Læsetid: 4 min.

Bush’ budgetfusk

29. maj 2001

ALMINDELIG fornuft tilsiger, at en familie gør sine fremtidige faste og løse udgifter op, inden et forventet overskud på ekstraordinære indtægter bliver brugt. Man ville næppe tage på en luksusrejse, med mindre pengene først var lagt til side til husleje, sygesikring og universitetsuddannelse til børnene.
Denne regel for gedigen husholdningsdrift opfylder præsident George W. Bush’ nyligt vedtagne skattereform i Kongressen desværre ikke. Tværtimod er den et exceptionelt eksempel på finansiel ryggesløshed, der vil hjemsøge amerikansk økonomi i de kommende år. Hvorfor? Fordi Det Hvide Hus fik overtalt næsten alle republikanere og 15 demokrater i Senatet til at stemme for skattelettelser på 1.300 mia. dollar indtil 2010, før nogen herrens sjæl har anelse om, hvor store de faste udgifter bliver. Det gælder konti som pensionsydelser, ældres sundhedsforsorg, offentlig uddannelse, miljøbeskyttelse, transport og forsvar.
Sagt på en anden måde: Indtil 2010 går regeringens økonomer ud fra, at en årlig økonomisk vækst på tre pct. (for tiden er den nul) vil frembringe et overskud på 5.600 mia. dollar. Godt og vel 3.000 mia. dollar vil blive indbetalt af skatteborgerne til pensionsfonden Social Security og til de ældres sundhedsfond Medicare. Af de resterende 2.600 mia. dollar blive 1.300 mia. refunderet til skatteborgerne, men eftersom denne sum ikke bliver brugt til afbetaling af gælden, stiger renteudgiften med mindst 300 mia. dollar i ni-årsperioden. Facit: 1.000 mia. dollar ekstra til vælgerne.

UMIDDELBART lyder det jo udmærket, men mange stiller sig skeptisk over for regnestykket. Rent faktisk modtog Al Gore og Ralph Nader to-tre mio. flere stemmer under præsidentvalget sidste år end Bush, hvis hovedslogan var skattelettelser.
Folks skepsis næres bl.a. af den omstændighed, at USA’s befolkning vokser hurtigere end forbundsstatens budget, hvorfor stigningstakten for uddannelse, sundhedsvæsen, transport og social bistand uvægerligt vil eksplodere. Hertil kommer, at de 1.000 mia. dollar allerede er lovet ud til den ene og anden side i Kongressen. En uddannelsesreform til 150 mia. dollar og en lov om at forsyne pensionister med gratis medicin til 300 mia. dollar er på banen, Pentagon håber at indkassere 250 mia. dollar i de næste ti år til modernisering, og nogle skattefradrag skal forlænges til ca. 100 mia. dollar. Herefter er vi nået til vejs ende.
Hvor skal pengene til Bush’ famøse raketskjold komme fra? Konservative beregninger anslår, at det mindst vil koste 150 mia. dollar at opstille et nogenlunde skud-sikkert missilværn. Og hvad med demokraternes mær-kesager? Flere penge til plejehjem, børnehaver, uddan-nelse, sundhed og aids-bekæmpelse i Afrika. Det må demokrater og republikanere så slås om i Kongressen.
Mere seriøst: Der er noget riv, rav og ruskende galt med disse generøse skattelettelser, som kun et mindretal af befolkningen ønsker. Amerikanske aviser har været hurtigt ude og spurgt tilfældigt udvalgte mennesker om deres reaktion på at få mellem 300 og 600 dollar refunderet på dette års selvangivelse og betale et par procent mindre i skat i de næste ni år. Det typiske svar fra folk med høje indkomster er begejstring, mens middelstanden helst havde set deres skat gå til bedre uddannelse og sundhed. Den arbejdende befolkning er m.a.o. nervøs for, hvad konservative republikanere pønser på. Vi ved allerede, at de havde håbet at skaffe andre skattelettelser og fradrag til amerikansk erhvervsliv, herunder en total ophævelse af selskabsskatten og kapitalvindingsskatten. Men de idéer kan Bush & co. nu skyde en hvid pind efter. Efter magtskiftet i Senatet vil demokraterne sætte en effektiv stopper for den slags asociale nonsens.

UTVIVLSOMT er chancen for en mere fornuftig styring af den amerikanske husholdning større med senatsdemokraterne i sadlen. Alligevel vækker det forundring, at 15 af dem kunne stemme ja til en skattereform i lørdags, der i store træk svarer til præsident Bush’ oprindelige forslag. Moderate republikanerne, inklusive afhopperen James Jeffords, stemte også for. Alle uafhængige analyser viser, at skattelettelserne fra et fordelingssynspunkt trækker skævt. Den rigeste én pct. af befolkningen får 37 pct. af de 1.300 mia. dollar hjem, mens de nederste 60 pct. kun får krummer til en værdi af 15 pct. af summen.
At nogle demokrater og moderate republikanere alligevel stemte ja, skyldes utvivlsomt forhøjelse af børnepengebidraget og en skattemæssig ligestilling af enlige og gifte par samt højere fradrag på universitetsafgifter og pensionsbidrag. Til gengæld måtte de sluge en afvikling af formueskatten i 2010, en gave til landets rigeste familier. Senatets kommende formand Tom Daschle sagde søndag, at det måske kan blive nødvendigt at revidere nogle ting i reformen. Men hvordan? Bush underskriver den i løbet af denne uge, og Daschle udnævnes først den 5. juni. Historisk set har det været brandfarligt for demokrater at hæve skatterne. Så republikanerne har vundet en kæmpe sejr. Nu kan man kun håbe, at det politisk set bliver en pyrrhussejr.

burch

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu