At Gyldendal holdt sin årlige reception fik man en klar fornemmelse af, hvis man klokken lidt i fire i går lagde vejen om ad Kronprinsessegade. Her kunne man se forfatterne Egon Clausen og Mette Winge køre om kap på cykel for at nå først frem. Mette Winge vandt. I selve Klareboderne var der proppet med forfattere og tilløbere.
Først løb vi ind i Ib Lucas, der for nylig var i Godaften Danmark for at fortælle om en håndbog om genvordighederne ved at være bedsteforældre.
"Aldrig har jeg fået så megen medieomtale på en bog, som jeg ikke har skrevet, men kun skrevet, at jeg vil skrive. Meget mere omtale end om alle de bøger tilsammen, som jeg ellers har skrevet."
- Hvad er forklaringen, tror du?
"Det ved jeg simpelthen ikke."
- Betyder det så, at du vil afstå fra skrive den?
"Naturligvis!"
Lige omvendt med en storsmilende Ib Michael, som havde været på morgen-tv, og som rent faktisk har skrevet en bog. Han vågnede netop i går op til strålende anmeldelser af romanen Blå Bror. Et af temaerne er, forstår man, de forbilleder, man har som ung.
Helt plain
- Ib Michael, kan du fortælle lidt om bogen og måske konkretisere, hvem du havde som forbilleder?
"Hej, Poul," svarer Ib Michael, idet litteraten Poul Behrendt bryder ind for at lykønske.
"Det er en helt fantastisk bog," siger Poul Behrendt, der afslører, at han direkte har læst bogen. "Den er afslappet og fuldstændig plain fra starten af, men langsom tænker man, at der er et eller andet galt. Hovedpersonen går i 2. g, men det er han simpelthen for ung til. Lige pludselig ryger han ned og er 10 år. Og så begynder det almindelige, daglignære sprog langsomt at eksplodere. Lige pludselig kan han huske noget, der ikke er sket endnu."
Tak til Ib Michael for interviewet og videre til næste forfatter.
Helt underligt at tale med Jan Gintberg, uden at han river vittigheder af sig. Han debuterer med bogen Dysfunktionel far.
- Hvad er baggrunden for en så drastisk handling?
"Det er, at jeg er bærer, at X-kromosom," forklarer Jan Gintberg beredvilligt.
"Den alvorlige baggrund for den humoristiske bog om manderollen er, at jeg er far til et par børn. Et af synspunkterne er, at man bare skal overleve det første par år, så går det meget bedre," mener han (han bliver klogere).
Gintberg fortæller, at han godt kan lide Svend Aage Madsens romaner.
Møller på dope
Fra Odense er dopingforskeren Verner Møller kommet. Han har haft nogle synspunkter, der for blot få år siden var kontroversielle, men ikke mindst årets Tour de France-skandale har givet ham ret i, at doping er kommet for at blive - med mindre man går efter lægerne. Det var et fuldkomment tilfælde, at Floyd Landis blev afsløret, forklarer han med henvisning til nogle poser blod, men hans nye bog handler om fedme. Det gyldne fedt hedder den. Den påviser, at nogen bliver økonomisk fede af, at andre bliver fysisk fede.
- Var du på doping, mens du skrev bogen?
Verner Møller henviser til, at vi alle er på en eller anden form for dope.
Nye tosser
Karen Fougner, tidligere tv-producer i B&U i Danmarks Radio er med, fordi hun har været ghostwriter på sin tidligere chef Mogens Vemmers erindringer. "Men det, Mogens fik skabt dengang, er stort set væk. Ærgerligt at de ikke samler på nogle flere tosser i tv i dag," siger hun. Men efter nærmere eftertanke tilføjer hun, at der en ny slags tosser. "Sådan nogle Casper Christensen-tosser."
Janne Klerk har været fotograf på en bog om tegl. Umiddelbart et ensformigt emne for en fotograf, skulle man synes. Men nej, mener hun. Der er masser af udtryk i tegl.
Midt i begivenhederne står en Søren Krarup i godt lune.
- Hvordan befinder du dig i denne her kulturradikale højborg?
"Aldeles fortræffeligt," siger han, men vil ikke gå med til det med højborgen. Han har udgivet bøger der siden 1960."
- Er der noget om, at de kulturradikale på det personlige plan er de sjoveste at være sammen med?
"Det er en meget tvivlsom besked. Mange af dem er dødhamrende kedsommelige. Der er da meget hyggeligere og fornøjeligere at være til Dansk Folkepartis sommermøde end til eksempelvis en Politiken-reception."
Krarup vil dog give den indrømmelse, at han har haft et fint forhold til Ebbe Reich.
Muhammedkrisen
Asger Liebst har haft orlov fra sit arbejde som journalist for at skrive om sin kommune. Drømmen om Gladsaxe hedder bogen, der blandt andet fortæller om borgmesteren Erhard Jacobsen, først regnet for progressiv, senere - som partiejer - som reaktionær.
Jens Winther har skrevet en dialogbog med partiejer Pia Kjærsgaard og digteren Henrik Nordbrandt, der diskuterer islam. Han siger:
"En sjettedel af Danmarks befolkning stemmer på DF. Det nytter ikke at tro, at man kan sætte dem uden for indflydelse. Jeg synes, man har en automatreaktion med, at de er idioter, og det er os andre, der har ret. Jeg er journalist af den gamle skole og synes, man skal tage begge sider alvorligt og lade dem komme til orde."
Det handler den tale, som Gyldendals direktør Johannes Riis holder, i princippet også om. Han har drøje hug, men også opmuntrende ord til både højre og venstre om ytringsfrihed - og om fetaostens skurkerolle. En tale, der er like a bridge over troubled water. Der er 11. september til forskel på Rushdie-sagen og Muhammedkrisen, siger han blandt meget andet.
I cirkler
Der er også mor og søn, Gita og Simon Pasternak. Hun har undervist i litteratur i årevis, han er blevet krimiforfatter. Vi får lige dummet os ved at påstå, at æblet åbenbart falder langt fra stammen og må æde den igen, belært om krimier også er litteratur.
Så Lisbeth Bonde og Mette Sandbye, der har skrevet en manuel til dansk samtidskunst, hvis man ikke lige kan finde rundt i den. Men har det ikke været svært at skrive sammen? Nej, siger de, for de har delt det op imellem sig. Snyd med andre ord.
Til sidst løber vi ind i Birgitte Bartholdy, der er romanaktuel, og som er fordybet i snak med Ib Lucas, som engang på Krogerup Højskole undervist hende i at skrive. Det år skulle man skrive om auberginer, forklarer de og er ved at dø af grin.
Men hør-nu går vi da vist i cirkler.
