Læsetid: 4 min.

Cand. jour.

11. juni 1997

TO RADIKALE MINISTRE - Marianne Jelved og Ole Vig Jensen - har lagt sig i selen for at få løbet en ny journalistuddannelse i gang. Jelved har formuleret programmet - Vig Jensen har bedt universiteterne i Odense og Roskilde komme med et bud på en akademisk journalistuddannelse.
Jelveds begrundelse for en sådan uddannelse er ikke helt så renfærdig eller idealistisk som man måske kunne ønske sig. Til Politiken udtaler hun:
"Da jeg var i regering med de borgerlige partier, fik regeringen meget bedre presse end nu, selv om den nuværende regerings resultater på det økonomiske område er bedre. Hele pressen er tilsyneladende borgerlig, for vi får ingen anerkendelse i pressen."
En længere, grundigere, dyrere uddannelse af journalister vil i hendes forestillingsverden føre til en mere retfærdig, dvs. regeringsvenlig presse. Forhåbentlig ikke - det ville da være det værst tænkelige argument for en ny uddannelse.
I samme interview beklager hun sig over journalisters jagt på person- og konflikthistorier. Heller ikke denne del af pressebilledet vil blive ændret af en ny journalistuddannelse.
Men selv om en ny eller supplerende uddannelse ikke vil imødekomme Marianne Jelveds behov, vil den kunne være med til at skabe dét, hun i anden sammenhæng kalder "et bredere mediebillede".

IKKE FOR AT TAGE NOGET fra de radikale ministre, men tanken om en akademisk uddannelse for journalister er ældre end deres taburetter. I en række udlande er universitetet den eneste vej - i endnu flere udlande er universitetet en af flere veje.
Tankerne har også været tænkt her i landet. I en i sin tid - 1969 - meget diskuteret betænkning om "Dagspressen og Samfundet" hed det, at "samfundsudviklingen stillere stedse større krav til den saglige kvalitet, den pædagogiske tilrettelæggelse og omfanget af den generelle information fra ind- og udland. Det betyder, at redaktionen bør kunne disponere over flere og bedre kvalificerede, derunder mere specialiserede medarbejdere."
Debatten dengang førte til oprettelse af en medieuddannelse på Roskilde Universitetscenter. RUC havde forestillet sig en mangestrenget skole. Et effektivt lobbyarbejde fra Journalistforbundet og Journalisthøjskolen sikrede, at den streng, der handlede om en egentlig journalistuddannelse, blev klippet. Uddannelsen på RUC kom i højere grad til at handle om vidensformidling. Også dét var der behov for: Kandidater fra RUC sidder i dag i topstillinger bl.a. som informationsmedarbejdere indenfor både det offentlige og det private. Cand. comm.-folkene har samtidig præget de alternative medieuddannelser, bl.a. på de tekniske skoler og indenfor AMU-systemet.
Modstanden dengang kan forklares med, at man på det tidspunkt først for nylig havde opgivet den rene mesterlære, og knap nok havde fundet ud af, hvordan den nye skole skulle se ud. Modstanden hang også sammen med en frygt for arbejdsløshed i faget - en frygt som dog viste sig ubegrundet. Bladdøden er fortsat, til gengæld er der kommet tusinder af nye journalistiske arbejdspladser.

HELE MEDIEOMRÅDET har skiftet udseende og stiller fundamentalt andre krav end dengang Journalisthøjskolen blev bygget. Dengang var der lagt op til en monopoluddannelse. Dette monopol har vel aldrig rigtig eksisteret - i dag er det sprængt fuld-stændig i luften. Problemet nu er ikke - som Jelved og andre har hævdet - at presse, radio, tv er befolket med énsrettede robotter fra Højskolen. Problemet er snarere de mange, som ikke har nogen form for uddannelse og er usikre mht. traditioner, håndværk, arbejdsmetoder. Problemet er f. eks. akademikere, som er specialiserede på afgrænsede områder, men selv har måttet konstruere deres journalistiske redskaber eller arbejdsrutiner. Eller de rigtig mange skrivekugler, som har lært sig bestemte områder, men mangler den bredde og sikkerhed i anslaget som en egentlig uddannelse måske kunne give dem.
Initiativet fra de radikale ministre er fremragende. Vi ved, at alt for meget både indenrigs- og udenrigs-politisk stof går hen over hovedet på publikum. Som oftest fordi det ikke er formidlet godt nok. Vi ved af erfaring hvor svært det er at formidle stof, der ikke er forstået til bunds. Vi kan håbe på at en bedre uddannelse vil give større indsigt og større forståelse hos publikum - især hvis den akademiske uddannelse lægger vægt på formidlingen.
Der er ikke tale om at en akademisk uddannelse skal afløse Journalisthøjskolen. De skal kunne eksistere side om side. Fornuftigst ville det være, om de to uddannelser blev bundet sammen i et bachelor/master-systsem, så det ikke er et enten/eller men et både/og.
Allermest er der vel behov for en grundig kortlægning af hele området. Mediebilledet har ændret sig så voldsomt, at medievirksomheder har lavet egne interne uddannelser. Men er det eksisterende udbud overhovedet dækkende og tilstrækkeligt? Er der ikke en tendens til at uddanne generalister i en medieverden som bliver mere og mere specialiseret? Billedmedierne er f. eks. lammende skriftorienterede.
Måske er der brug for et medieakademi, der samler det bedste fra Journalisthøjskolen, universiteterne, Filmskolen. Måske er der inden det kommer så vidt behov for et udvalg, der kortlægger behovene og kommer med forslag til en ny struktur for hele området.
Den afgørende kvalitetsprøve: at også de kommende journalister (akademiske eller ej) vil opfatte det som én af deres væsentligste opgaver fortsat at kritisere den til enhver tid siddende regering sønder og sammen. Ellers kan det ligesom være lige meget.

thy (Erik Thygesen)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her