Læsetid: 5 min.

Bush vil give grønt lys til rumvåben

USA's præsident udsteder snart en ny sikkerhedsdoktrin, der vil bane vej for udvikling af våben, der skal beskytte amerikanske civile og militære satellitter og overvåge og angribe andre landes satellitter
20. maj 2005

BOSTON - Præsident George W. Bush vil inden for de næste par uger udstede en ny sikkerhedsdoktrin, som lægger op til amerikansk militær overherredømme i det ydre rum gennem udvikling af nye typer rumvåben.

Det oplyser højtstående kilder i Det Hvide Hus og i det amerikanske flyvevåben til The New York Times.

Den banebrydende nyhed har været ventet længe. Det er over fire år siden, at en kommission bestående af forsvarsminister Donald Rumsfeld og pensionerede generaler fra flyvevåbnet i en rapport advarede mod amerikanske militære og kommercielle satellitters sårbarhed over for angreb og anbefalede udvikling af rumvåben til at afskrække fjender og forsvare mod mulige fjendtlige anslag.

Den såkaldte Rumsfeld-rapport om USA rumvåbenprogram - der blev offentliggjort kort efter hans tiltræden som Bushs forsvarsminister i 2001 - fandt det "højst sandsynligt", at en væbnet konflikt udkæmpet krig i det ydre rum vil finde sted og drog konklusionen, at USA derfor burde "bestræbe sig ihærdigt" på at udvikle kapacitet til at anvende våben ude i rummet, hvis det bliver nødvendigt.

Det er efter alt at dømme den konklusion præsident Bush og hans rådgivere efter et mangeårigt pres fra Pentagon og flyvevåbnet nu også er nået frem til, skønt stormagter som Kina og Rusland officielt har ytret ønske om at nedlægge forbud i en ny traktat mod opstilling og anvendelse af våben i det ydre rum.

"I FN-regi står USA alene med det synspunkt, at det ydre rum ikke bør erklæres våbenfrit. Gang på gang har vi i FN's Sikkerhedsråd og på den permanente afrustningskonference om konventionelle våben i Wien afvist at diskutere vedtagelsen af en traktat, der ville frede det ydre rum," siger Victoria Sampson fra tænketanken Center for Defense Information i Washington til Information.

Kun tale om beskyttelse

FN-traktaten om Det Ydre Rum fra 1967 nedlægger kun forbud mod opstilling af masseødelæggelsesvåben og omfatter derfor ikke konventionelle våbentyper.

Talspersoner for Bush-regeringen understreger, at der ikke vil blive taget beslutning om "at militarisere rummet" på nuværende tidspunkt.

"Vi fokuserer på at beskytte vores frie adgang til rummet," pointerer flyvevåbnets talskvinde, Karen Finn, til The New York Times.

Kritikere i USA og i udlandet følger imidlertid udtalelser fra generaler og forskere på seminarer og under kongreshøringer. Og her er tonen noget mere aggressiv. Magasinet Arms Control samlede fornylig en buket citater fra ministre og generaler med ekspertise i rumvåben.

General Lance Lord, øverstbefalende for flyvevåbnets rumkommando:

"Overlegenhed i rummet er en absolut nødvendighed. Det er lige så presserende som at opnå og bevare luftoverlegenhed over en fjendes territorium under en væbnet konflikt. Sagt enkelt: Sådan fører Amerika krig."

Peter B. Teets, viceminister for USA's flyvevåben:

"Kontrol og manøvrefrihed i det ydre rum handler ikke kun om at beskytte vores værdier (civile og militære satellitter, red.). Det drejer sig også om at afskære vore modstandere mulighed for at vinde indpas. Vi baner vejen for det 21. århundredes krigsførelse og andre vil snart følge os."

Viceudenrigsminister John Bolton - der er udset til at blive USA's næste FN-ambassadør - har sagt:

"Vi er ikke indstillet på at forhandle om det såkaldte våbenkapløb i rummet. Vi mener ikke, at det er umagen værd".

Pentagon har desuden spenderet milliarder af dollars på forskning i og udvikling af anti-satelllitvåben, laserstråler reflekterede i spejle og andre våben med 'eksotiske' navne som 'Stænger fra Gud' fyldt med wolfram, titan eller uran, der skal slynges mod et mål på Jorden med en hastighed på 11.000 km i timen og ramme med en kraft så stor som et lille atomvåben.

Tredje episode i filmen Star Wars, der netop i disse dage har verdenspremiere, synes ikke at adskille sig meget fra den fremtidige virkelighed.

Bombefly i rummet

Udviklingen af disse våbentyper sker stort set udenfor offentlighedens søgelys og kun i ny og næ dukker en general op i Kongressen for at begrunde yderligere bevillinger til en lang række programmer. Få ved, at det amerikanske flyvevåben i 2003 sendte en eksperimentel satellit i kredsløb om Jorden med det formål at afprøve dens evne til at overvåge, reparere og angribe andre satellitter.

Afprøvningen var en succes og en større efterfølger XSS-11 vil snarest blive sendt i kredsløb i et helt år, hvorunder man vil foretage flere eksperimenter.

Det mest spektakulære våben under udvikling hedder Common Aero Vehicle - et veritabelt bombefly i rummet, der skal udrustes med et halvt ton ammunition: Det vil kunne flyve halvvejs rundt om kloden (ca. 20.000 km) i løbet af 45 minutter og tilintetgøre raketbaser og underjordiske kommandocentre "overalt i verden", som det hedder i et internt Pentagon-dokument set af The New York Times.

Kontroversiel prioritet

Programmet er blevet døbt Global Strike (globalt nedslag).

"Global Strike har højeste prioritet for vores rum- og raketstyrker," sagde general Lance Lord i Kongressen i april.

Udviklingen af rumvåben vil blive en meget dyr affære. Uafhængige eksperter anslår et beløb over flere årtier på mellem 200 og 1.000 mia. dollar (1,1 mia. og 5.580 mia. kr.). Til sammenligning har krigene i Irak og Afghanistan foreløbig kostet 200 mia. dollar. Det 20 år lange forsøg på at opstille et effektivt missilforsvar har indtil videre kostet 100 mia. dollar.

Ledende skikkelser i det amerikanske flyvevåben mener, at rumvåben bedre vil være i stand til at nedskyde ballistiske missiler, der affyres fra fjendtlige nationer end det missilforsvar, der for tiden bliver udviklet og afprøvet på jorden uden succes.

"Det bruger de som argument for at få Kongressen til at bevilge flere penge til rumvåben," mener Victoria Sampson fra Center for Defense Information.

Men der er ingen garanti for, at et flertal i Kongressen ukritisk vil åbne pengeposen.

"Militarisering af rummet er kontroversielt blandt politikere," fortæller Sampson.

"Kritikere og skeptikere vil pege på, at USA allerede er militær overlegen på Jorden, så hvorfor skal vi udvide vores dominans til det ydre rum? Indførelsen af rumvåben vil starte et kapløb, hvor andre lande for en billig penge kan nedskyde eller lamme vores militære satellitter, uden hvilke vi ikke kan føre konventionel krig på jorden. Det vil skade mere end gavne USA. Det er i vores egen interesse at fastfryse det eksisterende militære overherredømme nu."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her