Læsetid: 0 min.

Bush vs. Saddam

20. marts 2002

KRIGEN MOD Irak har haft sit første offer. Endnu før en amerikansk beslutning om at omstyrte Saddam Hussein med væbnet magt er kundgjort, er olieprisen begyndt at stige. Fra 20 dollar pr. tønde råolie for et par uger siden til nu 25 dollar. Et nervøst markeds reaktion på udsigten til en mellemøstlig krig, der kan destabilisere olieleverancerne og sabotere verdensøkonomiens genopretning.
En mulig forværring af den globale økonomi er blot én af mange faktorer, præsident George W. Bush må tage med i sine overvejelser, når han i disse uger nærmer sig en beslutning om at gå videre med ’anden fase af krigen mod terror’. Ifølge amerikanske medier har præsidenten bedt sine rådgivere være klar med en plan den 15. april, og det ventes, at den britiske premierminister Tony
Blairs besøg i USA i april får afgørende betydning for, hvilken strategi man vælger over for Saddam Hussein og det Irak, der ifølge Bush udgør den ene ende af ’ondskabens akse’ – med Nordkorea i den anden ende og Iran i midten.
Bush’ overvejelser vedrører næppe legitimiteten af et angreb på Irak, men derimod de tænkelige omkostninger ved en sådan krigsførelse.
Sammen med Storbritannien og Canada er USA fortsat engageret i konfrontationer med Taleban- og al-Qaeda-krigere i Afghanistan, og det kan tage lang tid, før de 5.000-6.000 soldaters tilstedeværelse i landet bliver overflødig. Samtidig er amerikansk militær aktivt i jagten på terrorister i Yemen, Georgien og Filippinerne. Det kan altsammen give komplikationer, men et militært angreb på Irak er dog af en helt anden størrelsesorden. Saddam Hussein har en hær på 400.000 mand, 2.000 tanks, 300 kampfly, et effektivt luftværn og et ukendt antal missilsystemer. Det bedømmes, at en landkrig – der kan være den nødvendige fortsættelse af en luftkrig, hvis Saddams styre skal fjernes – vil kræve 250.000 allierede soldater, og det uden garanti for, at man får fat i Saddam, jævnfør Afghanistan hvor det primære mål, Osama bin Laden, fortsat menes på fri fod.
Bush nærer måske håb om at få Iraks undertrykte kurdere, shiitiske muslimer og eksil-irakere til at føre kampen på landjorden. Den irakiske opposition er imidlertid slet ikke militært rustet som den afghanske Nordalliance, og de irakiske shiiters leder i eksil, Ayatollah al-Hakim, advarede mandag direkte mod et angreb på Irak. Han henviste bl.a. til, at shiiterne blev svigtet under Golfkrigen, da USA i 1991 valgte at trække sig ud og overlod de kæmpende shiiter til Saddams overmægtige styrker.

HUNDREDER, hvis ikke tusinder af amerikanske soldater risikerer at komme hjem i ligposer ved en landkrig, siger fagfolk. Det egentlige storpolitiske mareridt er imidlertid en mulig spredning af krigen i Mellemøsten. En trængt Saddam Hussein vil gøre, hvad han kan for at føre krigen ind i Israel, som han forsøgte det med missilangreb under Golfkrigen, og samtidig kan tv-billeder af lemlæstede irakiske kvinder og børn fremprovokere såvel terroraktioner som krav om direkte arabisk intervention i krigen på Iraks side.
Det er et sådant mareridtsscenarie, der forklarer, at USA’s vicepræsident, Dick Cheney, i aften vender næsten tomhændet hjem fra sin overtalelsesrejse i Mellemøsten. Cheney skulle sikre arabisk opbakning til et initiativ mod Saddam, men i stedet har vicepræsidenten fået utvetydige advarsler fra Saudi-Arabien, Jordan og Egypten. Samtidig kan Bush tilsyneladende ikke opnå den europæiske støtte, han har brug for. Kun Blair står p.t. last og brast med Bush, men som det fremgår af dagens avis knager det i Blairs bagland.
Konflikten med Irak er lige nu på vej ind i en velkendt fase, hvor USA, dets allierede og FN vil øge presset på Saddam for at få ham til at åbne for de våbeninspektører, der skal kontrollere, at Irak ikke producerer kemiske, biologiske eller nukleare terrorvåben. Saddam vil som tidligere vise en vis forhandlingsvilje, give nogle indrømmelser, men sige nej til de yderste krav. Han håber derved at kunne sikre sig arabisk forståelse, splitte Bush’ svage alliance og gøre det politisk umuligt for USA at angribe. Det er et spil, den irakiske diktator har drevet med stor behændighed før – og det spil som Bush nu påstår, han ikke længere vil acceptere.
I sidste ende kan den amerikanske regerings problem vise sig at blive, at den ikke har påvist en forbindelse mellem Saddam Hussein og 11. september, ligesom den ikke har fremlagt dokumentation for, at Saddam fortsat fremstiller masseødelæggelsesvåben. Det kan være de to legitimitets-givende forhold, der får Bush’ allierede til at undsige ham og overlader det til den amerikanske præsident at gå i krig alene.

jsn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu