Læsetid: 3 min.

Byg boligerne selv

3. juli 2001

KOMMUNERNES manglende vilje til at påtage sig et medansvar for at finde husly til de ca. 2.500 asylansøgere – der vil komme til at mangle bolig i det kommende halve år – viser, at det ikke længere er holdbart, at asylcentre kun oprettes på lånt tid, så kommunerne med jævne mellemrum skal finde tomme bygninger, der kan lejes som midlertidige asylcentre. Selv om den enkelte flygtning ofte kun er på midlertidigt besøg i Danmark, er flygtninge som gruppe ikke midlertidige. Og der er desværre absolut ingen tegn på, at antallet af flygtninge vil falde markant i de kommende år.
Behovet for længerevarende husly til flygtninge her i landet vil derfor være om ikke stigende, så i hvert fald stabilt i de næste mange generationer. Og derfor bør der findes permanente løsninger på problemet med at finde husly til asylansøgere.
Det er aldeles uværdigt, at det kan skabe politisk ballade, når et hyper-rigt samfund som det danske skal løse en helt praktisk opgave, som det reelt er at indkvartere nogle få tusinde mennesker i nød. Men ballade er der ikke desto mindre opstået.

FLERE BORGMESTRE har i løbet af de seneste dage sagt, at de slet ikke vil tage imod deres andel af den flygtningekvote, som allerede er aftalt, bl.a. i Gentofte og Greve. Her ganske få måneder før kommunalvalget er der således kun få borgmestre, der tør påtage sig et ekstra medansvar, og derfor hellere ser flygtninge opmagasineret i containere.
Regeringen har dog endeligt besluttet sig for at gribe ind over for kommunerne. Beslutningen, der kom her i weekenden om at bringe planloven i anvendelse og dermed tvinge tre kommuner – Nykøbing Falster, Rødby og Bogense – til at oprette asylcentre, har dog kun skabt endnu større modvilje blandt landets borgmestre. Bogenses borgmester, Arne Kruse (S), er ligefrem parat til at anlægge retssag direkte mod regeringen.
Umiddelbart fremstår holdningen grænseløst intolerant. Men det er ret beset et problem, hvis placeringen af asylcentrene skaber modstand blandt lokalbefolkningen. Borgmestrene er dog også selv med til at oppiske en krigerisk stemning mod asylcentrene, som vil gøre det svært at finde en løsning på den opgave, der skal løses alligevel.

ASYLANSØGERE får under alle omstændigheder endnu sværere ved at finde tryghed her i landet, hvis flertallet i lokalbefolkningen er direkte imod asylcentrenes tilstedeværelse; hvis asylansøgere dagligt mødes med had og skepsis i lokalområdet.
Der er også et reelt problem for nogle kommuner, hvis de tvungne asylcentre kun bliver placeret i egne med store, sociale problemer – som det er tilfældet med Rødby, der allerede er belastet af, at nogle af de rige kommuner nord for København i dag betaler flyttebilen og indskuddet til en billig bolig, hvis bistandsklienter vil flytte til Lolland.
Provinsbyer, som har store, forladte bygninger, som ingen gider at købe, er kun sjældent de steder, der har det største sociale overskud. Det kan derfor være velbegrundet, når borgmestrene i fattige byer ønsker, at de rigeste kommuner bør tvinges først. Økonomisk kan centrene dog være en fordel.

ENKELTE STEDER i landet er der så småt ved at opstå en erkendelse af, at asylcentre har karakter af en offentlig investering. Hanstholm Kommune har f.eks. taget initiativ til skabe et asylcenter, som borgmester Aase Jensen (K) vurderer vil trække 15 nye arbejdspladser til byen. De 130 asylansøgere ventes at give en meromsætning på fem mio. kr. årligt. Det svarer til en omsætning på ca. 100 mio. kr. på landsplan til de byer, der vil huse alle de husvilde asylansøgere. En godbid, der måske kan ændre borgmestrenes holdning.
I længden er det dog uholdbart, at opgaven med at huse flygtninge kun kan løses via tvang eller kræmmer-logik. Politikerne er derfor nødt til at erkende, at behovet for husly til flygtninge er kommet for at blive. Den eventuelle frygt blandt enkelte borgere kan skyldes, at asylcentrene i dag rykker rundt i landet med jævne mellemrum – og dermed ikke opnår den lokale forankring, som kan gøre asylansøgere til en naturlig del af hverdagen.
Den bedste løsning ville derfor være, hvis staten investerer de fornødne ressourcer i at bygge nogle permanente asylcentre rundt om i landet – så alle kommuner ved, hvad de har at forholde sig til.

lam

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu