Læsetid: 4 min.

Centralismen har ramt Danmark

Danmarks borgerlig-liberale regering har indført centralisme i et hidtil uset omfang, lyder kritikken fra flere kanter. Med centralismens indtog går man fra en tillidskultur til en mistillidskultur. VK-regeringen har hevet magten til sig, fordi den ikke stoler på andre end sig selv, mener kritikere
20. oktober 2006

Regeringen har svigtet sit liberale ståsted. I stedet for at lægge mere magt ud til offentlige institutioner og kommuner, gør den alt for at hive magten til sig ved hjælp af et styringsinstrument, som burde være den sidste udvej for en liberal regering: Centralisme.

Idehistoriker Jørgen Carlsen, forstander på Testrup Højskole, langer hårdt ud efter den politiske magt i Danmark.

"Der er mange tegn på, at det går ned ad bakke med den politiske kultur her i landet. Vi går fra en tillidskultur til en mistillidskultur. Når regeringen indfører mere og mere centralisme, så er det et tegn på, at dirigentstokken skal svinges endnu mere. Centralismen er regeringens kontrolorgan. Den stoler ikke på andre end sig selv," siger Jørgen Carlsen. Før han blev forstander på Testrup Højskole, var han ansat på Institut for Idéhistorie ved Aarhus Universitet, og netop universiteterne oplever i dag en centralisering, som er dybt problematisk, mener han.

"Der er meget mere top-down styring inden for en lang række offentlige områder end nogensinde før. Man kan tage universiteterne som det mest eklatante eksempel. Det er jo helt grotesk, at et sted, hvor man mere end noget andet sted her i landet, burde kunne regne med, at folk er fornuftige, der har man profileret ledelsesstrukturen rigtigt markant med en bestyrelse i toppen. Alt er tilrettelagt efter en oppe-fra-og-ned-struktur med faste kommandoveje. For fritænkende mennesker er det belastende," siger Jørgen Carlsen.

Han mener, at udviklingen under den borgerlig-liberale regering er blevet endnu mere statsstyret.

"Man kan egentlig more sig lidt over, at Venstre render rundt og kalder sig selv for Danmarks liberale parti. Man har aldrig nogensinde haft så meget Big-Brother fornemmelse som her i de senere år. Teknokratiet er over os, og hvis udviklingen fortsætter, så kan man forestille sig, at det er DJØF'ere (Danmarks Jurist- og Økonomforbund, red.), der sidder og bestemmer, hvordan folkeskolen skal være. Folk, som slet ikke har kontakt med skolen. Det er den udvikling, vi ser lige i øjeblikket," siger Jørgen Carlsen.

Sognepræst og Venstre-borgmester i Hobro Kommune, Jørgen Pontoppidan, er også skuffet over udviklingen siden magtskiftet i november 2001.

"Da regeringen eksempelvis solgte kommunalreformen, så var der lagt op til mere kommunal selvstyre, men udviklingen er gået i den stik modsatte retning. Vi oplever stadig mere kontrol, og man fornemmer i høj grad, at regeringen vil blande sig i alting," siger Jørgen Pontoppidan.

"Det er jo problematisk, at regeringen taler om mere kommunal selvstyre, samtidig med, at den går ind og vil finde nogle fælles standarder inden for en række serviceområdet. Det har jo ikke meget med kommunal selvstyre at gøre, at der kommer en facitliste ovenfra. Selvfølgelig skal tingene være i orden, men der skal være plads til forskellighed. Enhver kommune skal have lov til at prioritere nogle ting og nedprioritere nogle andre. Så må det være op til vælgerne, om man vil have ændret den politiske sammensætning ved næste valg," siger Pontoppidan.

Efter et par års medlemskab af Venstre valgte Torben Mark Pedersen sidste år at forlade partiet. Venstres valgløfter om flere penge til børnefamilierne frem for skattelettelser fik bægeret til at flyde over, og Torben Mark Pedersen stiftede Liberalisterne - et navn som Venstre, der officielt bærer tilnavnet 'Danmarks Liberale Parti', dog har modsat sig. Men den ny partiformand godtager ikke påstanden om, at Danmark er ledet af en borgerlig-liberal regering.

"Der er ikke væsentlige forskelle på den nuværende regering og en socialdemokratisk ledet regering. De er lige villige til at regulere. Vi har en midterregering, og udviklingen de sidste ti år har vist, at der ikke er grænser for, hvad lovgivningsmagten kan blande sig i," siger han.

Torben Mark Pedersen peger på en generel uliberal tendens til, at staten regulerer og lovgiver mere og mere - også i privatsfæren: Forbud mod tv-reklamer i forbindelse med børneudsendelser, påbud til supermarkeder om ikke at stille slik i børnehøjde, og senest røster om at gøre det lovpligtigt for børn at cykel med cykelhjelm. Og ifølge Liberalisternes formand, er det alt sammen udtryk for, at Venstre har givet køb på sin liberale ideologi.

"Og når man giver afkald på en ideologi, så mister man orienteringen. Man reagerer på enkeltsager og avisoverskifter, for hver gang, der er en sag vil man vise handlekraft," siger han og understreger, at man ved at regulere i forhold til børnene, tager ansvaret fra forældrene.

"Som liberale ønsker vi, at folk selv skal bestemme, hvordan de indretter sig. Vi har ikke nogen fast idé om, hvordan samfundet skal se ud, det må alene bero på folks valg. Men når regeringen nu ønsker at regulere og centraliserer, handler det måske om, at magt korrumperer," siger han.

Cand. teol., fritænker og valgmenighedspræst Morten Kvist er enig i, at f.eks. folkeskolen skal styres fra central hold. Børnene læser og regner simpelthen ikke godt nok, så derfor er nationale test og nationale handlingsplaner nødvendige redskaber for at højne standarden. Alligevel mener han, det er problematisk, at lilleskoler og friskoler bliver udsat for den samme centralisme som den nationale skole.

"Regeringen burde løsne op for privat- og friskoler ved at sige, at de godt må lave den skole, de vil. Der er nogle nationale standarder i folkeskolen, som skal bevares, men lille- og friskolerne har altså retten til at gøre det på en anden måde. Man burde give de grundtvigske friskoler og lilleskolerne frihed til at gøre, hvad de vil, men det har regeringen ikke gjort. Den har derimod også strammet og centraliseret inden for de private skolers virksomhed, og det kan jeg ikke forstå," siger Morten Kvist, der også medlem af Det Etiske Råd.

Om regeringen og Venstre så bare vifter med deres liberale tilnavn ved festlige lejligheder vil formanden for Danmarks nye liberale parti gerne svare på:

"I så fald er der langt mellem de festlige lejligheder," siger Torben Mark Pedersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu