"For første gang tror jeg, at vi har tabt."
Irak-veteranen, der beskytter sig bag sit internet-pseudonym 'ksuwildcat', opgav troen på USA's projekt i Irak i torsdags, da han læste nyhedstelegrammet fra AFP om amerikanske styrkers præcisionsbombning af otte broer over floden Eufrat.
"Der var 12 broer mellem den syriske grænse og Ramadi - 'var' er det rette udtryk. Nu er der fire," sagde generalmajor Rick Lynch, da han i torsdags på et pressemøde i Bagdad gjorde rede for USA's aktuelle offensiv i det vestlige Irak.
"Vi fjernede dele af disse broer for at nægte terrorister, udenlandske krigere og oprørere muligheden for at krydse nord-syd og syd-nord på tværs af Eufrat."
4.800 amerikanske soldater assisteret af 4.200 mand fra de irakiske sikkerhedsstyrker er ifølge Lynch i disse dage i gang med omfattende operationer til lands og fra luften mod en række vestirakiske byer for at "fratage al-Qaeda-terrorister muligheden for at operere i Eufrat floddalen," som det amerikanske forsvarsministerium Pentagon udtrykker det.
"For første gang i min tid som professionel militærmand tror jeg, at vi er uden chance for at vinde," skriver Irak-veteranen i en weblog på internettet. Han var med under første Golfkrig i 1990, og han var med i Bagdad efter den amerikanske invasion, der fjernede Saddam Hussein i marts 2003.
"Dengang troede vi faktisk, vi kunne genopbygge landet. Derfor var det en svær beslutning på det tidspunkt at hugge træerne ned langs vejen til lufthavnen, men når man bliver beskudt, må man gøre et eller andet. Nu sprænger vi broer i luften."
"Vi er villige til at ødelægge landets basale strukturer for at hindre fjenden i at bruge dem," skriver militærmanden og sammenligner det med USA's ødelæggelse af Vietnams jungle med kemikalier i desperationen dengang over ikke at kunne bremse fjenden med rene militære midler.
Nu er løbet kørt
Sprængningen af broerne over Eufrat "fortæller, at vi ikke har andre måder at forhindre dem i det. Vi kan ikke stoppe dem, den irakiske hær kan ikke stoppe dem, det irakiske politi kan ikke stoppe dem."
Når man begynder at ødelægge infrastrukturen i det land, man ville genopbygge, så er løbet kørt, mener soldaten.
"At vi offentliggør (sprængningen af broerne) er i sig selv en afgørende ting, fordi enhver professionel militærperson i verden vil forstå, at vi er færdige. Denne krig kan fortsætte i lang tid, men udfaldet af den er afgjort, så vidt jeg kan se. Jeg havde aldrig troet, jeg skulle opleve denne dag," skriver den anonyme amerikanske Irak-veteran.
De amerikanske militære talsmænd udlægger situationen anderledes.
"Vi gør store fremskridt," sagde generalmajor Lynch på sit pressemøde i Bagdad. Han viste videoklip af, hvordan huse benyttet af terrorister i bl.a. byen Husaybah blev angrebet af F-18 kampfly og sprængt i luften.
"Præcisionsangreb for at kappe hovedet af lederne og medlemmerne af oprøret," forklarede Lynch.
De amerikanske pressemeddelelser taler om i størrelsesorden 55 dræbte terrorister under de seneste 10 dages operationer i det vestlige Irak.
"I løbet af alle vore operationer har vi fanget over 300 udenlandske krigere og formentlig dræbt yderligere 400. Deres andel af det samlede oprør er statistisk set ringe, men deres indvirkning er meget, meget stor. Det er dem, der er villige til at sprænge det irakiske folk i luften for at fremme deres sag," sagde generalmajoren.
Rick Lynch betonede, at der gøres store fremskridt med at indsætte irakiske styrker i kampen mod terrorister og oprørere.
"Ved valget i januar var der 138.000 trænede og udrustede irakiske sikkerhedsstyrker. Nu omfatter det irakiske politi og den irakiske hær over 195.000 trænede og udrustede mand, der er indsat i hele Irak,"
Generalmajoren var et ekko af USA's præsident Bush, som 1. oktober sagde, at han var "opmuntret af den voksende størrelse og kapacitet af Iraks sikkerhedsstyrker (...) De har mere end 100 bataljoner, der opererer i hele landet."
Udsagnet stemmer ikke med meldingen fra den øverstkommanderende for de amerikanske styrker i Irak, general George Casey, der under en høring i det amerikanske senat den 29. september sagde, at kun én af de godt 100 USA-trænede irakiske bataljoner i dag er i stand til at operere uden bistand fra de amerikanske styrker. En bataljon er typisk 500-1.000 mand.
Tvivl om loyaliteten
Dertil er der tvivl om de irakiske sikkerhedsstyrkers loyalitet, vilje og evne til at vinde befolkningen for regeringen i Bagdad. En irakisk kaptajn i byen Haditha i Eufrat-dalen fortæller nyhedsbureauet AP, at kun 10 ud af 100 mand i hans kompagni, der deltager i den aktuelle offensiv mod oprørere, er sunnimuslimer. De fleste er shiiter fra det sydlige Irak, hvad der både giver risiko for konflikter internt i kompagniet og for sekterisk modstand fra den lokale befolkning af sunnimuslimer.
Mens amerikanske og irakiske tropper er i gang med offensiven i den vestlige Anbar-provins, melder den irakiske avis al-Hayat, at indenrigsministeriet har trukket enheder tilbage fra Babil-provinsen og byen Hilla syd for Bagdad med det resultat, at sunnimuslimske oprørere på ny vinder terræn. I sidste uge dræbte et bombeattentat i Hilla 36 mennesker og sårede 100.
I det sydlige Irak og til dels i Bagdad, er det i stigende grad religiøse shiamuslimske militser, snarere end politi og nationalt militær, der har reel kontrol og gennemfører hævnaktioner mod sunnimuslimer, når de ikke ligger i indbyrdes magtkampe. Forleden blev de gennemhullede lig af 22 unge sunnimuslimske mænd fundet i den sydirakiske by Kut. Mændene blev bortført fra deres hjem Bagdad i august ved en natlig aktion gennemført af personer i politiuniformer, men angiveligt tilknyttet en af de shiamuslimske militsers dødspatruljer. Ved demonstrationer fredag i Bagdad blev det store shiamuslimske parti SCIRI's Badr-brigade beskyldt for at stå bag, ligesom den tilskrives drabet på 36 sunnimuslimer fra Bagdad, der sidst i august blev fundet i en flod syd for hovedstaden.
Den konkurrerende Mehdi-milits, kontrolleret af den shiamuslimske præst Muqtada al-Sadr, fortæller til ugemagasinet Newsweek, hvordan politiet overgiver opgaver til de religiøse militser.
"Vi koordinerer tingene glimrende med politiet. De er for bange for at arrestere terrorister, når de har fundet nogle. Derfor koordinerer de med os, og vi går ind og stormer husene," siger Abu Razaq, maskinpistolbevæbnet Mehdi-kommandant, til Newsweek.
Mens USA jager al-Qaeda-terrorister og sprænger broer i det vestlige Irak, er der en voksende fornemmelse af, at Irak er ved at disintegrere. Shiamuslimer flygter fra de områder, hvor sunnioprørere dominerer, og sunnier er begyndt at flytte bort fra shiitiske byer som Basra, fordi de frygter shiamuslimske militser og dødspatruljer.
Sikkerhed i stammen
"Efter to et halvt års kaos kan mange irakere kun finde en fornemmelse af sikkerhed i deres sekts eller stammes skød. Den ene centralregering i Bagdad efter den anden har fejlet med at skabe sikkerhed.
Efter to års træning har den ny irakiske hær kun én fuldt uafhængig bataljon (...) derfor er det ikke overraskende, at militser og krigsherrer er begyndt at tage over og passe på deres egne," skriver Newsweek i en stor aktuel reportage fra Irak.
Meldingerne går igen fra alle sider.
"Indtrykket er, at man gradvist bevæger sig mod opløsning. Der synes ikke i dag at være nogen dynamik, der holder landet sammen. Enhver dynamik skubber folk fra hinanden," sagde Saudi-Arabiens udenrigsminister Saud Faisal forleden under et besøg i Washington.
"Situationen er så anspændt (...) en borgerkrig kan bryde ud hvert øjeblik, om end nogle vil sige, at den allerede er der," siger formanden for Den Arabiske Liga, Amr Moussa, til BBC.
"Der foregår en uerklæret borgerkrig," siger Hussein Ali Kamal, chef for efterretningsenheden i det irakiske indenrigsministerium til Newsweek.
"For et år siden var det umuligt at skrive om udsigt til borgerkrig i Irak. I dag er borgerkrigen godt i gang," skriver den oprindelige krigsfortaler, professor Niall Ferguson, i Los Angeles Times.
På lørdag stemmer irakerne om den forfatning, som ifølge en fortrolig FN-rapport fra september er "en opskrift på territorial opsplitning af Irak", og som ifølge general Casey ikke er blevet den 'nationale overenskomst', USA havde håbet. I dag er forventningen, at afstemningen vil blive præget af voldshandlinger - der indføres natligt udgangsforbud i Irak fra 13.-17. oktober - at forfatningen ikke desto mindre vil blive vedtaget, men at den sunnimuslimske befolkningsgruppe helt overvejende vil stemme imod eller boykotte. Dermed er risikoen for fortsat disintegration af Irak åbenlys. Og dermed vil tvivlen om Irak-felttoget tage til hjemme i USA.
De amerikanske soldater jager i disse dage oprørere og sprænger broer med livet som indsats. Seks marinesoldater blev dræbt af vejbomber i det vestlige Irak forleden, og det amerikanske dødstal i Irak har nu passeret 1.950. Med et Irak, hvor alle synes at bekrige alle, og et USA, hvor opbakningen smuldrer og kritikken af præsidentens felttog tager til, er tvivlen begyndt at nage blandt dem, der udfører det farlige arbejde.
"Jeg ved ikke, om jeg har moralsk autoritet til at blive ved med at sende tropper i kamp. Jeg er ikke sikker på, at jeg kan se (en soldat) i øjnene og sige: 'Dette er værd at dø for'," konstaterede en anonym amerikansk general forleden over for det amerikanske nyhedsbureau UPI.
