Læsetid: 3 min.

Casinokongen gør comeback

Regeringsmagten i Albanien ser ud til at overgå til en ny højrekoalition under ledelse af Sali Berisha, som 1992-97 stod for den casino-kapitalistiske udvikling ledsaget af hårdhændet undertrykkelse af oppositionen
20. august 2005

Søndag går vælgerne i tre større albanske byer til valgurnerne igen. Ganske vist var valget 3. juli nok det mest regulære siden Albanien i 1991 havde sit første flerparti-valg, men valgafviklingen og tabernes utilfredshed med resultatet udløste en strøm af klager, der fik den centrale valgkommission til at beslutte, at der skal være omvalg i tre kredse: Shkodra i nord, Gjirokastra i syd og Lushnja i det centrale Albanien.

I Albanien er der tradition for, at et valg ikke er overstået før taberne har udtømt den sidste klagemulighed. Ved det seneste valg i 2001 måtte man igennem ikke mindre end fire valgrunder før det stod klart, at Socialistpartiet beholdt regeringsmagten, som det vandt ved valget i 1997 efter den udenlandske militære invasion havde dæmpet det folkelige oprør i kølvandet på pyramidespillenes kollaps.

Men denne gang er det slut for Socialistpartiet og Fatos Nano, som dog har mere end svært ved at erkende nederlaget. Uanset om Socialistpartiet i morgen skulle vinde over det Demokratiske Parti i de tre kredse, er valgresultatet et så markant højreskred, at regeringsmagten vil overgå fra den hidtidige centrum-venstre koalition til en ny højrekoalition under ledelse af Sali Berisha, som 1992-97 stod for den casino-kapitalistiske udvikling ledsaget af hårdhændet undertrykkelse af oppositionen.

Lav deltagelse som udtryk for politisk apati, fortsat udbredt korruption, en forbitret personstrid og splittelse på venstresiden affødte et resultat, der ikke alene vækker bekymring blandt menneskeretsorganisationer i Albanien, men frygtes at afføde politisk ustabilitet, der vil forsinke europæisk integration af Albanien.

Koalitionsregering

Udover 100 kredsmandater skal 40 tillægsmandater fordeles proportionalt til de - blandt de 27 deltagende - partier, som kom over spærregrænsen på 2,5 procent. Det Demokratiske Parti og dets allierede vil besætte mindst 75 og snarere 80 af i alt 140 pladser i det ny parlament. Socialistpartiet og dets allierede vil få 55-60 mandater, mens den tidligere statsminister Ilir Metas parti - Socialistisk Bevægelse for Integration - vil få fem.

Gennem en dygtig valgkampagne tilrettelagt af det amerikanske konsulentfirma Barbour, Griffiths & Rogers, lykkedes det for det Demokratiske Parti at udnytte utilfredsheden med den udbredte korruption og kriminalitet, som har karakteriseret Nano-regeringen, og samtidig få vælgerne til at glemme Sali Berishas ansvar for perioden før pyramidespillenes kollaps 1997.

I de syv uger siden valget er det lykkedes Berisha at skabe et solidt flertal for en ny koalitionsregering gennem samarbejdsaftaler med Republikanerne, de Liberale Demokrater og - især bemærkelsesværdigt - de hidtidige støtter til Socialistpartiet:

Agrar- og Miljøpartiet samt Menneskerettighedspartiet, der bl.a. repræsenterer den græske minoritet i det sydlige Albanien.

Og hvor Berisha tidligere i Athen blev opfattet som mere negativ har Berisha dermed sendt et klart signal om samarbejde med den græske nabo, som sammen med Italien er altafgørende for albansk økonomi. Det skønnes, at næsten hver tredje voksne albanske mand arbejder mere eller mindre permanent i EU.

Fra at være Europas mest lukkede land er Albanien blevet en del af globaliseringen gennem en strøm af arbejdskraft over grænsen til Grækenland eller over Adriaterhavet til Italien.

Stræber efter EU og NATO

Torsdag indgik Berisha tillige en aftale med Reformdemokraterne, som vil forstærke den ny regerings mandatgrundlag og som samtidig signalerer forbrødring med en række af de borgerlige partiledere, som tidligere brød med det Demokratiske parti i utilfredshed over Berishas ledelse.

Selv om valgkampen har været bitter er det svært at se den store udenrigspolitiske forskel mellem de to koalitioner. Berisha forventes at ville fortsætte Nanos ukritiske støtte til amerikansk udenrigspolitik, som både har sendt albanske tropper i krig for USA i Irak og ført til albansk-amerikanske aftaler, der har friholdt USA i forhold til den internationale straffedomstol. Men især ventes Berisha-regeringen at fortsætte politikken henimod europæisk integration, som vil sige albansk medlemskab af NATO og EU. Mens albansk NATO- medlemskab med støtte fra USA, Italien og Tyrkiet snart kan blive belønningen for de albanske tropper i Irak har medlemskabet af EU efter Berisha-regeringens magtovertagelse nok længere udsigter. EU-diplomater i Tirana, som ikke ville citeres, udtrykte umiddelbart efter valget deres bekymring.

Ganske vist udtrykte EU's udenrigsministre tilfredshed med valget 3. juli, som forinden blev kaldt en test for yderligere EU-integration, men samtidig understregede man nødvendigheden af reformer, demokratiske standarder og styrkelse af retsstaten. Selv om Berisha-regeringen tegner til at få et solidt flertal er det et åbent spørgsmål om regeringsskiftet vil fremme EU's opfattelse af stabilitet og fremskridt i Albanien. Til efteråret udsender EU sin årlige periodiske rapport om Albanien. Det bliver den første eksamen for den ny albanske regering.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her