Læsetid: 2 min.

Bush: Olien må ikke falde i terroristernes hænder

USA sætter Iraks regering under pres for bl.a. at få ny olielov, der kan bane vej for vestlige selskabers indtog
27. oktober 2006

Præsident Bush pegede på olien som argument for at fortsætte den amerikanske militære tilstedeværelse i Irak, da han onsdag gjorde det klart, at han ikke er tilfreds med udviklingen i det konflikthærgede land, og at der er grænser for den amerikanske regerings tålmodighed med Iraks regering.

"Der er hårde kampe forude. Vejen til sejr vil ikke blive let," erkendte præsidenten ved en pressekonference i Det Hvide Hus.

Fortsat kamp er imidlertid nødvendig, fordi et nederlag til terroristerne i Irak "vil have afgørende indflydelse på sikkerheden i vort land," sagde Bush." Hvis vi ikke slår terroristerne eller ekstremisterne i Irak, vil de få adgang til gigantiske oliereserver og bruge Irak som afsæt for at vælte moderate regeringer i hele Mellemøsten."

En borgerkrig, der fører til fundamentalisters kontrol med Irak eller til landets opsplitning, indebærer således ikke blot et fallit for drømmen om mellemøstligt demokrati, men rummer også risikoen for, at Iran-loyale, USA-fjendtlige shiamuslimer i det sydlige Irak får ejerskab til formidable olie-rigdomme, der kan finansiere diverse former for antivestlig og antiverdslig aktivitet.

Amerikansk gevinst

Irak har verdens næststørste kendte oliereserver - 115 milliarder tønder - og lige så store formodede olieressourcer. Dertil er Iraks olie lettilgængelig og billig at udvinde. Tre et halvt år efter Irak-invasionen er landets olieproduktion dog endnu ikke nået tilbage til førkrigs-niveauet: 2,3 mio. tønder dagligt. Den amerikanske regering hævder at have fået den irakiske regerings aktuelle accept af en tidsplan for en række konkrete politiske måls realisering, herunder vedtagelsen af en ny olielov, der definerer de irakiske olieindtægters fordeling, men også betingelserne for internationale olieselskabers engagement i landet. Premierminister Nouri al-Maliki er under pres for at fremlægget lovforslaget - udarbejdet med amerikansk bistand - til december. Rygter vil vide, at loven vil give de store olieselskaber adgang til såkaldte 'produktionsdelings-aftaler' (PSA), dvs. aftaler af 25-40 års varighed, hvor selskaberne får ansvaret for at investere i nye oliefelter, forestå produktionen og selv eje en del af den udvundne olie. PSA'er er typisk blevet brugt af små lande med vanskeligt tilgængelige oliefelter, hvor de store selskabers kapacitet og ekspertise er ønskværdig, men derimod ikke af Mellemøstens store olielande, hvis statslige selskaber altid fastholder ekspertise og kontrol.

PSA-aftaler som del af en ny irakisk olielov vil derfor være et gennembrud for en de facto privatisering af mellemøstlig olieproduktion, med forventet størst gevinst til de fire store: Exxon-Mobil, Chevron, BP-Amoco og Shell.

Fremlæggelsen af regeringens olielovforslag kan forventes at føre til nye hårde konflikter i det irakiske parlament, ligesom olien allerede nu siges at være et af motiverne bag de stadig voldsommere magtkampe mellem forskellige shiitiske grupper i det olierige, sydlige Irak.

Iraks premierminister afviste onsdag, at USA kan være med til at definere tidsplaner for Irak. Tidsplanerne, omtalt tirsdag af USA's ambassadør i Bagdad, Zalmay Khalilzad, er ifølge Nouri al-Maliki "et resultat af de valg, der finder sted i øjeblikket (i USA), og som ikke har noget med os at gøre."

På sit pressemøde sagde George Bush, at al-Maliki har et vanskeligt job:

"Vi vil presse ham, men vi vil ikke presse ham så langt, at han ikke kan realisere målet" (om et Irak, der hænger sammen, Red.).

"Vi respekterer den kendsgerning, at den irakiske regering er suveræn, og de må respektere den kendsgerning, at vi er tålmodige, men ikke grænseløst tålmodige," sagde Bush.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her