Læsetid: 4 min.

Bush i krydsild om aflytning

Præsidenten kritiseres for at have bemyndiget udspionering af amerikanere uden retskendelse. Demokrater kræver en uvildig undersøgelse, men Bush vælger at gå i politisk offensiv
26. januar 2006

BOSTON - I udlandet er det en udbredt opfattelse, at USA under præsident George W. Bushs krig mod terrorismen har overtrådt internationale konventioner - herunder Genéve-konventionen af 1948 og FN's konvention mod tortur af 1984.

Inden for USA har reaktionen på præsidentens vilkårlige holdning til lov og ret været afdæmpet - i hvert fald indtil nu. Siden The New York Times' afsløring 16. december af, at Bush-regeringen i 2002 bemyndigede landets elektroniske spionagentur, The National Security Agency, til at aflytte og aflæse telefonsamtaler og e-mail mellem personer i ind- og udland, er kritikken af præsidenten imidlertid vokset til hidtil usete højder.

I de første par uger førte Det Hvide Hus en lav profil, tilsyneladende fordi præsidenten og hans rådgivere ikke var sikre på, hvilken strategi de skulle følge. Bush beordrede FBI til at undersøge, hvilke kilder i regeringen der havde videregivet fortrolige oplysninger til avisen.

Skønt aflytningen havde fundet sted gennem tre år uden retskendelse, valgte regeringen snart at gå i offensiven. Den hævder nu, at præsidenten henter sine beføjelser til at sætte sig ud over en lov fra 1978 (FISA - Foreign Intelligence Surveillance Act), som pålægger myndighederne at skaffe en retskendelse, dels fra forfatningen og dels fra en kongresresolution fra 14. september 2001.

Langt de fleste amerikanske jura-eksperter afviser argumenterne.

"Han kan sagtens gå til Kongressen og bede om at få ændret FISA-loven. Men han må ikke beordre embedsmænd til overtræde loven. Bush kan gentage gang på gang, at hvad, han har gjort, er lovligt - men det er indlysende ulovligt," sagde juraprofessor David Cole under en debat på Georgetown University i Washington tirsdag.

Republikansk kritik

I Kongressen har alle demokrater og ikke så få republikanere taget afstand fra Bushs tilsidesættelse af FISA-loven. Republikanernes formand for Senatets retsudvalg, Arlen Spechter, har indkaldt til høringer i næste måned, og flere konservative senatorer har udtrykt frygt for, at præsidenten med sin tilsidesættelse af loven erhverver sig magt i strid med forfatningen og på bekostning af Kongressen.

Demokraterne opfordrer justitsminister Alberto Gonzales til at udpege en undersøgelsesdommer til at kulegrave sagen. Normalt er det justitsministeren selv, der iværksætter denne type undersøgelser. Men i dette tilfælde er Gonzales kompromitteret, fordi han var med til at starte aflytningsprogrammet i sin tid som præsidentens juridiske rådgiver.

Den skarpeste kritik af Bushs aflytningsprogram er blevet affyret af tidligere vicepræsident Al Gore.

"Der er mange ting om dette program, vi endnu ikke ved, men hvad vi ved nu, tvinger os praktisk talt til at konkludere, at De Forenede Staters præsident har overtrådt loven gentagne gange og eftertrykkeligt," sagde Gore i en tale i Washington.

"Hvis præsidenten har magtbeføjelser til at aflytte borgere uden en retskendelse, til at beordre dem fængslet uden om en domstol, til at kidnappe og torturere, hvad er det så, han ikke kan gøre," spurgte Bushs tidligere rival.

Kongressen, sagde Gore, bør starte høringer om præsidentens 'kriminelle adfærd', fordi han med sine handlinger er blevet 'den overvældende trussel', som forfatningens fædre i sin tid have ønsket at gøre op med i forfatningen, nemlig den britiske konge - altså en diktator.

Herfra og til en rigsretssag mod præsident Bush er ikke langt. Men det skridt ønsker ingen demokratiske lovgivere at tage. USA er i krig mod terrorismen. I den situation kan et forsøg på at fjerne Bush let give bagslag i den amerikanske befolkning. Herudover kontrollerer Bushs republikanske parti Senatet, hvor en eventuel rigsretssag ville finde sted, med 55 mod 44 pladser.

Nogle mener, at grundlaget for at rejse rigsretssag forefindes. Én af dem er juristen Elizabeth Holtzman, medlem af Repræsentanternes Hus' retsudvalg under rigsretssagen mod Richard Nixon i 1973-74. I en artikel i The Nation Magazine fremfører hun, at Nixon blev beskyldt for præcis det samme, som Bush bliver i dag - nemlig ulovlig aflytning af journalister og politiske modstandere.

"Det første eksempel på ulovlig telefonaflytning var af en journalist, der i 1969 havde afsløret Nixon-regeringens hemmelige bombardementer af Cambodia," skriver Holtzman.

Føler sig truet

Ligeledes i dag føler amerikanske journalister sig truet af præsidentens uautoriserede telefonaflytning og aflæsning af e-mail. I sidste uge lagde American Civil Liberties Union på vegne af nogle journalister, mellemøstforskere, en miljøorganisation og en muslimsk borgerretsgruppe sag an mod National Security Agency ved en forbundsdomstol i Michigan.

Sagsøgningen går på, at NSA har krænket deres ytringsfrihed og privatlivets fred under forfatningens første og fjerde tillægsparagraf ved at aflytte deres kommunikation med kilder i Mellemøsten.

Spørgsmålet om aflytningsprogrammets lovlighed vil efter alt at dømme blive afgjort af amerikanske domstole. I mellemtiden har Bush-regeringen valgt at starte en politisk offensiv med det formål at få kritikerne - primært demokrater - til at fremstå som som blødsødne over for al-Qaeda.

Det bemærkelsesværdige er, at alle demokrater har erklæret sig rede til at tilpasse FISA-loven i henhold til Bush-regeringens behov. "Vi er ikke imod at aflytte terrormistænkte i USA," siger senator John Kerry.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu