Læsetid: 6 min.

'Bukowski lever litteratur'

Bent Hamer beundrer den amerikanske forfatter Charles Bukowskis konsekvens, som den kommer til udtryk i en række selvbiografiske historier, der har dannet forlæg for den norske instruktørs nye film, 'Factotum'
31. marts 2006

Selv om han aftenen før fik lige rigeligt at drikke og kom sent i seng, ligner 49-årige Bent Hamer ikke den hårdt drikkende hovedperson i sin nye film, Factotum. Den norske filminstruktør har tidligere høstet roser for de skævt humoristiske Æg og Salmer fra køkkenet, og han er i København for at tale om sit seneste, engelsksprogede værk, der er baseret på en række selvbiografiske historier af den amerikanske forfatter og dedikerede drukkenbolt Charles Bukowski - alias filmens dybt alkoholiserede Henry Chinaski med det evigt rødmende ansigt og de langsomme bevægelser.

- Hvorfor Bukowski?

"Det var ikke så oplagt for mig, og indimellem tænker man også, at det er projektet, der har valgt mig og ikke omvendt. Det begyndte med, at jeg mødte produceren Jim Stark i 1995. Jeg havde ikke nogen drøm om hverken Hollywood - selv om det her er langt fra Hollywood - eller om at lave film på engelsk, men det var begyndelsen. Bukowski, som jeg havde læst som ung, dukkede igen op i mit hoved. Jeg havde også på et tidspunkt skrevet på en privat karakter og om den kraft, der er i at drikke og blive ved og samtidig fungere. Måske var det derfor, at jeg kom til at tænke på Bukowski."

- Kan du huske, da du læste ham første gang?

"Jeg synes, at hans digte er fabelagtige, og de har for mig en stor position i moderne litteratur, ikke bare amerikansk. Jeg var næsten voksen, da jeg læste dem. Jeg har læst litteraturvidenskab og kender norsk, svensk og dansk litteratur, og for mig passer Bukowski skidegodt ind i et europæisk billede. Det moderne gennembrud i skandinavisk litteratur, hele Brandes-delen. Bukowski skriver om sit liv, han lever litteratur, og han ville passe fuldstændig ind i Boheme-beskrivelsen."

"Han beskriver uden at blive ynkelig, men med stor empati, folk, som lever på kanten. Det er meget autentisk. Hvis man trækker essensen, lugten, effekten ud af hans historier, så er det noget dybt menneskeligt. Han er meget præcis. Alle mine film er et forsøg på fra min side at se et eller andet, som er fælles for os alle. Men man må gøre det fra en skarp vinkel, hvor det er lettere at fokusere på det, man har lyst til at fortælle. Bukowski passer godt til min måde at se ting på. Humoren har med overlevelse og alt muligt andet at gøre, men der findes et selvbillede i humoren, som, jeg synes, er ægte og siger rigtig meget, og som jeg føler mig godt tilpas med."

Stoler på en stemning

- Factotum er en episodisk film. Den består af nedslag i Chinaski alias Bukowskis hverdag.

"Jeg har studeret film. Min teoretiske baggrund er alle mulige metoder, og jeg hader det på en måde. I sidste ende, når man er fortæller og benytter sig af et format, så kommer man automatisk ind i et eller andet metodisk. Men at begynde med en metode, det er dræbende. Hvordan er det nu, at man finder talentet, hvor sidder det? Det sidder fandeme ikke i en metode. Jo mere uddannet og jo mere sikker, jeg er blevet, jo mere er jeg også blevet klar over, at 'begynd for Guds skyld aldrig i den retning. Begynd stik modsat.'"

- Det er vel også en slags metode.

"Nej, det er ikke en metode. Det er en sympati over for en måde at arbejde på. Man kan også sige ubegavelse i forhold til at strukturere, eller begavelse i forhold til at strukturere. Hovedsagen i Bukowskis værker er, at hovedpersonen ikke forandrer sig, og som regel har man det stik modsat på film: En hovedperson skal forandre sig. Det er det, som alle manuskriptdoktorer underviser i. På den anden side, fordi filmen er så episodisk, kunne man tage scener fra forskellige bøger og putte dem ind, hvor man havde lyst til. Det var vel også derfor, at folk var skeptiske, og vi måtte arbejde længe med at få den finansieret. Factotum har ingen begyndelse, midte eller slutning. Jeg stoler på en stemning."

"I bogen læser han brevet om, at hans novelle er blevet antaget. Det tager jeg væk fra ham i filmen. Og det forstærker det umulige i dramaturgien. Men selv om han ikke havde publiceret noget, ville han have været akkurat den samme, og det er styrken: Han havde rapporteret, observeret og levet det samme liv. Han er forbandet konsekvent. Man kan ikke tale fornuft med den mand. Det tændte jeg på."

Den tilfredse majoritet

- Jeg skrev nogle af de ting ned, som Chinaski siger i filmen og kunne godt tænke mig at høre, om du er enig i dem.

"Han har ingen moraler, der er ikke noget være enig i. Det bliver jo en tolkning - har han et budskab? Du tænker vel på det, han siger til sidst, 'if you're going to try, you have to go all the way.'"

- Ja, blandt andet.

"Jeg er blevet ganske gammel efterhånden, og jeg har børn, men alligevel: Er der et eller andet, man føler for, må man vel prøve at følge det til ende. Det tror jeg på. Hvis jeg skal være enig med ham i noget, må det være det. Sagt på en anden måde: Kast dig ud i det, så du ikke kommer til at ligge på dit dødsleje og tænke, 'for fanden, jeg nåede aldrig...'"

- Chinaski siger også, at den eneste, der kan bedømme et værk, er forfatteren selv, og han skal ikke lade sig påvirke af redaktører eller kritikere. Har du det sådan som filminstruktør?

"Jeg har tænkt lidt over det. En alkoholiker. Hvem er det, som ved, at en person er alkoholiker? Det må være alkoholikeren selv. Det har noget at gøre med, hvornår man indser, at man er alkoholiker - eller skribent. Det handler om selvindsigt. Film er det mest håbløse. Der er mange, som skal indover, når en film skal finansieres."

"Økonomen John Kenneth Galbraith bruger udtrykket 'den tilfredse majoritet', hvilket er det samme som den laveste fællesnævner. Og hvad fanden skal vi bruge det til? Det bringer os tilbage til det med, hvordan man måler og definerer talent. På den anden side er der vældig mange, som tror, at de er verdensmestre uden at have noget at byde på. Der ligger ikke nogen automatik i, at jo mere brillant, man selv tror, at man er, jo mere brillant er man. Den slutning kan man ikke drage."

"Men er man både brillant, har noget at byde på og formår at formalisere det på en eller anden måde, så må man også have et nært forhold til, hvem man er. Jeg kan jo ikke være sikker på, at det er det, Bukowski mener, men jeg tror, at der ligger en sandhed i det."

"Det handler også om, hvorfor jeg har valgt at lave film, og hvorfor du har valgt at blive journalist. Er det, fordi vi gerne vil elskes? Basalt set er man vel ved at forberede et eller andet - om det så er døden eller at opnå en position, hvor man kan hævde sit eget syn på livet."

- I dine referencer og dit tankesæt er du næsten tættere på litteratur end på film.

"Det handler jo egentlig ikke om film - det handler overhovedet ikke om film. Men det handler heller ikke om litteratur eller maleri eller musik. Det handler om at være og sætte det i en slags kontekst. Der er altid en formel side, og min formelle side er film, men lad for Guds skyld aldrig det komme mellem dig og mig."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu