Læsetid: 6 min.

Bush vil vinde kongresvalg på krigen mod terror

Successen fra 2002 og 2004 skal gentages. Under midtvejsvalgene i november vil republikanerne hævde, at de er bedst til at beskytte amerikanerne. Men fiaskoen i Irak og Afghanistan kommer i vejen
12. september 2006

BOSTON - Efter en lind talestrøm hele sidste uge - 22.000 ord på amerikansk tv - valgte George W. Bush at tie hele dagen i går under markeringen af fem-års jubilæet for al-Qaedas terrorangreb mod New York og Washington .

Præsidenten og hans frue medvirkede i mindehøjtideligheder i New York, Pennsylvania og Washington. I går aftes skulle han holde en tv-tale til den amerikanske nation, der ifølge hans rådgivere vil være 'apolitisk'.

Den eneste gang, at amerikanerne hørte fra Bush, var søndag i et tv-interview med NBC, hvori han sagde om 11. september:

"Den dag forstod jeg, at vi nu var engageret i en ideologisk kamp á la den kolde krig. Hver dag i Det Ovale Kontor bliver jeg briefet om, hvad fjenden prøver at udrette. Det er en ædruelig oplevelse. Tænk blot, at fjenden bare behøver at ramme os en gang, mens vi skal gøre det rigtige hver gang for at beskytte os mod folk, der vil myrde os på mange forskellige måder."

Allerede i foråret forstod Bushs rådgivere, at markeringen af fem-årsjubilæet præsenterede en mulighed for at distrahere de amerikanske vælgere fra den upopulære krig i Irak og i stedet få dem til at fokusere på præsidentens krig mod al-Qaeda.

Derfor er Osama bin Laden og hans medsammensvorne ofte blevet nævnt i Bushs taler i sidste uge om krigen mod terror.

Men det kan blive en uoverstigelig udfordring for Bush og republikanerne at vinde midtvejsvalgene til Kongressen 7. november på dette tema alene. I 2002 vandt partiet Kongresvalget på emnet. To år senere besejrede præsident George W. Bush krigsveteranen John Kerry på grundlag af krigen mod terror og krigen i Irak.

Men spørgsmålet er, hvorvidt en åbenlys politisering af krigen mod terrorismen vil have den tilsigtede virkning denne gang.

"For Bush og republikanerne er problemet Irak. De prøver at knytte Irak til krigen mod terrorismen, men et voksende antal vælgere adskiller efterhånden de to ting," siger Dan Payne, der har rådgivet nationale kandidater for det demokratiske parti, herunder John Kerry.

Irakkrig og terrorkrig

En meningsmåling offentliggjort af The New York Times og CBS News i august bekræfter denne iagttagelse. Præsident Bush kan stadig glæde sig over, at 55 pct. er tilfredse med hans håndtering af krigen mod terror, mens kun 36 pct. tager afstand.

Men det vakte opsigt i begge partier, at 51 pct. adskiller Irakkrigen fra krigen mod terror. Kun 32 pct. af de udspurgte mente, at krigen i Irak skal ses som en væsentlig del af krigen mod terror. Hele 46 pct. syntes, at Bush fokuserer for lidt på krigen mod terror og for meget på Irak.

Blot to måneder inden valgene til Repræsentanternes Hus og Senatet er det en dårlig nyhed for Bush og republikanerne. Siden kanonvalget til Kongressen i 1994, hvor partileder Newt Gingrich stod i spidsen for de republikanske tropper i opgøret med Bill Clinton, har partiet - bortset fra et kort tidsrum -kontrolleret Kongressens to kamre.

Men denne magt kunne republikanerne først udnytte til fulde, da præsident Bush trådte til i 2001. Nu er der for første gang siden 1994 en stor chance for, at partiet mister flertallet i Repræsentanternes Hus.

Formelt upolitisk

En omvæltning i Senatet er mindre sandsynlig, fordi mange republikanske senatorer på genvalg kommer fra traditionelt konservative stater. Herudover er den republikanske margin i Senatet bredere end i Repræsentanternes Hus.

Hvis magten skifter hænder i Huset, og republikanernes flertal i Senatet (55 mod 45) svinder ind, kan demokraterne muligvis overtale en håndfuld moderate republikanske senatorer fra nordøstlige delstater til at stemme med dem i specifikke sager, som f.eks. en tilbagetrækning af styrkerne fra Irak, som forholdet til Iran og som retssikkerheden under krigen mod terrorismen.

"For Bush fører et sådant udfald til politisk paralyse. Han bliver magtesløs," siger Dan Payne.

Derfor har Det Hvide Hus sat alle sejl til for at redde præsidenten fra ydmygelse. I anledning af fem års jubilæet for terrorangrebet er citronen blevet presset til det yderste.

Formelt hævder præsidenten, at hans mange taler og og politisk initiativer i sidste uge er af en upolitisk natur. Men demokraterne har lugtet lunten.

Eksempelvis ventede Bush fra juni til september med at reagere på en højesteretskendelse, som dømte behandlingen af ulovlige kombattanter og oprettelsen af militære domstole uden grundliggende retsgarantier i strid med forfatningen og Genéve-konventionerne.

Først i onsdags sendte han et lovforslag til Kongressen med om en ændring af de militære domstoles statutter.

Men det viser sig, at ændringsforslaget er kosmetisk. Demokraterne ved, at de hvis de prøver at lægge hindringer i vejen for en afstemning, risikerer de at blive beskyldt i valgkampen for at være bløde i knæene over for terrorister.

Noget tyder dog på, at en håndfuld republikanske senatorer vil alliere sig med demokrater og vedtage nogle statutter for militære domstole, som ligger på linie med Højesterets syn.

Bushs messedrenge har også været ude med høtyvene. Vicepræsident Richard Cheney sagde i sidste uge med et skævt smil om mundvigen, at kritikere (altså demokrater) af krigen mod terror "hævder, at en retræte fra Irak vil tilfredsstille terroristernes appetit, og at de herpå vil efterlade os i fred".

Det har ingen demokratisk lovgiver påstået.

Lenin, Stalin og Hitler

Forsvarsminister Donald Rumsfeld gik endnu længere, da han på militærofficerernes årlige kongres i Las Vegas sagde, at Bushs kritikere ikke har lært lektien fra München i 1938. "De tror, at det virker at være eftergivende over for ondskabelige ekstremister."

New York-senatoren Charles Schumer svarede: "Det kan være, at der findes folk i USA, som ikke ønsker at bekæmpe terrorismen, men jeg kender dem ikke. Vi demokrater vil udkæmpe en hård krig mod terrorismen. Ingen taler om eftergivenhedspolitik."

Et par dage senere sammenlignede Bush Osama bin Laden og Mahmoud Ahmadinejad med Lenin, Stalin og Hitler...

Ude i landet er mange republikanske kandidater i tvivl om, hvilken linje de skal følge.

"I valgkredse eller delstater, som ikke er entydigt konservative, bliver det en svær opgave for republikanske kandidater at bakke fuldt op om Irak-krigen. De kan ikke bare beskylde deres demokratiske modstander for at ville stikke halen mellem benene. De bliver nødt til at give et bud på, hvordan vi trækker os ud med et minimum af faldne soldater og uden at risikere mere kaos i Irak," siger Payne.

"Amerikanere har ikke tålmodighed til at vente i 20 år. Denne krig har allerede varet længere end vores engagement i 2. Verdenskrig. Hvis republikanerne ikke fremlægger en plan for tilbagetrækning, taber de kontrollen med Repræsentanternes Hus."

Afghanistan ingen succes

Hertil kommer, at situationen i dag er en anden end i 2002, hvor Taleban-regimet i Afghanistan lige var blevet elimineret. Og under præsidentvalget i 2004 syntes det stadig muligt, at krigen mod oprørerne i Irak kunne vindes.

"Når Bush tidligere blev kritiseret, kunne han henvise til successen i Afghanistan. Det kan han ikke længere. De daglige tv-nyheder viser billeder af selvmordsattentater fra Kabul og Kandahar, der lige så godt kunne være fra Bagdad," siger Payne.

"Republikanerne kan kun falde tilbage på ét argument - at USA ikke er blevet udsat for terrorangreb i de sidste fem år. Men for mange virker det som ren og skær held fremfor en konsekvens af det nye sikkerhedsministeriums indsats for at beskytte grænser og lufthavne," siger Payne.

"Folk har ikke glemt, hvor inkompetent sikkerhedsministeriet håndterede følgerne af Katrina-stormen. De tænker: Hvis de stakkels ofre stadig ikke har tag over hovedet, hvad skal der så ske med os, hvis vi bliver angrebet af terroristerne igen. Få føler sig virkeligt trygge."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu