Læsetid: 3 min.

Budskabet fra Lindh

12. september 2003

Anna Lindh lyste op i en verden af slips og kunne være blevet Sveriges første kvindelige statsminister. Den 46-årige socialdemokratiske udenrigsminister var den førende ja-advokat i den svenske eurovalgkamp. Alligevel gik hun onsdag rundt i varehuset NK i Stockholm uden bodyguards. Hun blev stukket ned med kniv- formentlig af en yderligtgående galning – klokken 16.19 om eftermiddagen.
Torsdag morgen døde Anna Lindh af sine sår.
Spørgsmålet lød igen og igen fra de internationale nyhedsbureauer: Hvordan kan ledede skandinaviske ministre gå rundt i butikker uden bodyguards blot 17 år efter mordet på Olof Palme? Til og med under en ophedet valgkamp.
Svært at forstå i en verden, hvor det er normen, at ledende politikere kører forbi deres vælgere i limousiner med skudsikre tonede ruder eller taler til dem gemt af vejen bag en hær af bodyguards.
Svaret kom prompte fra folkevalgte i både Sverige og Danmark. Vi vil ikke gemme os bag bodyguards. Vi vil bevare det åbne samfund – trusler eller ej.
»Vi kan ikke gøre det bedre uden at gøre Christiansborg til en fæstning, og det vil vi ikke sagde folketingets formand Christian Mejdahl (V).
Men respekten for det åbne retssamfund handler ikke kun om gå rundt i supermarkeder og tale med vælgerne. Det handler også om respekt for konventioner, demokrati og borgernes retsstilling.
Og netop på det punkt har Anna Lindh et væsentligt budskab til eftertiden. Hun kunne om nogen forbinde praktisk jordnær åbenhed med det principielle og værdibårne forsvar for det åbne retssamfund.
For sagen er jo, at det åbne retssamfund ikke just stået øverst på den politiske dagsorden siden terrorangrebene mod USA i 2001. Tværtimod har både socialdemokrater og regeringen i Danmark været ved at falde over hinanden for at begrænse borgernes rettigheder i forhold til statsmagten.

ANNA LINDH var en kvinde med en lysende karriere og samtidig mor til børnene David og Filip. Så sent som i år opnåede hun en fjerdeplads på listen over Sveriges mest beundrede kvinder.
Men bagsiden var et voldsomt had. Af mange blev hun betragtet som klasseforræder, fordi hun på euro-plakater optrådte side om side med de svenske arbejdsgiverne og politikere fra socialdemokraternes arvefjende Moderaterne.
Et had, der så sent som den 1. september i år viste sit ansigt. Hendes politiske kolleger måtte stoppe en demonstrant, der trængte sig ind på hende ved et valgmøde på torvet i Gävle.
Anna Lindh kendte risikoen. Hun valgte alligevel at gå i butikker uden bodyguards og hun valgte at stå i telefonbogen, så alle kunne slå hendes telefonnummer og adresse op.
Selvfølgelig skal man beskytte sig mod åbenlyse trusler, som efterretningstjenesterne kommer undervejrs med. Men Anna Lindh vidste, at man i det lange løb ikke har andet valg i konfrontationen med muslimske fundamentalister, nazister eller venstreekstremister end dette: At insistere på retssamfundets regler. Ekstremisterne vinder, hvis man spiller efter deres regler og begrænser demokratiet. På dette punkt var Anna Lindh langt mere konsekvent end sine danske kolleger.
Hun fremhævede, at man kun kan bevare det åbne og demokratiske retssamfund, hvis statsmagten selv spiller efter reglerne.
USA spærrede efter terrorangrebet den 11. september 2001 både en dansk og en svensk fange fra Afghanistan inde på Guantanamobasen. Hidtil har verdens supermagt nægtet at følge de gængse retsprincipper. Fangerne kan stadig ikke få at vide, hvad de er anklaget for. De er afskåret fra advokathjælp og fair rettergang.

USA’s ÅBENLYSE BRUD på konventionerne er blevet mødt med et skuldertræk af den danske udenrigsminister, mens Anna Lindh protesterede i skarpe vendinger: »Det er absolut nødvendigt, at kampen mod terrorisme føres med fuld respekt for folkeretten og menneskerettighederne«, sagde hun. Samtidig stod hun også fast på, at Sverige ikke kunne deltage i USA’s krig mod Irak, fordi krigen var i strid med folkeretten.
I skarpe vendinger har hun sagt fra over for både palæstinensiske selvmordsbombere og over for israelsk terror mod palæstinenserne. Anna Lindh afstod med andre ord fra at fiske stemmer i det hav af rørte følelser, der opstod i kølvandet på den 11. september 2001.
Det bliver svært at undvære hende.

je

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu