Læsetid: 4 min.

Brostrøms betydning

4. juni 1997

"En Dumhed bragt i Form, Det er en Tanke... Naar Verset ryster stolt sin Løvemanke" Sophus Claussen

DET ER IKKE just traditionelt at omtale en 70-års fødselar på lederplads i denne avis, hvor vi normalt slet ikke bringer fødselsdagsomtaler (herregud, en fødselsdag er jo bare en tilfældig dato). Når vi alligevel hylder dagens fødselar, Torben Brostrøm, på denne måde, er det ikke primært, fordi læserne af Information kender hans pen, ført med vid og elegance, gennem lidt mere end 40 år, men nok så meget, fordi Brostrøms betydning strækker sig langt videre, end hans medarbejderskab alene lader ane. Det er overhovedet ikke for meget sagt, at Brostrøms samlede værk står som en af de største litteraturkritiske, litteraturformidlende og dermed også litteraturhistoriske bedrifter i Danmark i dette århundrede. Læg hertil hans essaystik og hans erindringer, som han i det sidste par år for alvor er begyndt at lade strømme.
Brostrøms hovedindsats sidst i halvtredserne var at forstå og forklare, opleve og indleve sig i den lyriske modernisme, dette århundredes helt nye måde at skrive digte på. Modernismen var et voldsomt og formsprængende farvel til traditionens rim og versefødder, og den spændte fra det fandenivoldske (Rifbjerg) til det underfundige, sprogsubtile (Benny Andersen). Modernismen havde sine aner i udlandet - Baudelaire f.eks. - og i Danmark - Gustaf Munch-Petersen f.eks. - men det var med digtere som Rifbjerg, Andersen, Inger Christensen, Ivan Malinovski, Uffe Harder, Poul Borum, Jørgen Sonne og andre, at den slog igennem som en hel "bevægelse". Modernismen havde sin filosofiske overbygning, en implicit livsfilosofi, der handlede om "at leve på splittelsens vilkår", som det er blevet sagt (og muligvis endda af Brostrøm) - i modsætning til tidligere tiders mere holistiske verdensopfattelser. Altså en overbygning og en digtning i pagt med moderne puls og livsopfattelse.

I REALITETEN var der tale om et litterært bombenedslag, der skabte opstandelse i såvel borgerskab som på parnas. Fanden var løs i Laksegade, og det litterære establishment måtte tage afstand. Modernismen måtte slås ned for fode, latterliggøres, myrdes i anmeldelser, osv. Digterne rykkede sammen, og Brostrøm slog som modernismens bedste læser og fortolker en beskyttende cirkel omkring dens digtere. Han gjorde det som redaktør af Hvedekorn og Vindrose, og han gjorde det i anmeldelserne i Information. Digterne skrev, Brostrøm udlagde teksten. Versets løvemanke og Poetisk Kermesse hed to berømte bøger, der knytter sig til perioden. Som fremmeste fortaler blev han beskyldt for at være leder af det, modernismens forskrækkede modstandere anklagende kaldte roseklubben. Men "roseklubber" har der været både før og siden, når noget nyt havde behov for fødselshjælp.
Digterne svarede igen ved at fortsætte ufortrødent og talentfuldt, og da de ingensinde kom i betragtning til litterære prisuddelinger, svarede de igen ved at lave deres egen. Foreningen Løvemanken, identisk med Brostrøm & Co., uddelte en af sine priser til den tyske generationskammerat, Hans Magnus Enzensberger.
Som modernismens bedste kender har Brostrøm fulgt dens digteres udviklinger tæt, men også brugt sine analytiske og formidlende evner på andre forfattere, så han i dag står som et bjerg i hele det litterære, skandinaviske landskab. Hans force som kritiker er, at han har kunnet åbne andre læseres sind og øjne for digternes kvaliteter i et frugtbart med- og modspil. Med overraskende sproglige greb har han vist vejen til dybderne i det enkelte digt og forfatterskab. Derimod har han sjældent fundet øksen frem, hvilket er værd at notere sig i en tid, hvor visse aviskritikere forsøger at overgå hinanden i brug af økse. Torben Brostrøm har formået at bevare sin høje status som kritiker uden.

GIVENDE har han også været som underviser, dansklærer, i begyndelsen af sin karriere. Vi tillader os at citere et brev, redaktionen just har modtaget fra en af hans tidligere elever på Ingrid Jespersens Skole, Marianne Wiltrup. Hun skriver:
"Jeg havde en længsel efter de dansktimer. En længsel, som blev afløst en uudholdelig spænding, når jeg var midt i dem. Ikke kun fordi, jeg nu var lukket inde intimt inde i samme rum som ham, men fordi han på en eller anden måde fik mig til at kræve det allerbedste, ja nærmest det umulige af mig selv, hvilket igen kunne føre til frustrationer - men som altid piskede mig videre frem i dette univers, hvor denne forføreriske mand udstedte adgangskort til alt det vidunderlige, der fandtes og findes: poesien, prosaen, dannelsen og en selv".
Så er det sagt.

TORBEN Brostrøms blå bog omfatter også titler som: medlem af Det Danske Akademi, oldermand for Litteraturkritikernes Lav, professor ved Danmarks Lærerhøjskole og æresdoktor ved Lunds Universitet. Han har skrevet en lang række bøger, har i hele perioden været forfatteren Klaus Rifbjergs monograf. Han har røgtet kulturpolitiske hverv, og han er i dag redaktør ved Den Store Danske Encyklopædi.
Altsammen udmærket og nyttigt, men vigtigst af alt: At han har set, hvad andre ikke kunne se, førend de fik det formuleret af ham.
Tillykke med dagen, og tak for det hele værk.

Bjørk (Kristen Bjørnkjær)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu