Læsetid: 4 min.

Bulgarsk nationalisme i vækst

Den politiske nationalisme i Bulgarien er i vækst, og religiøse mindretal er skydeskiver i en debatten
14. november 2005

Den forestående udvidelse af EU, hvis den finder sted som planlagt den 1. januar 2007, vil med optagelsen af Bulgarien og Rumænien øge antallet af lande med overvejende kristen ortodoks befolkning i unionen til fire. Indtil for nylig var Grækenland det eneste ortodokse land i det i øvrigt katolsk-protestantiske Europa.

Det er forkert at antage, at alle de nuværende og fremtidige ortodokse kristne medlemmer af den europæiske klub vil have fælles mål og syn på verden, og at de vil udgøre en ortodoks blok i EU. De er præget af politiske forskelle, og mange af de ortodokse kirkeledere ser skævt til hinanden.

Flertallet af borgerne i Bulgarien ser frem til at komme ind i EU. Som de fleste Balkanlande er Bulgarien præget af en betragtelig etnisk og religiøs forskellighed. Tyrkere, romaer, repræsentanter for andre etniske grupper, kristendom, islam og andre religioner har levet sammen i vort land i århundreder. Ortodokse kristne og overvejende sunnitiske muslimer er de vigtigste religiøse trossamfund i Bulgarien.

Gennem de sidste 15 år efter kommunismens fald er der sket en tydelig ændring i de forskellige etniske og religiøse gruppers nationale og religiøse identitet, en transformation som har ført til spændinger, og som kan true den fredelige fredseksistens.

For at forstå disse tendenser er det dog ikke nødvendigt at gå længere tilbage end til 1980'erne, hvor den fredelige fredseksistens mellem kristne og muslimer fik et hårdt slag:

Det totalitære, kommunistiske regime ændrede med magt navnene på over en million bulgarske borgere af tyrkisk oprindelse, det tyrkiske sprog kunne ikke tales i offentligheden, og der indførtes strenge begrænsninger for muslimsk religiøst liv. Alle udtryk for etnisk forskellighed blev forbudt. Gennem drab og undertrykkelse af kultur, sprog og religion tvang regimet næsten 300.000 etniske tyrkere i eksil.

Angreb på tv

I 1990'erne efter kommunismens fald ophævedes denne voldsomme diskrimination, men samtidig oplevede Bulgarien en genoplivelse af religiøs aktivitet, hos både kristne og muslimer.

Denne religiøse renæssance førte imidlertid til forøget mistro mellem trossamfundene, hovedsagelig stammende fra kristen mistænk-somhed og frygt for muslimerne, som udgør omkring 12 procent af Bulgariens be-folkning.

Fordomme og de bulgarske islamiske skolers isolation i samfundet bidrager også til en mistanke om, at mu-slimske ledere bliver optrænet til at fungere som agenter for muslimske nabolande eller muslimske lande længe-re væk. Der er også en frygt for, at bulgarske muslimske studerende i lande som Saudi Arabien og Jordan vil vende tilbage som militante fundamentalister.

Der har været store demonstrationer med paroler som "Bulgarien for bulgarere" og "Aldrig mere et Bulgarien under tyrkisk åg". Demonstranterne har krævet beskyttelse af "Bulgariens kulturarv som een nation med eet officielt sprog og een religion (bulgarsk ortodoks kristendom) garanteret i forfatningen". Et yderligere problem var, at bulgarerne begyndte at se Roma-mindretallet som en byrde.

Skønt medierne i år har underkastet sig et sæt af retningslinier, hvorefter man kun nævner en persons racemæssige eller etniske baggrund eller seksuelle orientering, såfremt det er en hovedpointe for nyheden, udbreder de stadig ideer mod mindretallene.

Nogle kabel-tv-kanaler udsender voldsomt nati-onalistiske programmer. Et velkendt privat kabel-tv-program er Ataka (Angreb), hvis studievært regelmæssigt fordømmer det bulgarske nationale tv's tyrkisk-sprogede programmer. Programmet kræver forbud mod fremmedes jordkøb i Bulgarien og plæderer for en forøgelse af hæren, genindførelse af dødsstraffen og indførelse af en ny, vidtfavnende lov mod "nationalt forræderi".

Studieværten hævder, at sigøjnere er skyldige i "folke-drab mod bulgarere". Og ved det sidste valg blev Ataka brugt af samme studievært som navn på et nyt, af ham selv oprettet nationalistisk parti, som med over 20 mandater er blevet det fjerdestørste parti i parlamentet, efter socialisterne, monarkisterne og Bevægelsen for Rettigheder og Friheder.

Godt nok vil de andre partier ikke samarbejde med Ataka. Men Bulgariens ustabile regeringskoalition kan gå i opløsning i nær fremtid, og et nyt parlamentsvalg ville kunne give Ataka en endnu større sejr.

Dovne sigøjnere

Samtidig med at de nationalistiske kræfter nu har fået en talsmand i parlamentet, har en meningsmåling for nylig bekræftet de negative følelser i samfundet over for især Roma-befolkningen.

Omkring 86 procent sagde, at de betragter sigøjnere som "dovne og uansvarlige", mens 92 procent sagde, at mindretallet har kriminelle tendenser. Omkring 62 procent af de adspurgte sagde desuden, at de betragtede de etniske tyrkere som "religiøse fanatikere". Sådanne opfattelser er endnu mere udbredte på hjemmesider på internettet og i chat-rooms, som er fyldt af had mod mindretal, især Roma.

Vi høster nu de rådne frugter af den fejlagtige etniske og religiøse politik fra kommunismens nedgangsår, og af fraværet af en politik på dette område under den umodne frihed i den postkommunistiske periode. Bibelen siger: "Den der sår vind, høster storm."

Nylige erfaringer med kollektiv vold på Balkan bør minde bulgarerne om behovet for årvågenhed og for at forsøge at skabe pluralisme og forståelse mellem forskellige religiøse og etniske grupper. Jeg tror at de kristne og muslimske trossamfund kan give et vigtigt bidrag til fred og forståelse.

Der er enorme muligheder for samarbejde mellem disse trossamfund, for samarbejde om social og racemæssig retfærdighed, forsvar af menneskerettigheder og nationale rettigheder, og sikring og fremme af religiøs frihed og fredelig konfliktløsning. Der er brug for at sende et klart og konsistent budskab om, at folk fra forskellige traditioner kan leve fredeligt side om side.

Radko Popov er rådgiver for interreligiøse forbindelser i den

bulgarske ortodokse kirke

Oversat af Karsten Fledelius

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her