Læsetid: 2 min.

´De brune´

Den yngre generation af indvandrere er da også brudt igennem inden for musikkens, filmens og komikkens verden i form af navne som Outlandish, Dejan Cukic og Omar Marzouk. Litteraturen kræver nok en højere grad af 'modning' - men den yngre generation er på vej. En indikator er, at Forfatterskolen sidste år for første gang nogensinde optog elever med indvandrerbaggrund. Og skønlitteratur fra indvandreres hånd er i den grad tiltrængt. Fiktionen kan nemlig formidle følelser og vække empati på en helt anden måde end faktuelle konstateringer.
25. februar 2006

MUNIAM ALFAKER, Marco Goli, Adil Erdem, Duna Ghali og Rubén Palma. Navnene er top of the pops, når det gælder skønlitterære forfattere med indvandrerbaggrund i Danmark. Og det siger i virkeligheden alt om, hvordan det står til med den såkaldte indvandrerlitteratur på den hjemlige litterære scene - for hvor mange kan med god samvittighed nikke genkendende til ovenstående navne?

En del af forklaringen ligger lige for. Vi har ikke en tradition for postkolonial litteratur som eksempelvis briterne, der kan diske op med verdensstjerner som Salman Rushdie, Zadie Smith og Hanif Kureshi. Det forklarer dog ikke, hvorfor de svenske læsere har mere end 10 gange så mange bredt kendte indvandrerforfattere at vælge imellem.

Når 'de brune' nærmest ikke er at finde på boghandlernes hylder herhjemme, er det derfor ikke nok blot at henvise til sproglige barrierer - selv om det ganske givet bærer en betydelig del af årsagen. Efter fire årtier med indvandrere som en del af gadebilledet er det svært at forestille sig, at efterkommere af gæstearbejdere og flygtninge ligefrem har et dårligere dansk end deres forældre. Når vi i Danmark endnu venter på, at en repræsentant for den yngre generation af indvandrere bryder igennem med sin litterære debut, er det derfor i virkeligheden også historien om fejlslagen integration.

EN DEL AF RODEN til parallelsamfund i Danmark finder utvivlsomt næring i de sociale konstruktioner, som mainstreamsamfundet opstiller om det anormale ved 'de brune'. Konstruktioner, der, ud over at sætte indvandrerforfattere i bås som nogle, der partout gennemsyrer deres værker med eksotiske selvbiografiske elementer, også over én kam forstærker religionens betydning for alle indvandrere. Forskellige undergrupperinger af minoriteter i samfundet kommer derfor udelukkende på baggrund af udseende til at fremstå væsensforskellige fra majoritetsbefolkningen - om det så har noget på sig eller ej.

Mange med indvandrerbaggrund er derfor utvivlsomt betænkelige ved at springe ud i offentlighedens blitzlys. Som redaktør for Aschehoug Karsten Nielsen udtrykker det: "Sådan som indvandrere er blevet behandlet her i landet i de senere år, så ville jeg sætte spørgsmålstegn ved, om jeg selv ville have lyst til at skrive en bog som ung med udenlandsk baggrund. Så ville jeg nok hellere søge ind i den mere aggressive hip-hop."

Og den yngre generation af indvandrere er da også brudt igennem inden for musikkens, filmens og komikkens verden i form af navne som Outlandish, Dejan Cukic og Omar Marzouk. Litteraturen kræver nok en højere grad af 'modning' - men den yngre generation er på vej. En indikator er, at Forfatterskolen sidste år for første gang nogensinde optog elever med indvandrerbaggrund. Og skønlitteratur fra indvandreres hånd er i den grad tiltrængt. Fiktionen kan nemlig formidle følelser og vække empati på en helt anden måde end faktuelle konstateringer. Bredt kendte indvandrerforfattere er derfor et fremragende middel til at slå igen mod samfundets forestillinger om, hvordan 'de brune' er, og måske medvirke til at give billedet af 'de brune' et positivt nøk opad.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu