Når alarmen lyder, går der ca. 20 sekunder. Så høres braget.
Det sker flere gange dagligt i den internationale militærlejr i Basra, hvor de danske styrker har deres hovedkvarter. Militserne holder til i de omkringliggende landsbyer, hvorfra de via hjemmebyggede affyringsramper sender Katyucha-raketter mod lejren. Ofte - men ikke altid - rammer militserne langt fra målet. Torsdag nat i sidste uge eksploderede en raket i fem britiske soldaters telt, mens de lå og sov. Det er tilfældighedernes spil.
Omkring lejren patruljerer de britiske helikoptere lavt over det åbne ørkenterræn. De er en del af det værn, der dag og nat beskytter den danske lejr.
Men snart er danskernes Irak-epoke en saga blot. Den 10. august trækkes den sidste teltpløk op, og mere end fire års dansk militær indsats i Irak er forbi. Det er tid til at reflektere over indsatsens betydning.
"Jeg synes, at vi kan være vores indsats bekendt. Men vi må erkende, at sikkerhedssituationen er blevet værre," siger oberst Kim Bruno Petersen, der er den danske bataljons øverstbefalende.
Og alle indikatorer peger da også på, at livet i Basra er gået mod det værre. Første gang Information besøgte de danske styrker i Basra i januar 2004, var situationen mildest talt en anden. Den mest farefulde oplevelse var dengang et angreb fra to vandbøfler. Siden er trusselsbilledet markant ændret. Syv danske soldater er blevet dræbt. 16 er invalideret. Danskerne patruljerer ikke længere i store dele af det område, der ellers skulle være under dansk kontrol. Og ifølge militærets statistik angribes de danske patruljer hver fjerde gang, de bevæger sig udenfor lejren.
I kø for at komme ud
Men i det pandekageflade Basra, hvor de danske soldater fortsat genopbygger og træner den irakiske hær, er der særligt én mand, der frygter danskernes hjemrejse. Det er chefen for den irakiske bataljon, oberst Hussein Ali, der opererer sammen med danskerne i det nordøstlige Basra. Om udsigten til at stå alene, siger han:
"Vi er ikke klar. Sikkerheden i Basra er ekstremt dårlig. Antallet af dræbte vil stige, og det ender i kaos."
- Hvad tror du, der sker, når de internationale styrker forlader Basra?
"Så rejser vi også," siger Hussein Ali, der fortæller, at efter hans mening, er der "ingen fremtid i Irak". Og det forbereder befolkningen sig på:
"På paskontoret i Basra står folk i kø for at kunne forlade landet. Og det vil de gøre," siger Hussein Ali.
Dermed har tendensen fra resten af Irak bredt sig til Basra-provinsen. FN estimerer, at hvor der før krigens udbrud i 2003 boede en halv mio. irakere udenfor Irak, er tallet i dag vokset til 2,2 mio. Samtidig er omkring 2 mio. af de godt 24 mio. tilbageværende irakere flygtninge i deres eget land. Drevet fra én usikker region til en anden.
Politi er en skandale
Det er ikke kun den højtstående irakiske militærchef, der modsiger de danske og irakiske politikere, som fortsat påstår, at irakerne er klar.
I sidste uge sagde chefen for efterretningssektionen i den danske bataljon i Basra, major Torsten L. Thomsen, til Information, at en ting er ,hvad den irakiske regering påstår. Noget helt andet er det trusselsbillede, som han dagligt har til opgave at vurdere.
"Min vurdering er, at de ikke er klar. Jeg frygter, at de militante militser tager over," sagde Torsten L. Thomsen.
Ét af problemerne er, at Irak ikke har noget politisk fundament. Det giver frit spillerum for alternativer magtstrukturer inden- og udenfor det formelle system. Det forklarer den øverstbefalende for den danske bataljon i Basra.
"Den irakiske sikkerhedsstruktur er jo meget ung. Politiet, militæret og den politiske søjle forsvandt (ved afsættelsen af Baath-regimet, red.), og tilbage står en stammekultur. Vi står med et nyt land," siger Kim Bruno Petersen.
Den irakiske bataljonschef er enig - om end mere klar i mælet. Den irakiske hærs problem er, at de kun er knap 2.000 mand i det område, som danskerne har ansvaret for. Politiet har i samme område 16.000 i uniform. Og Hussein Ali forklarer, at politiet - i modsætning til den irakiske hær - i dag er i militsernes vold. De er hærens direkte modstandere.
"De 16.000 politifolk er styret af forskellige militser, de er korrupte, og de er involveret i smugling af våben og olie. Det er en fiasko og en skandale," lyder det fra bataljonschefen.
Bedre under Saddam
Ingen ønsker at fratage de danske soldater den hæder, som de fortjener. Ifølge alle irakiske kilder, som Information har talt med, har danskerne udført et professionelt stykke arbejde, der positivt skiller sig ud fra andre internationale styrkers metoder og tilgang til konfliktløsning.
Men kun de færreste forsøger i dag at lægge skjul på, at det overordnede billede er kaos - og at barometret peger mod mere kaos. Det mærkes naturligvis hos befolkningen, der ifølge den irakiske bataljonschef havde det bedre før invasionen i 2003.
"Under Saddam Hussein var der mere sikkerhed. Folk kunne leve og rejse frit i landet, og der fandtes ikke sekterisk vold," siger Hussein Ali og forklarer videre:
"Efter befrielsen var alle glade, og alle så frem til mere frihed. Men fra 2006 begyndte det at gå helt galt. Nu ønsker folk bare sikkerhed."
Hussein Ali bebrejder blandt andet de irakiske medier for, at stemningen er vendt. Han mener, at der er blevet ført en hetz mod de internationale styrker, og at det har hjulpet oprørenes kamp.
Kollektiv mentalskade
Når tilbagetrækningen fra Irak begyndes, så går turen via de ødelagte ørkenveje mod grænseovergangen til Kuwait. Et område med spredte oliepumper, ødelagte olieledninger og tonsvis af rester fra de seneste tre krige. Overalt flyder det med udbrændte kampvogne, gamle patronmagasiner, militærstøvler og vragstumper. Der er lange skyttegrave fra krigen mod Iran, og der er minefelter, der gør ørkenen yderligere ufremkommelig. Det er beviserne på, at det irakiske folk ikke bare har været underlagt Saddam Husseins diktatur siden 1979. Landet har mere eller mindre været i krig siden det blodige opgør med Iran fra 1980. Irakerne er et udmattet og mentalt skadet folk. Halvdelen af befolkningen er under 30 år og har derfor aldrig oplevet rigtig fred. Og de har langt fra oplevet det demokrati, som koalitionsstyrkerne skulle sikre opblomstringen af.
Om 36 dage er den sidste danske soldat kørt igennem den amerikanske bevogtning ind til Kuwait. En tilbagetrækning, som Lisbeth Knudsen og Hans Engell - blandt mange andre - har kaldt "en nødvendig indenrigspolitisk manøvre" for den danske regering.
Samme nødvendige beslutning lader det til, at den nye premierminister i Storbritannien, Gordon Brown, står for at skulle tage. Og de fleste kommentatorer spår, at USA begynder en tilbagetrækning i løbet af 2008.
