn ved, om det nu altid var sådan at mere og mere materiel velfærd, flere ting, gjorde os til afbalancerede og hele mennesker.

Svaret giver sig selv, og holder stilen efter, at Cameron til de fleste politiske analytikeres betydelige overraskelse i januar gjorde et stort nummer ud af, hvorfor butikkerne ved de britiske togstationer "markedsfører orangechokolade ved kassen i stedet for rigtige appelsiner".

Kvinden fra Worchester

Strategien er klar, mente de fleste kommentatorer: Cameron går benhårdt efter 'the Worchester woman' - synonymet for den engelske middelklassekvinde, som efter i årtier at have været ubrydeligt forbundet med de konservative, i 1997 skiftede hest og siden har stemt på Blairs artige, reformerede New Labour, der både satte familien i fokus og lovede at slå hårdt ned på vold, kriminalitet og bølleopførsel.

Men nu er det slut med de konservative som partiet for hvide, midaldrende mænd, der ser ned på enlige mødre, etniske eller seksuelle minoriteter. I stedet skal kvinder, parlamentskandidater af alle farver og altså en nærmest rød-grøn politik nu lokke de midtsøgende vælgere, som er dødtrætte af ledende Labour-ministres skandaler, tilbage i folden.

Og det går godt med at skabe en ny fortælling - som pr-folk ville sige - om de nye konservative. Ikke nok med at de konservative som sagt nu fører med 10 procentpoint i den seneste meningsmåling - offentliggjort af tabloidavisen The Sun i går; Tony Blairs egen popularitet har heller aldrig ligget lavere: 67 procent af vælgerne er utilfredse med hans politik. Og bare 26 procent af vælgerne bakker op om premierministeren. Samtidig viser andre målinger, at de konservative igen er det største parti netop hos kvinderne i den brede middelklasse.

Elsker det offentlige

Mandag foretog Cameron så endnu en kovending, da han lancerede en ny politik over for den offentlige sektor. I en tale til det britiske Forbrugerråds årlige møde sagde partilederen, at han ønsker at bryde med sit partis fortid, hvor de konservative traditionelt er blevet set som fjendtligt indstillet over for offentlige ydelser:

"Vi har haft en tilbagelænet opfattelse af, at det private altid er det bedste, og mange, som arbejder i det offentlige, kan nemt have fået den opfattelse, at vi bare havde en negativ besked: 'Der er for mange af jer, og I er dovne og ineffektive.' Men dette ligger langt for den måde, jeg ser tingene på," sagde han, og understregede, at der efter hans mening er mange områder, hvor det private tværtimod kan lære af offentligt ansatte som lærere, politibetjente, soldater, sygeplejersker og læger - alle mennesker, som "for de flestes vedkommende er dedikerede og hårdtarbejdende" og lever op til idealet om at "tjene fællesskabet".

Og Cameron kan fiske i rørte vande. I sidste uge udtalte fagforeningslederen for de britiske offentlige ansatte chefer, Jonathan Baume, således sin frustration over "dovne og inkompetente" Labour-ministre, der forsøger at tørre det politiske ansvar over på deres topchefer i ministerierne.

Ingen skattelettelser

Camerons tale er et totalt brud med den valgstrategi, som den nye konservative leder ellers selv var med til at lægge op til sidste parlamentsvalg under den daværende oppositionsleder Michael Howard. Dengang lovede de konservative massive nedskæringer i den offentlige sektor svarende til 400 milliarder kroner for at få råd til skattelettelser. Talen i går tyder på, at det er endegyldigt slut med tanker om en mindre stat, hvilket skyggefinansminister George Osborne - Camerons allierede og ven - også understregede i sidste uge, da han i en tale annoncerede, at vælgerne ikke skulle forvente nogen "automatiske løfter" om nedsættelser af personskatterne fra de nye konservative.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu