Læsetid: 7 min.

Brødre i nøden

En velgørende organisation har opbygget et net af hospitaler, skoler og jobcentre rundt omkring i Egypten. Bag godgørenheden står Det Muslimske Broderskab - en islamisk bevægelse, der ikke nøjes med at være hjælpsom
12. marts 2007

Hver gang en bil ruller ind på området, rejser der sig en brun støvsky fra jordvejen. Som et tyndt gardin glider støvet hen over bygningerne og ind gennem åbne døre og vinduer. Mure, der engang var hvide, er nu gulbrune af skidt.

Man behøver ikke lide af rengøringsvanvid for at synes, at det er ulækkert. Slet ikke når man ved, at bygningerne rummer et hospital. Støvet er overalt. I sygeplejerskernes uniformer. I ankomstrummet, hvor store insekter spadserer hen over gulvet. Og på den brede stentrappe ved hovedindgangen, hvor pårørende sidder og venter.

Vi er i et af Cairos fattigkvarterer. De støvede bygninger uden asfalterede veje er et offentligt hospital. Billigt og åbent for alle. Men i realiteten kun brugt af dem, der ikke har noget valg. På gaden udenfor sælges der blomkål og bananer fra kærrer, der bliver trukket af mænd eller æsler.

Fortsætter man ud ad de asfalterede veje mod Cairos centrum, kører man forbi flere store privathospitaler på boulevarderne langs Nilen. Her sælges der støvfri lægehjælp til folk, der har ondt alle andre steder end i kreditværdigheden.

Men der er også en tredje mulighed. Man kan tage en halv times køretur med Cairos undergrundsbane og stige op i en forstad med små grønne haver. Her ligger al-Farouq hospital. Venterummet er ikke en beskidt trappe. Det er en overdækket terrasse med kiosk, tv-skærme, små rækker af stole og en kølende vifte i loftet.

På en af stolene sidder computertekniker Haisam Amer. Hans 65-årige far ligger inde på hospitalet med lever- og hjerteproblemer samt lammelser i højre side af kroppen. Da faderen faldt om for knap to uger siden, tog familien ham først til et privat hospital. Men det viste sig hurtigt, at udgifterne til hospitalet var langt højere end farens sygesikring og familiens egen tegnebog kunne dække.

"Så prøvede vi et andet hospital. Men vi endte med at vælge det her. Det er et islamisk hospital," forklarer Haisam Amer.

Islamisk behandling

At al-Farouq er et islamisk hospital, er svært at overse. Selve hospitalet er bygget i forlængelse af en moske. Effektive højttalere sikrer, at ingen, der opholder sig på hospitalet, kan være i tvivl om, hvornår det er tid til en af islams fem daglige bønner. Men al-Farouq er ikke kun et islamisk hospital i det ydre. Hospitalet er grundlagt og drevet af medlemmer af Ikhwan, bedre kendt som Det Muslimske Broderskab. En bevægelse, der opstod i 1920'erne og arbejder for, at islam skal spille en større rolle i Egypten.

I dag har Det Muslimske Broderskab mange medlemmer i Egyptens middelklasse. Broderskabet fungerer også som jobformidling og karriere-netværk for veluddannede egyptere, der ofte både arbejder lønnet og gratis på broderskabets institutioner. På hospitaler som al-Farouq er det med til at holde prisen nede på et niveau, hvor alle egyptere kan være med. Det glæder Haisam Amer. Hans far ligger på intensiv-afdelingen, og det er ikke billigt. 600 egyptiske pund, cirka 560 danske kroner, i døgnet. Til sammenligning koster en lejlighed i et af Cairos middelklassekvarterer omkring 800 kroner om måneden. Men al-Farouq er stadig billigere end de private hospitaler. Og Haisam Amer synes godt om, at hospitalet både tilbyder billig behandling til middelklasse-familier som hans egen og gratis behandling til de fattigste egyptere.

"De fattige kan ikke gå på de dyre hospitaler, og de offentlige giver dårligere service end her," mener Haisam Amer.

Lav profil

Man skulle tro, at hospitalets ledelse gerne ville bryste sig af sin hjælpsomhed. Men ingen af mændene fra al-Farouq hospitalets ledelse har lyst til at stå frem i et interview. Måske med god grund. Det Muslimske Broderskab er forbudt som parti i Egypten. I realiteten får broderskabet lov til at eksistere, så længe dets medlemmer ikke kritiserer regeringen alt for meget. Broderskabets medlemmer må gerne stille op til valg, men kun som uafhængige kandidater. Og broderskabet mener selv, at deres skoler og hospitaler bliver chikaneret af myndighederne, for eksempel ved at staten udskifter skolebestyrelserne med regeringsvenlige folk. Alligevel oplever mange egyptere, at de islamiske institutioner er effektive.

"Da et jordskælv i 1992 rystede Cairo, kollapsede mange huse. Inden for blot få timer havde Det Muslimske Broderskab bygget store lejre og inviteret folk til at komme og få hjælp, tæpper, tøj og mad. Folk skulle ikke stå i kø og skrive sig på lister, som de skulle for at få hjælp fra regeringen, der i øvrigt kun havde telte," fortæller journalisten Khaled Salah fra Arab News Agency.

Han arbejder i øjeblikket på en bog om Det Muslimske Broderskabs økonomi. Udover hospitalerne driver broderskabet blandt andet gratis skoler for fattige børn og jobtræningscentre for voksne. Velfærdstilbud, der ifølge Khaled Salah både tjener til at styrke broderskabets image i befolkningen og til at skaffe dem konkret politisk opbakning.

"Hvis en mand kommer med sin syge mor og har brug for penge til medicin, men ikke har dem, så siger en af broderskabets læger for eksempel: 'Okay, det klarer vi', og så skaffer han medicinen," forklarer Khaled Salah, der mener, at broderskabet prøver at omsætte de fattiges taknemmelighed til stemmer på valgdagen.

"Denne mand vil aldrig glemme, at broderskabet hjalp hans mor i nød. Og organisationen er uhyre velorganiseret. Lægen vil kigge hjem til dem, og moderen vil takke ham. Men lægen vil bare sige: 'Tak Allah, takket være ham kunne jeg hjælpe dig'. Og når lægen så stiller op til et valg, vil den familie stemme på ham," mener Khaled Salah.

Han hører til dem, der frygter, at det en dag skal lykkes broderskabet at bruge populariteten til at sætte sig på magten i Egypten.

"De siger, at de tror på det demokratiske samfund. Jeg tror dem ikke. I det øjeblik, de får magten, vil de ikke give den fra sig igen. De vil aflyse den demokratiske proces og fjerne pressen," mener Khaled Salah.

Har fået folk til at stemme

Men han tager helt fejl, siger en anden iagttager. Den egyptiske sociolog Diaa Rashwan har gennem 20 år studeret islamiske bevægelser, og han mener, at Det Muslimske Broderskab er med til at skubbe et land som Egypten i en mere demokratisk retning.

"Alene det, at de har formået at få folk til at stemme, er en stor påvirkning i Egypten," siger Rashwan med henvisning til, at medlemmer af broderskabet stillede op til det seneste parlamentsvalg.

Her fik de som uafhængige kandidater stemmer nok til knap en femtedel af pladserne i det egyptiske parlament.

"Broderskabet accepterer de demokratiske spilleregler, for det er til fordel for dem selv. Der er faktisk ingen eksempler på, at islamister, der er kommet til magten ved valg, efterfølgende har afskaffet demokratiet," siger Rashwan.

Broderskabet nøjes ikke med at søge politisk indflydelse ved parlamentsvalg. De har også i flere tilfælde sat sig på magten i studenterforbund og fagforeninger.

"Det er især inden for ingeniørfaget, farmaceuter og læger," fortæller den tyske politolog Ivesa Lüebben, der har skrevet flere artikler om politisk islam i Egypten.

Hun mener, at broderskabets popularitet især handler om, at egypterne er utilfredse med den nuværende præsident, Hoshni Mubaraks regime.

"For middelklassen er broderskabet et socialt alternativ," forklarer Ivesa Lüebben.

Moderne form for islam

Hun tror ikke, at broderskabets mere konservative islamiske fløj for alvor vil slå igennem i Egypten. Landet oplever ganske vist en slags islamisk vækkelse, især blandt unge, men det er islam i en version, der lige så meget handler om mode, menerLüebben. Derfor kan man for eksempel se mange unge piger iført muslimsk hovedtørklæde, trendy make up, smykker og jeans.

"De vil både være moderne, have rettigheder og være smarte med islamisk tøj på. Det er en del af en slags muslimsk ungdomsbevægelse, hvor tv-prædikanter som for eksempel den meget populære Amr Khaled er et alternativ til mere konservative prædikanter," siger Ivesa Lüebben.

Hun mener, at den moderne form for islam også har fundet vej til Det Muslimske Broderskab.

"I broderskabet er der forskellige strømninger. Nogle vil gerne give alle kvinder tørklæde på, andre er meget liberale. Jeg tror, at i det øjeblik der kommer en politisk åbning, vil de liberale blive styrket. Men hvad de konkret vil gøre, hvis de kommer til magten, det er meget hypotetisk," siger Ivesa Lüebben.

Selvom der måske nok går mange år, før broderskabet kan gå til valg som et lovligt parti, så kan de sagtens vente, mener Diaa Rashwan:

"De er ikke bare tålmodige. De er tålmodigheden selv. Det er en del af deres filosofi, at de ikke ønsker en pludselig magtovertagelse. De ønsker at forberede samfundet på det," siger Diaa Rashwan.

På Al-Farouq-hospitalet er det lykkedes broderskabet at gøre et godt indtryk. I hvert fald hos Haisam Amer. Hans far er afhængig af god sygepleje, fordi han er lam i halvdelen af kroppen.

"Sygeplejerskernes etik er normalt ikke så god. Men det er den her," synes Haisam Amer. Han er ret sikker på, at den høje standard skyldes de islamiske idealer, som hospitalet bygger på:

"På dette hospital er lægernes etik også bedre, fordi de har Allah i hjertet."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu