Læsetid: 2 min.

Bygningskrop eller flyvemaskine

Ny udstilling på Dansk Arkitektur Center sætter Gehrys krøllede huse ind i informationsteknisk sammenhæng med vilde perspektiver
10. marts 2007

Da Frank Gehry fra sine firkantede huse gik over til mere spektakulære og billeddannende bygninger, kunne man frygte, at de ville danne mode. Og det gjorde de også!

Enhver middelstor dansk region skal helst have én, selv nu 20 år efter Gehrys gennembrud. Ikke en ægte Gehry (som Kræftens Bekæmpelses bjælketykke mikadospil i Århus), men en lokalt modificeret udgave af hans fønbølgede metalfacader og skæve hjørner.

Kulturhuse af enhver art er taknemmelige objekter for dillen, også i modereret, udglattet form. Og ser man bort fra de ufunktionelle begrænsninger i frie formers spil på lavt budget, sker der ikke mere ved dét, end når danske råd- og domhuse for halvandethundrede år siden helst skulle ligne ridderborge. Dengang blev fantasien frisat, nu gælder det rummets slyngninger.

Provinsiel kontekst er netop den lille sensation i løs vægt. Det gælder på sin vis også de originale Gehry-udspil i større mål og byer - at de er mere sjældne end kønne. I det stykke ligner de hans soulmates', Liebeskind og Zaha Hadid, frembringelser.

Nogen af modellerne til husene på Dansk Arkitektur Center ligner overfladisk set bygningsrelaterede sangskjulere fra en spøg- og skæmtforretning. Men tag ikke fejl! - det er materielle tilløb til dét, der indlæses i Gehrys komplekse computerprogrammer og herefter lader sig udmåle og skrue sammen på byggepladsen. Altsammen synligt på Gl. Doks animationer og egenproducerede skærm-interviews.

DAC's Gehry-udstilling er med andre ord interessant, fordi den fokuserer på dobbeltgrebet af unik æstetik og avanceret cyberteknologi hentet i flyvemaskineindustrien. Boeing!

Virtuel logistik

Gehrys digitale system kan meget mere, end almindeligt dansk byggeri har brug for. Men det peger på mulighederne for andre, mere beskedne it-koordinater og styringsredskaber i byggeprocessen.

Om det også gør blyant og papmodeller overflødige på mindre ånders tegnestuer, er et åbent spørgsmål. Eller en temperamentssag. Hvor langt må der være fra tanke til streg, eller fra koncept til rumlig repræsentation?

Underligt at man i århundreder har kunnet bygge koncertsale og katedraler, uden at det hele skvattede sammen eller løb økonomisk løbsk. Men det gjorde det også nogle gange, for ikke at tale om arbejdsulykker og ansvarsforviklinger.

Jørn Utzon er søn af en skibsingeniør. Traditionen sikrede en principiel og enkel stereometrisk løsning på de krumme skaller i Sidney. Uden computere! Og har man set en gammeldags snedker snøre en smal køkkentrappe op på værkstedsgulvet, ved man, hvor kompliceret form kan arte sig i rum.

Det har hidtil ladet sig praktisere inden for konventioner og overskuelig teknologi. Nu forventes der spektakulære vidundere på hvert gadehjørne. Man kunne også starte med at rydde op på hylderne og koordinere de virtuelle værktøjskasser.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her