Læsetid: 6 min.

Broen mellem Øst og Vest

Smuldrer vores løn på grund af billig arbejdskraft østfra? Og hvad med velfærdssamfundet? Frygten har præget både det franske og det hollandske nej til EU-forfatningen. Men det behøver ikke at være sådan. Slip ideologierne og træf nogle politiske beslutninger om f.eks. omfordelinger, lyder opfordringen fra en gruppe europæiske økonomer
9. juni 2005

BRUXELLES - Hvad nu med den nye cykel, når far og mor er danske slagteriarbejdere, og deres slagteri lige er blevet lukket? Er det så et barn i Polen, der skal have den? Grisene bliver stadig udbenet, det sker bare i Polen eller i Tyskland. Konkurrencen på løn er gået ind.

"Det er den bedste måde at gøre udvidelsen upopulær på," mener Laszlo Andor, økonom ved Corvenius Universitetet i Budapest.

Men det behøver ikke at være sådan, mener hans kollega ved universitetet i Bremen:

"Europæisk økonomi er ikke et nul-spil, hvor nogen skal afgive penge, så andre bliver rigere," siger Jörg Huffschmid, der er professor ved Instituttet for Europæisk Økonomi. sNu gælder det om at smide de ideologiske tabuer væk og træffe beslutninger, for at få gang i den økonomiske udvikling igen, mener både Huffschmid og Andor, der arbejder sammen i Memorandum, et netværk af nationaløkonomer fra forskellige lande i Europa. De store forskelle mellem Vesteuropa og de nye lande i Østeuropa kan kun løses i fællesskab, mener de.

Øst og Vest

"EU har brugt sine første 50 år på at slå bro hen over fjendskabet mellem Tyskland og Frankrig. De kommende 50 år vil gå med at slå bro over grøften mellem Øst og Vest. Det er ikke nogen hurtig øvelse," siger Laszlo Andor.

Men man kan begynde mange steder, for markedskræfterne alene er ikke nok. At EU-forfatningen nu ser ud til at være faldet, er en mulighed for at udvikle mere progressive økonomiske rammer. Det betyder ikke, at Andor og hans kolleger vil tilbage til nationale eller protektionistiske standpunkter. Tværtimod.

"Vi går ind for et tættere samarbejde, eksempelvis vil vi gerne have, at EU får et større budget. Vi er helt klart pro-europæisk, men ikke liberalistisk," forklarer han.

Andor efterlyser et samlet forslag til EU's økonomi, og hvordan problemerne skal løses.

"Et fælles-europæisk udviklings-perspektiv," siger han.

Det haster: For godt nok har de fleste gamle EU-lande en syv-års undtagelse, der forhindrer østeuropæisk arbejdskraft til at flytte frit rundt. Og godt nok har de nye EU-lande foreløbigt en beskyttelse mod, at rige vesteuropæere køber al deres jord. Men overgangsårene flyver afsted, og udligningen tager tid.

Ideologisk tabu

"Der er jo det tabu, der hedder, at staten ikke må blande sig," siger Huffschmid.

"Vi mener ikke, at markedsmekanismer alene kan klare den nuværende situation."

Taler man økonomiske teorier, ser Huffschmid og hans kolleger sig i en keynesiansk tradition, hvor staten kan gribe ind, når økonomien er for dårlig eller boomer alt for meget. EU derimod bygger på en model, der lægger megen vægt på en stærk centralbank og regler, der holder inflationen nede. Dertil kommer en løbende liberalisering af arbejdsmarkedet - både før og efter udvidelsen. Det medfølgende budskab lyder som regel, at der vil være en smertefuld omstillingsperiode, hvorefter det hele bliver bedre.

"Men denne tørketid har jo allerede varet i 20 år," udbryder Huffschmid.

"På et tidspunkt bliver det videnskabeligt vanskeligt at forklare. Man har en hypotese og eksperimenterer ud fra den. Men man vurderer ikke erfaringens resultater, fordi det er ideologisk udelukket," siger han.

I Europa "hersker en hysterisk frygt for offentlig gæld," mener han. I stedet henviser han til USA, der fører en langt mere pragmatisk pengepolitik.

"I de lande, der fører en ren sparepolitik, vokser gælden bare," siger han.

Huffschmid er derfor af den holdning, at budgetkrisen i EU-landene er selvskabt: Skatterne er sænket, ideen var at sætte gang i væksten i ervhervslivet. Men den kom ikke, påpeger han.

Tværtimod. Der er en stigende usikkerhed i befolkningen. Folk frygter for deres job, sygesikring og pension.

"Det betyder, at de sparer endnu flere penge, og det drosler efterspørgslen endnu mere," siger Huffschmid.

'Euroen varer evigt'

Der skal ske noget, mener også Laszlo Andor.

"Hele Europas økonomiske konstruktion skal gen-tænkes," siger han.

I Tyskland har euro-samarbejdet ført til en stram sparepolitik med store nedskæringer i de offentlige budgetter, i de nye lande er euroen en dæmper, der begrænser muligheden for økonomisk vækst. Og det kan føre til sociale spændinger, mener Andor.

"I en tid, hvor vi skal nå op på niveau med de andre, er det kun naturligt, at man arbejder med en større inflation. Det kan vi ikke, når vi bliver tvunget ind i ØMU'en."

"Hvis vækst- og stabilitetspagten ikke var blevet reformeret i foråret, så ville nogle formentlig allerede have meldt sig ud af samarbejdet nu," mener Andor.

Inden for de seneste par uger blev der alligevel sat spørgsmålstegn ved euro-samarbejdet i både Tyskland og Italien. Godt nok kom forsikringerne om, at "Euroen varer evigt" straks efter. Men tanken er ikke blot tænkt, den er nu også udtalt. På højt niveau. Tvivlen omkring euroen blev styrket af tvivlen om opbakningen til det politiske samarbejde i EU efter de to gange nej.

"Man kan ikke indrette en monetær union uden at samarbejde om finanspolitik og anden politik også. Ellers destabiliserer man systemet," siger Laszlo Andor. Et argument, som stribevis af økonomer har fremhævet, mens Kommissionen og Den Europæiske Centralbank hidtil har hævdet det modsatte.

Omfordeling i EU

Løsningsmodellerne hos både Jörg Huffschmid og Laszlo Andor har da også europæisk perspektiv, selv om de begynder i de enkelte lande.

Huffschmids hjemland, Tyskland, har for tiden officielt fem millioner arbejdsløse, det reelle tal er nok nærmere de syv millioner, vurderer han.

Og Tyskland har kæmpet for at leve op til euro-kravene, blandt andet ved skære 1,2 millioner offentlige arbejdspladser væk. Men med kun 300.000 ledige stillinger handler det ikke om at spare, men om at stimulere efterspørgslen.

"Der er brug for offentlige investeringer. Ikke kun efterspørgslen, også infrastrukturen er jo ved at gå i opløsning."

I de europæiske modeller gælder det først og fremmest om at udligne forskellene. Også i Østeuropa skal der skabes flere job. Og man skal huske, at få befolkningen med:

"De østeuropæiske lande burde opmuntres til langsomt at sætte lønningerne op. Ikke for at nå op på vestligt niveau, det har folk ikke brug for, priserne er jo også lavere. Men for at give folk en følelse af, at det går løbende fremad," mener Laszlo Andor.

Det er også vigtigt, at EU-landene stopper den destruktive indbyrdes konkurrence om at have den laveste selskabsskat.

I stedet skal de blive enige om fælles mindstesatser: 40 procent i de mere udviklede lande, 30 i de mindre udviklede, lyder forslaget. For tiden er gennemsnittet på 31 procent. I Estland er selskabsskatten på nul. Hidtil har EU-landene ikke kunnet opnå enighed om en fælles mindstesats for selskabsskatten.

Også når det gælder landbrugsstøtten, der udgør knap halvdelen af EU's budget, mener Andor, at der burde sendes mere østpå.

"I tiltrædelsestraktaten står der, at Ungarn kun får 25 procent af landbrugsstøtten. Så vi går glip af 75 procent af støtten. Forklaringen fra Bruxelles var, at det ville føre til for store spændinger, hvis indkomsten hos landmænd og hos andre i Ungarn blev så forskellig. Det er et legitimt argument. Men støtten skal jo ikke nødvendigvis gives direkte til landmanden. Jeg synes ikke, at det er et legitimt argument, at EU slet ikke giver os de 75 procent af støtten," siger han.

En omfordeling på EU-niveau altså. Også Huffschmids ideer går denne vej:

EU skal koordinere:

"Hvis alle EU-lande forpligter sig til at bruge en procent af deres BNP på beskæftigelsesprogrammer, så ville de styrke hinanden gensidigt. EU kan koordinere indsatsen."

Og EU skal have et større budget: "EU-budgettet lever jo en skyggetilværelse. Den skal udvikles mere omfattende. Nu taler de om, at den skal være på en procent af EU-landenes BNP, vi foreslår, at den bliver sat op til 1,5 procent og gradvis op til 5 procent. Og det skal ikke føre til mere bureaukrati. Derimod skal der sendes flere strukturmidler til Østeuropa, så de kan indhente os hurtigere. Det vil også kunne medvirke til at få styr på hele vandringsproblemet og de polske slagtere," mener Jörg Huffschmid.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her