Læsetid: 2 min.

Burka og håndtryk

Der er altså ikke tale om modvilje mod at hilse - men om, hvordan man hilser. Og her mener Claus Hjort Frederiksen åbenbart, at der kun findes én acceptabel form for hilsen. Det gode danske håndtryk. I lyset af statsministerens stærke betoning af globaliseringens udfordringer er det tænkevækkende, at en af hans nærmeste medarbejdere på denne måde appellerer til den mest provinsielle danske selvtilstrækkelighed. Men selvfølgelig var det netop Hjort Frederiksen, der for nogle måneder siden udtalte, at Venstre og Dansk Folkeparti i betydeligt omfang deler værdier.
5. maj 2007

Er det acceptabelt, at skoleelever skal undervises af en lærer, der er tilhyllet i en burka? Skal klienter i det sociale system kunne møde en kvinde, hvor kun øjnene er synlige? Svaret er indlysende. Til gengæld er spørgsmålene indtil videre hypotetiske. Ikke desto mindre har påklædning og adfærd på det senere været det mest omdiskuterede emne i dansk politik. Nu har beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen så sat trumf på i et interview med Politiken i går.

Hans budskab er klart, og som Venstre-ministre ynder at tilføje, "står det ikke til diskussion". Muslimske kvinder, der er iført burka eller som nægter at give håndtryk, kan ikke ansættes i det offentlige. Det gælder i stat, regioner og kommuner og for enhver aktivitet, der nyder godt af skattefinansierede tilskud.

"Vi kan ikke acceptere, at man skelner mellem folk i de situationer, og det er ikke op til folks forgodtbefindende selv at afgøre, hvem de vil hilse på. Eller om de vil vise deres ansigt. Det er bare et krav," siger beskæftigelsesministeren.

Han uddyber dette krav med den begrundelse, at "offentligt ansatte ikke må diskriminere". Det er derfor, de skal være indstillet på at give hånd, også til mænd. Om forbuddet mod tildækning siger han, at vi i Danmark godt kan sige noget ret barsk, men at glimtet i øjet og smilet afbøder det sagte ord. Uden det vil vi få store problemer med forståelsen mellem mennesker.

Skulle Hjort Frederiksens normer blive til gældende praksis, får det helt givet alvorlige konsekvenser for en af de vigtigste bestræbelser i integrationspolitikken. Færre kvinder med indvandrer- eller flygtningebaggrund vil føle sig tilskyndet til søge ud på arbejdsmarkedet, især det offentlige.

Imidlertid fremgår det klart af hans udtalelser, at integration heller ikke er hans ærinde. Han kræver assimilation. 'De' skal være som 'os'.

Det kommer særlig tydeligt til udtryk, når han kæder begrebet 'hilse' sammen med ordene "folks forgodtbefindende". Det vidner om en total mangel på respekt for dybtliggende normer, der har deres rod i en tusind år gammel kultur og religion. I store dele af Asien hilser folk på hinanden ved at samle håndfladerne foran brystet. I Fjernøsten viser man hinanden respekt med et gensidigt buk med hovedet. Det er ikke kun i den muslimske verden, håndtryk opfattes som rent ud vulgære.

Der er altså ikke tale om modvilje mod at hilse - men om, hvordan man hilser. Og her mener Claus Hjort Frederiksen åbenbart, at der kun findes én acceptabel form for hilsen. Det gode danske håndtryk.

I lyset af statsministerens stærke betoning af globaliseringens udfordringer er det tænkevækkende, at en af hans nærmeste medarbejdere på denne måde appellerer til den mest provinsielle danske selvtilstrækkelighed. Men selvfølgelig var det netop Hjort Frederiksen, der for nogle måneder siden udtalte, at Venstre og Dansk Folkeparti i betydeligt omfang deler værdier. tok

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her