Læsetid: 4 min.

Bullshit!

Tilliden til medierne er i bund i USA. Hvordan undgår vi samme nulpunkt i Danmark?
21. oktober 2005

For et par uger siden købte jeg en lille sort bog i New Yorks største boghandel Barnes and Nobles. Et par dage før havde jeg deltaget i konferencen We Media i det amerikanske presseinstitut. Temaet var de etablerede medier kontra nye medieformer som weblogs, podcasting og andre mediehybrider, hvor brugeren både producerer og forbruger nyheder. En situation, hvor journalisten og medieselskabet nærmest bliver kørt ud på sidelinjen, mens borgerjournalisten eller bloggeren får stadig større opmærksomhed.

Det ord, der i løbet af dagen blev gentaget flest gange, var 'tillid'. Alle nævnte det; fra lokale amerikanske aviser, menige bloggere og The American Press Institute's hoftænker fremtidsforskeren Watts Wacker til Al Gore, der holdt en dundertale mod de amerikanske tv-konglomerater og deres efter hans mening lidt for løse forhold til objektiv sandhed.

Wacker sluttede dagen af med, at konstatere, at hvis ikke tilliden til de amerikanske medier og institutioner blev genoprettet, så er demokratiet i alvorlig krise. Gore havde tidligere på dagen peget på det faktum, at mellem halvdelen og en tredjedel af alle amerikanere stadig tror, at Saddam Hussein havde en finger med i spillet ved 9/11. Wacker tog tråden op og pegede på forskellen på myter og sandhed. Den største trussel mod tilliden, er ifølge fremtidsforskeren, at det er blevet ok, at skabe sin egen version af virkeligheden løsrevet fra al fornuft.

Og det er her at den lille sorte 67 sider lange bog i lommeformat kommer ind i billedet. Titlen er On Bullshit, og den er skrevet af den amerikanske filosof Harry G. Frankfurt, professor på Princeton University. I et klart sprog redegør filosoffen for begrebet bullshit, der hverken er sandhed eller løgn, men en langt farligere størrelse, som kun tjener til at styrke bullshitterens argumentation. Bullshitteren er nemlig ligeglad med både sandhed og løgn. Frankfurts bud på den omsiggribende bullshit i medierne er, at folks kompetencer er blevet ligegyldige. Deres udsagn er lige gyldige, hvad enten de er politikere, popstjerner eller eksperter. Alle kan, skal og må have en mening om hvad som helst. Eller være i stand til at danse, synge og rive vittigheder af sig.

Enten repræsenterer medierne i dag stærkt subjektive holdninger som det højreorienterede Fox News eller deres modpart den Bush-kritiske dokumentarist Michael Moore. Eller de er en samling mikromedier i form af blogs skabt og drevet af eksperter, entusiaster eller mere eller mindre troværdige personer. Midt i mellem står en række medier, der bekender sig til gammeldags objektivitet, men også har deres troværdighedsproblemer. Både New York Times, BBC og TV 2 er blevet taget ved næsen af fupmagere.

Tilliden går nemlig begge veje. På den ene side skal mediebrugerne have tillid til de store medier. På den anden side skal medierne have tillid til og kompetence til at checke deres kilder. Men landskabet er i dag befolket af en stor mængde bullshit artists, som Harry G. Frankfurt kalder dem. Folk der selv etablerer medier til at fremme deres synspunkter. Lige fra en Louise Frevert, der laver hjemmesider og bøger, som hun måske har skrevet selv, eller? Til hjemmesider og blogs, der hævder, at 9/11 og selvmordsbomberne i London var iscenesat af amerikanerne og en jødisk lobby.

Hvilket gør det sværere og sværere at blive enige om det, Watts Wacker kalder "en konsensusvirkelighed". I stedet befinder vi os i en tilstand, hvor den enkelte plukker brokker fra dette og hint og sammenstykker en personlig virkelighed, der ikke nødvendigvis har meget med objektiv sandhed at gøre. Og konsensus bliver nærmest umulig at opnå, fordi tidens trend som et resultat af manglende overblik ikke er enighed, men konfrontation. Det skaber ikke tillid, men mistro. Det er den store udfordring for vore dages medier. Fra dagbladet til TV-Avisen og bloggen. At etablere tillid skabt gennem respekt for sandhed frem for bullshit.

Hvordan gør man det? En vej kunne være at lukke medieselskaberne op. At lade den almindelige medieforbruger og producent af mikromedier få adgang til at bidrage aktivt til den daglige nyhedsstrøm. I gamle dage var identifikation et nøgleord i journalistik. I dag oplever vi journalister, der enten er generalister eller for fjerne fra dele af virkeligheden til, at de reelt kan beskrive den. Jævnfør Triple A sagen, hvor journalisten befandt sig i en ukendt subkultur og blev vildledt.

Samfundet bliver mere og mere atomiseret, men samtidig bliver flere og flere i stand til at ytre sig, f. eks. gennem weblogs eller videoproduktion. Hvis vi giver disse stemmer plads i de etablerede medier under en vis form for redaktionel kontrol, så kan vi måske genskabe den identifikation hos den almindelige borger, som vi har tabt under de mange møder og lange vagter i redaktionslokalernes lukkede univers. Og dermed kan vi måske genskabe tilliden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu