Læsetid: 3 min.

Brylds uduelige rådgivning af S

Det er ikke meget, Claus Bryld har at byde på nu, hvor han omsider kommer med et oplæg til en samfundsplan for Socialdemokratiet
21. september 2005

Ved adskillige lejligheder har professor Claus Bryld i aviser, radio og tv søgt at retvise Socialdemokratiet. Senest skete det den 13. september i Information - skønt han "ikke er politiker (skal man være det for at beskæftige sig med politik?, HT) og i fuld erkendelse af, at intellektuelle - aldrig har været velsete i den socialdemokratiske bevægelse." - Hvilken respekt skulle den dog have for de intellektuelle, der i ældre tider hyldede sovjet-kommunismen, og som i nyere tid har mistænkeliggjort den socialdemokratiske velfærdsmodel?

Hvad dette sidste angår, kan jeg ikke lade være med at udtrykke min forbløffelse over Pernille Rosenkrantz-Theils påstand om, at "de skandinaviske velfærdssamfund - ligger tættest op ad vore (Enhedslistens) ideer om socialisme" (Information den 26. august). Trist, at du meldte afbud til debatmødet i Odense den 13. september, Pernille. Der ville jeg bl.a. have fortalt dig om dine mange forgængeres hadefulde kritik af velfærdsmodellen.

Den 30. marts 2004 anbefalede Claus Bryld i en kronik i Politiken S at virkeliggøre "en åben, 'blød' version af velfærdsstaten, som satser på offentlighed (og) transparens". Hvordan skulle S dog bære sig ad med at forklare vælgerne, hvad der skal forstås ved dette luftige vås?

Desuden opfordrede han til en "genoptagelse af - det økonomiske demokrati", altså S/LO-forslaget om ØD. Dette forslag - der kombinerede et personligt eje med en eller flere fondsdannelser - blev ikke blot fejet af bordet af de borgerlige ved dets fremlæggelse i Folketinget i januar 1973, men også af venstrefløjen. Jeg erindrer ikke, at Bryld på noget tidspunkt beklagede denne tordnende afvisning. Nu kommer han så godt 30 år efter og foreslår det genfremsat. Tableau!

Prøv at følge lidt med

Den 8. september gentog Claus Bryld i DR's 'P1 Debat' sin opfordring til S om at opstille en ny, stor samfundsplan. Da han blev bedt om en konkretisering, henviste han til, at S bør udvikle "de gode dele af velfærdssamfundet". Mon han er blevet en ligeså stor beundrer af denne samfundsmodel som Pernille Rosenkrantz-Theil?

Samtidig bør S imidlertid "tænke ud over velfærdsmodellen" i retning af "mere uddannelse". Men det er jo et emne, som S igen og igen har taget op og beklaget regeringens besparelser. Den 10. september mente han i Politiken, at "en kombination af røde og grønne frisindede reformer som i Spanien - kunne være en vej ud af det politiske tomrum, S nu befinder sig i" - uden med ét ord at nævne, hvad disse befriende reformer går ud på?

I øvrigt er det en uskik, at partier til venstre for midten nu udelukkende skal betegnes med farver. Hvornår begynder man at betegne VKO-flertallet som de blå-sorte?

Senest anbefalede Bryld så i disse spalter den 13. september bl.a., at S bør "sikre demokratisk deltagelse i samfundets ledelse". Er den da usikret? S bør "tage fat på en grundlovsdebat". Det er tilsyneladende - som på uddannelsesområdet - helt forbigået hans opmærksomhed, at S har indledt en sådan debat. S bør "forbedre miljøet". Det er tilsyneladende helt forbigået hans opmærksomhed, at S konsekvent har kritiseret VKO's voldsomme nedskæringer på miljøområdet. Selv om Bryld ikke er politiker, kunne han da godt prøve at følge lidt med. S bør sikre den kønsmæssige ligestilling og børnenes forhold. Har S haft andre hensigter? Endelig anbefalede Bryld S at "styrke samarbejdet i EU og FN" - og konkluderede: "Det meste lyder måske banalt". Ja, ærlig talt!

Når man lægger så stort op, som han har gjort det med henblik på udformningen af et helt nyt S-projekt, er det pinligt sølle at se, hvor lidt han dels følger med i dagens politik, dels byder på nu, hvor han omsider er blevet konkret. Ikke ét af de forslag, som Bryld fremsætter, bringer i øvrigt nogen til V eller DF bortløben S-vælger tilbage i folden.

I stedet for igen og igen at kritisere S for ikke at opstille en stor, ny samfundsplan, som han ikke selv er i stand til blot antydningsvis at konkretisere, burde Bryld bruge sin rigelige medieadgang til at rette skytset mod den stærke ny-liberalistiske tendens - af ham fejlagtigt kaldet ny-liberal. Tænk, at en historieprofessor ikke er stand til at skelne mellem det at være liberal og det at være liberalistisk. Jeg belærte ham ellers grundigt herom - som om så meget andet - da jeg for nogle år siden opponerede som den eneste ex auditorio ved hans disputatsfremlæggelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her