Læsetid: 4 min.

Bryd ud

28. februar 2006

48.979 kvinder fra ikke vestlige lande er i dag sat totalt uden for arbejdsstyrken. Især kvindernes mænd fastholder dem hjemme. Tid til et opgør, lyder budskabet fra integrationsministeren, det kommunale bagland og integrationseksperter

En af de største forhindringer for at få indvandrerkvinder ud på arbejdsmarkedet er kvindernes egne mænd. Hvis udviklingen skal vendes, så skal mændene forstå, at kvinden ikke kun er kommet til verden for at rydde op efter manden, passe børn og lave mad.

Sådan lød den overordnede pointe på konferencen 'Fokus på indvandrerkvinder og beskæftigelsesindsatsen', som blev afholdt i går.

Både arbejdsmarkedschefer fra det kommunale bagland, integrationseksperter og integrationsministeren var til stede, og alle var enige om, at der skal tages et opgør med den kulturelle og religiøse berøringsangst, hvis kvinderne skal have succes med at få fodfæste på det danske arbejdsmarked.

"Jeg opfordrer alle ude i kommunerne til at hjælpe disse kvinder ud på arbejdsmarkedet. Men det er vigtigt, at alle sagsbehandlere angriber tingene på den samme måde. Der må simpelthen ikke gives efter for kulturelle eller religiøse hensyn," sagde Majid Behbahani fra Integrationsservice, der rådgiver landets kommuner i integrationsspørgsmål.

Ifølge en rapport fra LG Insight er der i dag 48.979 indvandrerkvinder, som står uden for arbejdsstyrken, og erhvervsfrekvensen blandt kvinder fra ikke-vestlige lande er på 46 procent mod 75 procent for danske kvinder. Antallet af beskæftigede er på 38 procent mod 71 for danske kvinder.

Hvis udviklingen skal vendes, så skal kvinderne have støtte til at bryde familiemønsteret, mener Lars Larsen, der står bag rapporten 'Interesser og holdninger til arbejde - fokus på indvandrerkvinder og beskæftigelsesindsatsen'.

"Vi har set jobforløb, hvor kvindens mand har siddet med til samtalen for at overbevise den kommunale sagsbehandler om, at hans kone ikke kunne bestride et job, fordi hun ikke kunne tale dansk. Da manden forlod lokalet, viste det sig, at kvinden var udmærket til dansk. Selv om mange indvandrerkvinder ikke har den samme erfaring med et regulært arbejde som deres mænd har, så er de mindst lige så kvalificeret. Desværre bliver de ofte holdt i hjemmet, fordi arbejdet må vige for familiens hensyn. Det er en skam," siger Lars Larsen.

Han påpeger, at der er to vigtige perioder i kvindernes liv, som kommunerne skal være særlig opmærksomme på. Ægteskab og graviditet.

"Specielt når kvinderne bliver gift, opstår der problemer. Nogle mænd vil ikke have, at kvinden kommer ud på arbejdsmarkedet. Derfor ser vi forløb, hvor kvinden bliver afskåret fra samfundet i flere år, fordi manden ikke tager del i det hjemlige arbejde. Kvinderne skal passe det hele. Desuden bærer kvinderne også selv på de normer og værdier, som manden gør, og derfor ser vi ofte, at kvinden modarbejder processen, som skal resultere i et job i sidste ende," siger Lars Larsen.

Arbejdsmarkedschef i Høje Taastrup Kommune Lau Svendsen-Tue er enig i, at mændene ofte spiller en negativ rolle, når det handler om at kvinderne i arbejde. Netop Høje Taastrup er en af de kommuner, der har størst succes med at få indvandrere i arbejde, og det skyldes en koordinering mellem sagsbehandlere og jobkonsulenter.

"Det er meget vigtigt, at man får lukket af for de huller, der kan bruges som en undskyldning for at lade være med at komme i gang med en uddannelse eller et job. Mange indvandrerkvinder bruger deres kultur og religiøse baggrund som undskyldning, fordi de ikke er motiveret til at komme i job eller uddanne sig. I Høje Taastrup har vi med Jobexpres-ordningen gjort meget ud af få kvinderne i gang, selvom mange lever i patriarkalske forhold. Hvis manden har været et problem for processen, så har han været inviteret med til jobsamtalerne, så vi ved, at kvinden får opbakning fra hjemmet," siger Lau Svendsen-Tue.

Også job-coach i Odense Kommune Jaklin Taoufik har haft stor held med at få indvandrerkvinder i arbejde, men også hun pointerer, at der skal sættes klare grænser overfor manden.

"Jeg inviterer tit manden med til de her samtaler. Min erfaring har vist, at man fra start skal gøre det klart, at der er tre muligheder for kvinden. Enten kan hun gå ind i et forløb, der kan ende med et arbejde, eller også kan hun gå i aktivering og få kontanthjælp og sluttelig kan hun gå i hjemmet, men så må manden betale for det. Det er faktisk noget, der virker, for i sidste ende, så er det pengene, der tæller," siger Jaklin Taoufik.

Integrationsminister Rikke Hvilshøj er glad for, at der nu sættes fokus på kvindernes situation.

"Det er enormt vigtigt, at kvinderne kommer ud på arbejdsmarkedet. Ikke kun for deres egen skyld. Men vi ved, at når mødrene har er et arbejde, ja, så klarer børnene det bedre i skolen, hvorimod mandens indflydelse ikke har den samme afsmittende effekt på børnene," siger Rikke Hvilshøj.

Hun opfordrer derfor alle til at hjælpe med at bryde den negative sociale spiral.

"Der har været en tendens til at tro, at krav er noget ondt. Men vi skal stille krav også overfor for mændene. Omvendt skal vi naturligvis respektere hinandens tro og kultur. Jeg har for eksempel svært ved at forstå, at et tørklæde kan provokere en arbejdsgiver. Nu handler det om, at vi bruger alle de gode initiativer, som vi kender i dag, og Integrationsministeriet vil altid være behjælpelig, hvis der er noget i den bureaukratiske del, der kan gøres bedre," siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her