Læsetid: 3 min.

Brixtofte - et fænomen der breder sig

Kurt Thorsen, Klaus Riskær og Peter Brixtofte har meget tilfælles: De tænker stort og tør tage chancer - og så har de svært ved at finde ud af det med loven, mener både psykologer og psykiatere - men de kommer kun til tops, fordi de får let spil
11. april 2007

I går blev Brixtofte dømt - igen. Forleden var det Klaus Riskær, og for syv år siden var det Kurt Thorsen. Og de tre store mænd har mere end et fængselsophold tilfælles. Det mener professor, dr.med. chefpsykolog Jørn Beck-mann:

"De er godt begavede, de er charmerende, de er gode til at manipulere andre mennesker, og så synes jeg også, man må sige, at de også er originalt tænkende og risikovillige - måske under tiden for meget, og det er så der, det går galt," siger han.

Driftig

Erhvervspsykolog Niels Peter Rygård er enig:

"På både godt og ondt mangler de en realistisk selvvurdering. De gør ting, som andre ikke vil gøre, og det åbner for nye muligheder. Derfor overskrider de også ofte grænserne for det fornuftige. De er både nyskabere og nogle, der skaber ulykker," siger han.

Og når de laver ulykker, er det fordi, de samtidig har svært ved at vurdere, hvad der er lovligt, og hvad der ikke er - det mener læge, ph.d. i psykiatri og forfatter til bøgerne Psykopater og Magt mellem mennesker, Henrik Day Poulsen:

"Det er driftige forretningsmænd og politikere, der som regel høster stor anerkendelse for det, de laver. Men samtidig har de drevet forretning på en måde, som vores samfund mener er ulovligt - så de kan ikke selv lave en fornuftig vurdering af, hvad der er lovlig og ulovlig business."

Og så mangler de evnen til at lytte til andre end sig selv, mener Niels Peter Rygård:

"De mangler gensidighed. De lader sig aldrig påvirke af, hvad andre mener, og det kan man vælge at beundre dem for, eller man kan se det som et patologisk træk," siger han.

Jørn Beckmann er enig:

"De kan læse andre, men de er gustne i deres etiske vurdering af, i hvor høj grad deres handlinger kommer til at skade andre personer. De er blottet for dårlig samvittighed - det ord eksisterer ikke i deres vokabularium. De kan ikke erkende deres fejl." Således heller ikke, når det går galt:

"De spiller rollen som uskyldige. Men de er også bulldogs - de bider sig fast, kæmper til sidste blodsdråbe og mener, at det er dybt uretfærdigt. Det gør dem svære at have med at gøre," siger Jørn Beckmann.

Psykopat?

Niels Peter Rygård mener, at det er fordi, de er dårlige til at vurdere sig selv:

"De er ikke i stand til at sætte deres selvvurdering i forbindelse med andres vurdering. Jeg tror, at Brixtofte virkelig tror, at han ikke kan være årsag til et problem."

Ingen af de psykologer og psykiatere, som Information har talt med, vil dog karakterisere Brixtofte eller andre af de dømte mænd som psykopater - fordi de ikke har talt personligt med dem. Men mange af de personlighedstræk, som eksperterne beskriver de tre med, er også karakteristiske for psykopater, og eksperter vurderer, at der sidder mange personer med psykopatiske træk på topposter rundt omkring.

Arbejdspsykolog Arne Grønborg har tidligere vurderet, at 10 procent af alle danske topposter bestrides af psykopater - i Sverige har eksperter anslået, at tallet ligger på 15 procent.

Niels Peter Rygård mener, at en person med psykopatiske træk kun kan komme til tops, hvis der er gunstige forhold til det - derfor siger tendensen med de tre domme samtidig noget om samfundet:

"Man dummer sig ved kun at kigge på lederen alene. I Brixtoftesagen må man også spørge, hvad det var for et byråd, der lod sig behandle på den måde? Som sad og drak vin til flere tusinde kroner flasken uden at reagere. Det var det samme med Erik Ninn-Hansens embedsmænd. De turde ikke sige til ham, at det han lavede, var ulovligt. Men selvom det kan være svært at sige den slags, så fritager det jo ikke folk fra deres ansvar."

De øvrige menneskers reaktioner er ifølge Niels Peter Rygård mindst lige så interessante:

"Vi må spørge os selv, hvad det er for et samfund, hvor sådan nogle kan få lov at køre med klatten. Og det er mere interessant end at vide, om de pågældende personer er psykopater eller ej."

Han har selv et bud på et svar på, hvad der kan få folk til at støtte en leder med psykopatiske træk:

"Grupper, der er under stærkt følelsesmæssigt pres, er tilbøjelige til at vælge en psykopat som leder. Når vi oplever mange forandringer, bliver vores angstniveau højt, og så er vi pludselig nemme at forføre, så måske er det et udtryk for, at vi har dereguleret for meget. Psykopaterne er så dem, der forfører, men det siger lige så meget om dem, der lader sig forføre."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her