Læsetid: 3 min.

Byskov som symbol

Når et polsk firma og en norsk forretningsmand arbejder på at erobre opgaver i byggeriet ved hjælp af en timeløn på 45 kroner, er det social dumping
16. juni 2005

Billig udenlandsk arbejdskraft er blevet et tema i debatten. Det er positivt, da det sætter gang i den politiske debat om hvilket EU, vi ønsker at vil leve i. Nogle sværger til det angelsaksiske. Andre til den centraleuropæiske velfærd, mens andre igen vil udbrede den nordiske velfærdsmodel.

EU-afstemningerne i Frankrig og Holland viser, at debatten tages alvorligt, og de viser, at politikernes visioner ikke er i samklang med flertallet i de to landes befolkninger. Set i det lys er det nærliggende at kæde den faglige konflikt, som udspiller sig i Byskov på Falster, sammen med den annoncerede danske afstemning til september om forfatningstraktaten.

De to sager kan naturligvis kædes sammen. Alene mediernes insisteren på en sammenhæng er nok. Det har de seneste artikler i avisen demonstreret. For en jordnær betragtning, er konflikten i Byskov ikke i modstrid med hverken udstationeringsdirektivet, servicedirektivet eller forfatningstraktaten. Tværtimod?

Den korte forklaring er, at udstationeringsdirektivet også er et direktiv imod social dumping - løntrykkeri, og at EU anerkender strejkeretten.

Artikel 3 i udstationeringsdirektivet omtaler udførligt arbejds- og ansættelsesvilkår. Direktivet fastslår, at arbejdstagere i byggesektoren skal følge visse minimumsregler om arbejdstid, ferie, mindsteløn, ligestilling, graviditet, arbejdsmiljø m.v.

Direktivet slår også fast, at reglerne kan være fastsat i lovgivning eller i overenskomster, som finder anvendelse i det land, som arbejderne udstationeres i. Udstationeringen skal være midlertidig og udstationeringsdirektivet gælder kun byggesektoren.

Særligt for byggeriet

I Danmark har vi valgt at implementere udstationeringsdirektivet i respekt for den danske aftalemodel. Det har været et ønske fra arbejdsgiverne og lønmodtagerorganisationerne, at politikerne ikke skal lovgive om løn- og arbejdsforhold.

Modviljen mod en lovbestemt mindsteløn og troen på egen styrke har været de to drivende kræfter.

Den 20. november 1992 underskrev LO og DA en aftale om, hvordan man i fællesskab vil regulere "udenlandske arbejdsgiveres udstationering af arbejdstagere i Danmark".

Helt i udstationeringsdirektivets ånd nævnes det i aftalen, at "undertegnede organisationer, som agter at modvirke forsøg på social dumping i Danmark, er enige om..."

Udstationeringsdirektivet og den danske forvaltning af direktivet er årsagen til, at fagbevægelsen har indledt en faglig kamp mod det polske byggefirma Nova Bau. Formålet er at få tegnet en overenskomst med firmaet, fordi det er den måde, hvorpå vi her i landet ønsker at forhindre social dumping.

Fagbevægelsen er ikke mod udstationeringsdirektivet, som formanden for politimestrene, Poul Bjørnholdt Løhde, fejlagtigt påstår (Jyllands-Posten den 8. juni). Vi er glade for direktivet, da det understøtter det danske aftalesystem. Danske overenskomster og udstationeringsdirektivet understøtter hinanden, men hvad med servicedirektivet eller tjensteydelsedirektivet, som det officielt hedder?

Det er afgørende for fagbevægelsens holdning, at EU's anerkendelse af strejkeretten også gælder på serviceområdet. Ifølge servicedirektivet er udstationerede lønarbejdere som udgangspunkt omfattet af reglerne i oprindelseslandet, men i artikel 17 fremgår det tydeligt, at oprindelseslandsprincippet ikke anvendes på byggesektoren, som er omfattet af udstationeringsdirektivet.

Står dette til troende, så betyder det, at udstationeringsdirektivet har forrang for servicedirektivet inden for én specifik branche, nemlig byggeriet.

Så i princippet kunne byggebranchen godt leve med servicedirektivet, men flere grunde gør, at mange byggeforbund i Europa vender tommelfingeren nedad og helst ser direktivet begravet. Det afgørende for den danske fagbevægelse er, at servicedirektivet ikke står i vejen for den danske aftalemodel. Derfor kæmpes der benhårdt imod oprindelseslandsprincippet, da man ønsker, at værtslandets regler for bl.a. arbejdsmiljø, løn- og arbejdsvilkår fortsat skal være det bærende på det danske arbejdsmarked.

Det er nærliggende at give EU skylden, men det er at forrette bager for smed.

Byskov er ikke et symbol på kampen mod EU eller globalisering. Den faglige kamp i Byskov er én blandt mange kampe mod social dumping eller løntrykkeri - og helt i de europæiske politikeres ånd, som stod bag udstationeringsdirektivet.

Steen-Lynge Pedersen er redaktør for Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmarks fagblad TIB

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu