Læsetid: 3 min.

Broder- og søsterkiv

23. maj 2002

HISSA, HUSSA, hejsasa! Nu skal svensken ha’ dada! Sådan hujede det danske publikum ved svundne tiders fodboldlandskampe. Dysten gik under betegnelsen »venskabskamp«. Og venskabeligt var det da vel – så godt som.
Et eller andet sted irres det nationale sindelag af, at der under ordet »broderfolk« syder »arvefjende«: Den, der spolerede dansk herlighed i Kalmar-unionen og
siden ranede Skåne, Halland og Blekinge – og Norge.
Nuvel, også nationer kan blive voksne og lade gammelt nag være gemt – omend ikke glemt. Et påfaldende hyppigt dansk argument for Øresundsbroen var: »Så får vi Skåne, Halland og Blekinge tilbage ...« Venskabeligt, spøgefuldt, ikke sandt?
I det daglige dansk-svenske samkvem er tonen tilstræbt fredsommelig, og begge regeringer lufter jævnligt fromme forestillinger om en særlig nordisk blok i EU.

OVERRASKENDE ER derfor de sidste dages fæle ord over Øresund. Den svenske integrationsminister, Mona Sahlin (S), har sammen med sin belgiske og franske kollega skrevet et bekymret brev om EU’s integrationspolitik, når Danmark til juli overtager formandsskabet.
Det har tirret den danske integrationsminister, Bertel Haarder. I søndagens svenske TV 2 sagde Haarder:
»Socialdemokrater vil blot dæmonisere en borgerlig regering, og Mona Sahlin taler og taler. Det véd vi jo.«
Hertil svarede Sahlin:
»Vi dæmoniserer ikke Danmark. Vi fremfører en vigtig kritik af den danske regerings mål med sin integrationspolitik – at der skal komme færre asylsøgere til landet ved at forringe deres vilkår.«
At den svenske kritik ikke bare er socialdemokratisk, understregede formanden for Venstres søsterparti, Folkpartiet, ved at kalde Haarder »utroværdig« og oplyse, at samarbejdet mellem de to partier er ophørt.
Statsminister Fogh kastede sig i tirsdags ind i striden, bakkede Haarder op og tog Sveriges statsminister Persson til indtægt for, at der er strid i den svenske regering, og at Perssons udtalelser »ligner meget den argumentation, som den danske regering har givet udtryk for«.
Eks-søsterpartiet i Sverige fik disse danske statsministerord med på vejen: »Folkpartiet har som bekendt behov for en særlig indsats for at bevæge sig væk fra spærregrænsen.«
Herefter tog statsminister Persson til genmæle. Hans talskvinde kaldte Foghs udtalelser for »en total misforståelse« og selv sagde han, at »dansk politik skal kritiseres«.

NÅR ELLERS PÆNE folk geråder i strid, siger franskmændene »Où est la femme? Cherchez la femme!« – Hvor er kvinden? Find kvinden! Og ganske rigtigt. Bag postyret rumsterer Pia Kjærsgaard.
Det var hendes parti, der gav regeringens udlændingepolitik de sidste fremmedfjendtlige vrid og pralede af det. Det er hende, der i sit ugebrev forleden ypper al den kiv, hun kan komme til. Hun kalder den svenske kritik »en kniv i ryggen« og skriver: »Hvis de vil gøre Stockholm, Göteborg og Malmø til skandinaviske Beirutter med klan-krige, æresdrab og massevoldtægter, så dem om det. Vi kan altid sætte en klap i Øresundsbroen.«
Og så fremdrager hun frydefuldt fortids nag:
»Har Sverige nogen særlig grund til at føre sig frem på Danmarks bekostning? Sverige, som i 1600-tallet på grusomste vis etnisk udrensede den danske befolkning og dansk kultur i Skåne.«
Denne Kjærsgaard-tekst bevidner, at hendes skribent, pressechef Søren Espersen, blandt sine talrige forbindelser til åndsbeslægtede har den skånske selvstændighedsrørelse.
Partiets dobbeltstrategi ’kiv-overalt’ og ’vi-er-respektable’ udfolder teksten ved at citere Haarder for denne hvidvaskning i svensk tv: »Dansk Folkeparti er på mange måder et midterparti. På de fleste områder ligger det nærmere socialdemokraterne end de borgerlige.«
Den dansk-svenske strid afspejler den pinagtige situation, VK-regeringen har ladet sig bringe i: For at skjule, hvor langt den presses af Pia Kjærsgaard, fremstiller den hende som harmløs.
For kun et halvt år siden sagde Venstres tidligere formand, Uffe Ellemann-Jensen, til Jyllands-Posten: »Dansk Folkeparti er rædselsfulde.« Han tog afstand fra et skræmmebillede: »At Venstre hopper i politisk ægteseng med Pia Kjærsgaard – en afskyelig tanke.«
Det kan man måske huske – i Sverige.

dr

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu