Læsetid: 5 min.

Burma isolerer sig yderligere

Militærjuntaens jernnæve renser ud blandt de 'fjendtlige', udenlandske organisationer, der endnu befinder sig i landet og forbereder sig på at gennemføre en plan, der skal holde militæret ved magten i mange år endnu
20. september 2005

Rygterne om et kup i Burma har igen svirret intenst, men måske mest som udtryk for ønsketænkning.

Militærjuntaens stærke mand, den 73-årige general Than Shwe, sidder fortsat ensomt, men sikkert på magten. Set udefra går det ret godt for hans paria-regime: Gas- og olierigdommene i landet får Asiens to kæmper, Kina og Indien, til at øge bistanden og investeringerne og er med til at styrke forsvaret, først og fremmest den burmesiske flåde.

Efter sidste års uro, da den såkaldt moderate ministerpræsident Khin Nyunt blev væltet, har høgen Shwe yderligere strammet sit greb om magten og har i dag fuld kontrol over landet.

Indadtil forværres forholdene dog. Arbejdsløsheden er enorm, over en million indbyggere er smittet med hiv, og hvert andet barn under 10 år lider af underernæring. Flere gamle etniske konflikter truer med at blusse op igen.

Mere bizar og irrationel

Beslutningen i sidste måned om at afstå fra at overtage formandsskabet i ASEAN i 2006 betyder også, at nobelprismodtageren, den 60-årige Aung San Suu Kyi, næppe bliver løsladt fra sin husarrest i nogen nær fremtid. Juntaen vælger fortsat konfrontationens vej over for omverdenen, og dens politik bliver stadig mere bizar og irrationel. Burma-eksperten Larry Jagan mener, at Than Shwe i mangel på fremtidsvisioner indtager en "krigerisk indstilling" og under ét udnævner FN, internationale organisationer og kritikere som 'fjenderne'.

En gruppe topgeneraler er gået ind i nærgående granskninger af alle FN-organer og ngo'er i landet, og nye restriktive regler betyder, at disse organisationer ikke har adgang til en række provinser.

For et par uger siden fik FN's globale fond til bekæmpelse af aids, tuberkulose og malaria nok og trak sig - trods det enorme behov for hjælp - ud af Burma sammen med en bevilling på 98 millioner dollar. Organisationens arbejde ligger nu i ruiner.

"Det er ikke muligt for os at fortsætte, da vi er blevet frataget enhver styring med, hvad pengene skal bruges til," siger fondens talsmand, Jon Liden.

Drukner i paranoia

Militærstyret i Burma er gennemsyret af korruption, men ethvert forsøg på at ændre tingenes tilstand, drukner i paranoia. Alle forsøg fra FN, EU, ASEAN og andre grupper på at opfordre regeringen til at gennemføre politiske reformer bliver opfattet som indblanding i landets interne forhold med det formål at underminere dets selvstændighed. Tidligere embedsmænd i Burmas sundhedsministerium indrømmer, at de fik ordrer til at "gøre livet til et helvede" for alle nødhjælpsorganistioner. Den humanitære hjælp hører under forskellige ministerier, men alle beslutninger skal træffes af forsvarsministeriet og ministerpræsident Soe Win.

Mange vestlige diplomater i hovedstaden Rangoon vurderer, at juntaen forbereder nye yderligtgående tiltag og planlægger at give en større gruppe hjælpearbejdere og en række organisationer ordre til at forlade landet.

Øverst på listen står formentlig FN's arbejderorganisation, ILO, som i flere rapporter har beskyldt militæret for at tvangsindkalde tusindvis af børn til militærtjeneste og for at bruge beboere i byerne som menneskelige pakæsler. Forholdet mellem ILO og militærstyret har været yderst anstrengt i årevis, men i år har krigsveteraner og kvindegrupper optrappet konflikten og opfordret regimet til at udvise ILO's medarbejdere. Senest er også USDA, juntaens frygtede 'uropatrulje' begyndt at hæve stemmen. De lokale kommandanter er angiveligt vrede, fordi de betragter udnyttelse af lokalbefolkningen som deres 'ret'.

FN på slingrekurs

Det anses for sandsynligt, at juntaen træder ud af ILO allerede før kongressen i Geneve i november for at "værne om nationens værdighed".

"De skelner ikke mellem FN og andre internationale organisationer og mener, at alle forsøger at destabilisere Burma," siger en vestlig diplomat til Bangkok Post.

FN står over for et dilemma. Regimet i Burma er tilsyneladende ligeglad med, om landet modtager hjælp eller ej. Generalerne lytter ikke og har udtalt, at Kofi Annans særlige udsending, malaysiske Razali Ismael, ikke er velkommen i Rangoon. FN mangler som EU en entydig politik over for Burma, mens USA følger en streng og konsekvent sanktions- og boykotlinje. Konsekvensen af FN's slingrende kurs er, at flere andre organisationer straks kom landet til undsætning og udstedte garantier for fortsat hjælp, da FN's globale aidsfond trak sig ud. Ud over hjælp fra Kina og Indien kan Burma også regne med hjælp fra vennerne i ASEAN, især Thailand.

Situationen er nu så desperat, at Kofi Annan overvejer at besøge Rangoon til efteråret, men da et sådant besøg afhænger af regiments opfyldelse af en række betingelser, hænger det i en tynd tråd, selv om det set med juntaens øjne kunne medvirke til at legitimere militærstyret over for lokalbefolkningen.

Than Shwe har sin egen dagsorden og sin egen tidsplan. En såkaldt 'køreplan for demokrati' lever stadig, selv om dens arkitekt, general Khun Nyunt, er blevet dømt til at tilbringe 44 år i husarrest, og udkastet til en ny forfatning til vinter skal godkendes af et nationalt konvent, som boykottes af Suu Kyis parti NLD. Efter en godkendelse i kraft af en 'folkeafstemning' skal der afholdes 'valg' - med endnu ukendte spilleregler - i slutningen af 2006. Herefter får Burma en 'folkevalgt' junta, og Than Shwe, der trods problemer med helbredet, har været landets stærke mand siden 1992, ventes at 'gå af' for at blive 'civil' præsident på livstid. Nummer tre i det nuværende hierarki, den hårdhændede general Thura Than Mann, ventes at blive udpeget som Shwes efterfølger.

Først når det sker, kan en løsladelse af Aung San Suu Kyi komme på tale under tildeling af almen amnesti.

Til den tid - i bedste fald efteråret 2007 - skal også visse dele af Burmas nye hovedstad stå færdige. Krigskontoret, som det militære hovedkvarter kaldes, samtlige ministerier og parlamentet skal flyttes til den lille by Pyinmana 400 kilometer fra Rangoon. Projektet har fået eksil-burmesere til at omtale Than Shwe som "Sydøstasiens Kim Jong-il." Flytningen siges at skulle finde sted efter råd fra en astrolog, som har forudsagt, at Rangoon risikerer at gå under i en katastrofe.

Than Shwe virker dog overbevist om, at Burma er på rette vej, og at det kun er Tatemadaw - hæren, som dagligt bliver hyldet i alle landets medier som den bærende statslige institution - der kan beskytte landet mod dets fjender. Til dem regner generalerne endnu ikke hiv-smitten, som allerede har ramt mere end en million burmesere, der nu også er blevet svigtet af omverdenen.

Oversat af Nina Skyum-Nielsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu