Læsetid: 5 min.

Burmas kunstige åndedræt

Det brutale burmesiske militærdiktatur holdes kunstigt i live via en strøm af investeringer fra de øvrige sydøstasiatiske lande. Imens plyndres landets naturrigdomme, og lokalbefolkningen undertrykkes
9. maj 2006

RANGOON - "Dollar er Gud her på markedet," hvisker den lavstammede sidegadevekselerer, da han stopper de knitrende sedler ned i sin Longhi-nederdel. Han smiler konspiratorisk og rækker en tyk bunke brune kyat tilbage.

"Du har fået byens bedste pris hos mig," fastslår han med stolthed i stemmen, inden han forsvinder i mængden med sin fangst.

I løbet af en enkelt dag er værdien af den burmesiske kyat faldet med 30 procent på det centrale Aung San Market i Burmas hovedstad Rangoon.

Møntfodens daglige rutsjeture er symptomatisk for landet, hvis økonomi befinder sig i en koma-lignende tilstand. Det internationale samfund med USA og Storbritannien i spidsen har i årevis forsøgt at slukke for respiratoren og tage livet af et af verdens mest tyranniske og repressive militærdiktaturer ved hjælp af boykot. Men hidtil uden held.

En strøm af penge

For den burmesiske økonomi bliver holdt kunstigt i live ved hjælp af en strøm af investeringer fra en række lande i Sydøstasien med Kina i spidsen.

Og mens nabolandenes investeringer i Burma er nok til at holde militærjuntaen nogenlunde flydende, er hverdagen for langt størstedelen af landets 50 mio. indbyggere en kamp for ikke at blive trukket ned i en spiral af sult og sygdom.

Siden de burmesiske generaler tog magten i 1988, er mere end 700.000 flygtninge drevet i eksil, 2.700 landsbyer er blevet ødelagt, og juntaen har hvervet mere end 70.000 børnesoldater til kampen mod etniske oprørsgrupper, viser en international rapport fra 2004. Hvert andet barn under 10 år er underernæret, og mere end en mio. mennesker er smittet med hiv.

Svag modstand

"Vesten kan boykotte og sanktionere, så længe de vil. Den eneste effekt ved dette er, at befolkningen bliver endnu fattigere. Den interne modstand mod generalerne er for svag efter udrensninger og fængslinger til nogensinde at kunne vælte styret. Juntaen kan fortsætte deres drab og undertrykkelse, så længe de øvrige asiatiske lande øger investeringerne i Burma, og så længe FN er på slingrekurs i Burma-spørgsmålet," lyder den pessimistiske vurdering fra en højt placeret ngo-medarbejder i en af de få tilbageværende nødhjælpsorganisationer i Burma.

Han ønsker at være anonym af frygt for repressalier. Langt de fleste hjælpeorganisationer har trukket sig ud af Burma, fordi det var umuligt at opretholde kontrollen med, hvad nødhjælpspengene blev brugt til.

Analysen bakkes op af Robert Templer, leder af Asien-programmet for International Crisis Group i New York. Han mener, at de asiatiske investeringer i Burma er den primære grund til, at generalerne har kunnet udstå 15 års massivt internationalt pres.

"Generalernes primære mål er at sikre deres egen økonomiske overlevelse, og de har både midlerne og viljen til det," siger Robert Templer til Time Asia Magazine.

Kina er partner

Kina er juntaens vigtigste handelspartner, og i løbet af fem år er samhandlen mellem de to lande femdoblet til i 2004 at udgøre mere end syv mia. kroner. I Rangoon er en stor del af varerne på hylderne produceret i Kina eller af kinesisk ejede firmaer.

Kineserne eksporter store mængder medicin, kemikalier, nødhjælp og forbrugsvarer til Burma. Grænsebyen Ruili i det sydvestlige Kina er omdannet til økonomisk frihandelszone med Burma, og samhandlen over Ruili-floden har for længst passeret to mia. kroner.

I et kuldepot i et industrikvarter i udkanten af Rangoon skovler tre drenge i 10-års-alderen kul, mens sveden løber ned ad deres sorttværede ansigter. De hiver højlydt efter vejret i det støvede halvmørke. I hjørnet sidder depotets kinesiske opsynsmand og vipper på sin stol, mens han suger på en filterløs cigaret. Indimellem råber han eder og forbandelser efter drengene, når de ikke skovler hårdt nok.

Kapløb om olie

På Burmas kontinentalsokkel i Andamanhavet findes nogle af regionens rigeste olielommer. Landet er også rigt på zink, tin, kobber, kul og en lang række andre naturressourcer. Olieselskaber fra de energihungrende industrikæmper i Indien og Kina er de største spillere i udvindingen af oliereserverne. Men også sydkoreanske Daewoo og malaysiske Petronas har vundet koncessioner.

Den thailandske telegigant Shin Corp - som blev grundlagt af Thailands premierminister Thaksin Shinawatra - har Burma som en af sine største kunder og leverer både tv og mobiltelefoni til diktaturet.

Et andet sydøstasiatisk land, som har set potentiale i det burmesiske marked, er Singapore. Singalesiske firmaer lagde sidste år mere end seks milliarder kroner i investeringer i Burma.

Militærjuntaens stærke mand, Than Shwe, sidder tungt på magten. Den 72-årige ronkedor - som George W. Bush for nyligt udpegede som en af verdens syv tyranner - ser ud til at kunne lede pariastaten, så længe investeringerne bliver ved med at flyde til Burma.

Undertrykkelse

Den demokratisk valgte leder og modtager af Nobels Fredspris, Aung San Suu Kyi, har siddet i husarrest i 10 ud af de seneste 16 år. Foran indkørslen til den gade, hvor Suu Kyi holdes indespærret, søger pigtråd og unge soldater udstyret med kalashnikovs for, at hverken tilhængere eller turister kan få et glimt af Burmas symbol på fred og demokrati.

Juntaen udsatte for nylig valget til den nationalforsamling, som skulle føre til en demokratisering og udfærdigelsen af en grundlov.

Endnu engang viste håbet om demokrati sig at være et røgslør fra generalerne, som absolut ikke har vist nogen intentioner om at slippe magten, siden de præsenterede det såkaldte landkort for demokrati i 1993.

Vejen til Burmas næststørste by, Mandalay, er fyldt med meterstore huller. Den burmesiske infrastruktur uden for de større byer er ikke eksisterende. Utallige militære check points kontrollerer de rustne lastbiler, som bumler ind i Mandalay med kinesiske varer.

På en cigarfabrik sidder snesevis af unge piger i skrædderstilling på en lang række og håndruller cigarer. Fingrene dykker ned i kurven med tobak og ruller mekanisk tobakken i et lille tørret bananblad. En arbejdsdag på en burmesisk fabrik sniger sig let op på over 15 timer, og timelønningerne er blandt de allerlaveste i Asien.

Tobak og tobak

Men det er ikke kun lovlig tobak, der bliver produceret i Burma. Hvert år smugles der nemlig enorme mængder euforiserede stoffer ud af landet, og ifølge CIA er Burma verdens næststørste producent af opium - kun overgået af Afghanistan.

Derudover beskyldes Burma for at producere store mængder metaamfetamin på hemmelige fabrikker dybt inde i junglen i Shan-staten. Langt de fleste stoffer smugles over grænsen til Kina og videre til Centralasien. Udover illegale stoffer smugles der også store mængder af ulovligt fældet teaktræ og ædelstene gennem Den Gyldne Trekant.

Mens tålmodigheden med generalernes regime i den vestlige verden for længst er brugt op, har lederne i ASEAN-landene ikke megen lyst til at diskutere Burma. Det er tvivlsomt, om det vil lykkes at få Burma-spørgsmålet taget op i FN's sikkerhedsråd, da der formodentlig aldrig vil kunne etableres et flertal til en eventuel resolution. Og så længe Burma kun bliver diskuteret på gangene i New York, kan de øvrige asiatiske lande fortsætte deres profitable handler med Burma og dermed indirekte holde liv i diktaturet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu