Læsetid: 4 min.

Canadisk presse er racistisk

Toneangivende aviser dyrker beskæmmende mistænkeliggørelse af canadiske muslimer efter sidste uges anholdelse af 17 påståede 'hjemmeavlede terrorister'
13. juni 2006

Sidste uge var en god uge i Canada - eller en rædsom uge alt afhængigt af ens synspunkt - for at forstå, hvor fordomsfuld og racistisk den canadiske presse er blevet. For efter pågribelsen af 17 canadiske nu 'terrorsigtede' muslimer, har toneangivende aviser som Globe and Mail og National Post hengivet sig til et orgie af fingerpegning, der må mindske alle chancer for en retfærdig retssag og skabe frygt i hjerterne på landets 700.000 muslimer. Ja, var jeg canadisk muslim i dag, tror jeg nok, jeg ville tjekke flyafgangene ud af landet. Kan dette være det egentlige formål med denne pressekampagne?

Tag først sigtelserne. Selv en forsvarsadvokat for en af de anklagede har talt om et komplot om at storme parlamentet i Ottawa, tage parlamentsmedlemmerne som gidsler og halshugge premierminister Stephen Harper. Uden at anfægte 'kendsgerningerne' eller så tvivl om deres kilder -Royal Canadian Mounted Police og det lækagehullede Canadian Security Intelligence Service (CSIS) - har pressen kritikløst viderekolporteret, at de 17 planlagde at bombesprænge parlamentet, CSIS's hovedkvarter, Canadian Broadcasting Corporation og andre mål. Hver en slørklædt muslimsk kvinde beslægtet med de sigtede har fået sit billede i avisen.

Hjemmeavlet terror

"Hjemmeavlede terrorister" er blevet månedens tema, skønt ingen af 'terroristerne' endnu har fået deres sag for retten.

De havde anskaffet sig store mængder 'gødningsstoffer', har vi fået at vide, som kunne bruges til at lave bomber. Da det kom frem, at canadisk politi 'ombyttede' gødningsstofferne med harmløse substanser, fulgte ingen medier op på denne disposition. En radiostation i Buffalo, USA hævdede endda, at de sigtede allerede havde sprængstofferne klar.

Selvfølgelig har muslimofoberne ledsaget deres mistænkeliggørelse med de sædvanlige fromme floskler om bekymringen for de sigtedes retssikkerhed. "Lad mig slå fast," spinder Globe and Mails Margaret Wente, "at intet er bevist, og ingen bør fælde dom på forhånd," hvilket det vel er overflødigt at sige, at Wente gør i næste afsnit: "Afsløringen af vores egne hjemmeavlede terrorister, hvis det er hvad disse mænd forsøgte at blive, var forudsigeligt chokerende og chokerende forudsigelig."

Skulle vi ikke have bemærket hykleriet, slutter Wente med at erklære: "Canada er ikke fritaget for hjemmeavlet terrorisme. Vrede unge mænd er krudttønden. Islamismen er tændstikken." Canada vil formentlig være bedre til at slukke ilden end de fleste, tilføjer hun, men hvem er det virkelig, der stryger tændstikken, fristes jeg til at spørge.

For en tilsyneladende uskadelig, men yderst ubehagelig betegnelse har nu vundet indpas i aviserne. De sigtede 17 - og deres familie og undertiden sågar hele Canadas muslimske befolkningsgruppe - omtales nu konsekvent som 'canadisk fødte'. Vist er de canadisk fødte, men der er en subtil forskel på dette og på at blive omtalt som 'canadiere', sådan som alle andre borgere omtales i dette vældige land i andre kontekster. Og implikationerne er åbenlyse: Der findes nu to typer canadiske borgere - den 'canadisk fødte' slags (muslimer) og canadiere (resten).

Brunhudede mænd

Hvis dette virker som ordkløveri, så prøv at læse følgende sætning fra Globe og Mails forside fra sidste tirsdag, der skal forestille at være en øjenvidneberetning fra politiets anholdelsesaktion: "Parkeret direkte ud for... hans kontor holdt en stor, grå varevogn og på fortovet ved siden af genkendte han en af de to brunhudede, unge mænd, som var flyttet ind i lejligheden igen."

"Brunhudede", stod der! Hvad i Guds navn laver dette skændige stykke racisme på forsiden af en af Canadas store aviser? Hvad skal "brunhudede" betyde andet end et oprørende forsøg på at isolere muslimerne som 'den anden' i Canadas multikulturelle samfund? Jeg bemærker mig f. eks., at når avisen henviser til Torontos politichef og hans angiveligt så drevne betjente, omtales han aldrig som 'hvidhudet'.

Jeg spurgte avisens kommentator Jonathan Kay, om ikke den slags udtryk var at snige racisme ind i spalterne, og her er hans forbløffende svar: "Den slags formuleringer er idiomatiske forstået på den måde, at vi for 40 år siden formentlig ville have skrevet 'farvet'." Idiomatiske? Min ordbog definerer ordet sådan: "Udtryk, som det falder en indfødt sprogbruger naturligt, at bruge." Med andre ord er det i Canada naturligt at omtale muslimer som 'brunhudede'. Skal jeg le eller græde?

Canada er i krig

Midt i denne moralske sump evner Canadas journalister at overse realiteterne om deres lands militære engagement i Afghanistan. Over 2.000 canadiske soldater er udstationeret omkring Kandahar, hvor de tager del i militære kampoperationer imod Taleban-oprørere. De har afløst amerikanske tropper, som skal overføres for at bekæmpe andre muslimske oprørere i Irak. Canada er således i krig i Afghanistan, og de, som betvivler dette, burde hæfte sig ved, at landet allerede har brændt 1,8 mia. dollar af på 'forsvarsudgifter' i Afghanistan og kun 500 mio. på 'øvrige udgifter', derunder humanitær bistand og "demokratisk fornyelse" (sic)

Intet af alt dette spiller efter den canadiske udenrigsministeres opfattelse ind på den canadiske muslimers vrede, skønt Jack Hooper - chefen for CSIS, der har meget at lære om Mellemøsten, for få dage siden sagde, at "vi havde et højt trusselsniveau (i Canada) før Afghanistan - tilstedeværelsen af canadiere og canadiske styrker har forhøjet det."

Jeg læser dette siddende i et fly fra Calgary til Ottawa. På sædet bag mig sidder Tim Goddard, hans kone Sally og deres datter Victoria, og smiler tappert til mandskab og passagerer. I flyets lastrum ligger en kiste med liget af Goddards anden datter, Nicola - den første kvindelige canadiske soldat, der er blevet dræbt i tjenesten i Afghanistan.

Næste dag spreder han jord over Nicolas kiste ved bisættelsen på Canadas nationale militærkirkegård. Et hjertegribende foto er bragt i National Post, men gemt af vejen på side seks. Og forsiden? Et billede af engelske politimænd ud for et hus i Bradford, hvori de netop har anholdt en muslim, "som kan have forbindelse til Canada-komplottet". "Angiveligt" selvfølgelig.

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her