Læsetid: 3 min.

Bussemandskoen - tysk tv-kult

Tysk jul er utænkelig uden filmen 'Tre hassel-nødder til Askepot'. Tyske kvin-der under 40 elsker den
27. december 2006

Det er stridt at trækkes med tysk tv. Uanset om det drejer sig om en sort/hvid albansk kunstfilm eller om Sex and the City, må de medvirkende kæmpe med akkusativ og det, der er værre.

De hjemmeproducerede programmer, som de regionale kanaler under det statslige ARD sender, og hvor det naturlige sprog er tysk, er heller ingen fest. For andre end tyskere. Kornfede kvinder i bayerske folkedragter står lørdag aften i den bedste sendetid og synger af hjertens lyst i en alpekulisse af papmaché, og det jublende publikum gynger med i takt med hinanden under armen. Man tror, det er løgn. Det er det ikke.

Det var derfor med fryd, at Informations korrespondent erfarede, at filmen Tre hasselnødder til Askepot ville blive sendt i alt 10 gange julen over på forskellige statslige tyske tv-kanaler. Filmen er en ligeså ufravigelig del af den tyske julesendeflade, som Disneys Juleshow er af den danske. Endelig en mulighed for at afdække en flig af den ægte tyske fjernsynssjæl.

Samproduktion

Tre hasselnødder til Askepot er lavet i 1972 og er en samproduktion mellem DEFA (DDR' filmstudie) og de daværende kommunistiske filmstudier i Tjekkoslovakiet. Biografpremiere 1973 i Prag, 1974 i Østberlin, og i 1975 blev den for første gang vist på WDR (Westdeutsche Rundfunk). Siden har der efter sigende ikke været en eneste jul hverken i Tjekkiet, Norge eller på Filippinerne, hvor Tre hasselnødder til Askepot ikke er blevet vist.

Alle tyske kvinder under 40 (Sex and the City-generationen) har set den, elsker den og ser den igen og igen. En af Berlins hippeste tøjbutikker, Holly i Neue Schönhauser Strasse, har et kæmpe billede fra filmen hængende.

At Askepot på tjekkisk hedder Popelku, hvilket frit oversat til tysk betyder bussemandsko, gør ikke kærligheden til filmen mindre.

Historien er simpel. Den forældreløse (og bedårende) Askepot udnyttes som tjenestepige af sin onde og voluminøse stedmor og dennes ditto datter. Under en ridetur i skoven møder Askepot en dag prinsen, som gør behørigt indtryk på hende. Hun får tre hasselnødder af en medarbejder på gården, hvor hun bor. Nødderne er tryllenødder, som giver hende mulighed for tre gange at ønske sig lige det tøj, hun vil.

Da hun knækker den første nød, foretrækker hun et jægerkostume, drager ud i skoven forklædt som dreng og viser prinsen sin overlegenhed, hvad angår skydning med armbrøst. Anden nød giver hende mulighed for at optræde fortryllende til prinsens bal, hvor hun taber sin ene sko på vej ned ad trappen. Den tredje nød giver hende tøj til at møde prinsen standsmæssigt, da hun endelig har frigjort sig fra stedmoderens fangenskab.

Måske er det herfra, vi har ordet, at nød lærer nøgen kvinde at spinde. I alt fald klarer hun det med nød og næppe. Altså, Askepot som vi kender eventyret. Tilsat lidt halvfjerdser-kvindefrigørelse - kvinder kan alting mindst lige så godt som mænd, også skyde med armbrøst og ride. Og tilsat den helt fortryllende purunge tjekkiske skuespillerinde Libuse Safrankova. Hun spillede senere en stor rolle i den tjekkiske film Kolya fra 1996, der vandt en Oscar og lever i dag af at spille teater i Prag.

'Tre hasselnødder til Askepot' er en ægte blanding af kitschede renæssancekostumer, mænd med shakespearesk halvfjerdserpage, snedækkede solbeskinnede skove, den Emmanuelle Béart-lignende 'Lubischka', (som hun kaldes i sit hjemland) og rendyrket eventyr uden skyggen af ironi. Min fireårige datter lod sig ikke gå på af, at filmen var synkroniseret til tysk fra tjekkisk. Tværtimod. Julemorgen sad hun tryllebundet i halvanden time som vidnesbyrd om, at endnu en generation af kvinder i Tyskland tager tv-arven til sig. Hun nød den.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her