Læsetid: 2 min.

Canada mod højre

Vinderen af Canadas valg, Stephen Harper, har begrænset råderum for at sætte tydelige spor. Nederlaget udløser lederkrise i det liberale parti efter Paul Martins afgang
25. januar 2006

BOSTON - Præsident George W. Bush har grund til at glæde sig over mandagens resultat i det canadiske parlamentsvalg. Hans prominente kritiker, liberale premierminister Paul Martin, vil blive erstattet af den konservative leder Stephen Harper, hvis udenrigspolitik forventes at blive pro-amerikansk.

Harpers konservative parti slog det liberale regeringsparti, men sejren var langt fra overbevisende. I det nye parlament i Ottawa vil konservative kun kontrollere 124 ud af 308 pladser, hvilket er mindre end, hvad Martins mindretalsregering rådede over i sin levetid på 18 måneder.

Der er i canadisk politik tradition for, at partiet med det største antal pladser danner en mindretalsregering i stedet for at indgå i koalition med mindre partier som Bloc Québécois (51 pladser) og det socialdemokratiske De Nye Demokrater (29 pladser). De Liberale vandt 103 mandater.

Den kommende premierminister Stephen Harper står imidlertid i en usædvanlig vanskelig politisk situation, fordi ingen af de tre andre partier i parlamentet ligger tæt op ad hans konservative ideologiske program. Iagttagere i Ottawa forudsiger derfor en kortvarig mindretalsregering.

Premierminister Paul Martin gjorde det allerede på valgnatten klart, at han efter sit personlige nederlag ikke ønsker at fortsætte som formand for det liberale parti. Det lægger op til kampvalg mellem Martins mulige efterfølgere, herunder tidligere Harvard-professor og menneskerets-filosof Michael Ignatieff.

Som ny i partipolitik vandt Ignatieff en overbevisende sejr i en valgkreds i Toronto og vil nu være parlamentsmedlem for De Liberale i de næste fire år. I går afviste Ignatieff at tage stilling til, hvorvidt han allerede på et så tidligt tidspunkt i sin politiske karriere vil prøve at blive oppositionsleder i parlamentet.

Canadiske premiermini-stre har normalt et større råderum i udenrigspolitik end i hjemlige affærer. Stephen Harper er kritisk over for Kyoto-protokollen og den Internationale Forbryderdomstol (ICC). Han var også i sin tid tilhænger af Irak-krigen. Men under valgkampen lovede han ikke at sende canadiske soldater til Irak. Derimod vil Canada snart styrke sin militære tilstedeværelse i Afghanistan.

Harper håber at hæve forsvarsudgifterne og forbedre forsvarssamarbejdet med USA, herunder udviklingen af et missilforsvar. Han vil også søge om flere bevillinger til Canadas udviklingsbistand. På indenrigsfronten er hans råderum begrænset af et flertal i parlamentet, som er imod at sænke momsen og indstillet på at forsvare den sociale bistandspolitik. Hverken fri abort eller homoseksuelles rettigheder vil blive undergravet under Harper.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her