Læsetid: 3 min.

Cepos og Laura

Tænketanken Cepos bryster sig af at levere analyser på et ideologisk værdigrundlag om frihed og privat initiativ. Denne formel vil de nu presse ned over 'Det lille hus på prærien'
21. marts 2007

Cepos beskriver sig selv som en uafhængig tænketank, og på Cepos' hjemmeside kan man læse, hvad en tænketank er for noget. Navnet er en direkte oversættelse af det engelske "think tank", og der findes ikke nogen bestemt definition af, hvad en tænketank er. Men oftest er det en permanent organisation af eksperter og analytikere, der analyserer politik, økonomi, kultur og samfundsforhold og kommer med forslag til det politiske system. Tænketanke har ifølge hjemmesiden "ofte et klart defineret værdigrundlag af ideologisk karakter og ønsker at påvirke samfundsudviklingen i en bestemt retning". Og deres analyser munder derfor ofte ud i konkrete forslag til politikere, medier og meningsdannere. Ifølge Cepos er fordelen ved tænketanke, at de kan søsætte nye ideer, der modsiger øjeblikkets konsensus, og at de ved en målrettet, velargumenteret indsats kan sikre, at nye tanker slår rod. De betoner, at det er et vigtigt aspekt ved den demokratiske proces, at tænketanken lægger sine værdier og dermed grundlaget for argumentationen frem i offentligheden.

Hvad Cepos ikke berører er, at det kan være et problem for selvsamme demokratiske proces, når tænketanke er pengetanke, der producerer massiv og ensidig holdningspåvirkning, som skævvrider den offentlige debat.

Fra en retorisk synsvinkel er fænomenet interessant, fordi det handler om strategisk og målrettet holdningspåvirkning, men også fordi Cepos gør en dyd ud af, at de lægger deres værdier frem for offentligheden. I retorisk terminologi kaldes den del, der handler om grundlaget for argumentation, for topik. Topos betyder sted, og topikken indebærer som metode blandt andet, at man kan overveje en sag fra forskellige steder. Topikken tager udgangspunkt i, at argumentationens præmisser ikke blot passer til sagen, men også er valgt, fordi man har en interesse i, at en sag diskuteres på en bestemt måde. Det kan derfor være en kritisk pointe at tilvejebringe et alternativt sted at anskue en sag fra.

Penge i ryggen

Nu har tænketanken Cepos ikke helt samme status som sine rige og indflydelsesrige amerikanske forbilleder, men Cepos har i hvert fald en travl arrangementskalender, der tyder på et sundt økonomisk grundlag. I foråret 2007 har Cepos en foredragsrække om "skønlitterære frihedstænkere", og de har valgt at starte i det små med Christopher Arzrounis foredrag om Laura Ingalls Wilders forfatterskab. Arzrouni har sat en frihedstænkertopos for bøgerne i serien Det lille hus på prærien, hvorefter de er reduceret til at handle om det traditionelle amerikanske frihedsbegreb:

"Hvordan mennesker trodser naturens kræfter, sætter sig personlige mål og hjælper hinanden i frihedens land, Amerikas Forenede Stater."

Lad lige os andre sunde os lidt. Arzrounis frihedstopos sætter ikke bare en ideologisk dagsorden, den sætter også en dagsorden, der er lige smal nok. Laura-bøgerne er en basalt spændende fortælling om eksistens og skæbne. Dens litterære kvaliteter befinder sig nok ikke først og fremmest på et poetisk-stilistisk niveau (min otte-årige datter klager over dens overforbrug af ordet "sagte"), men snarere på et genremæssigt. I et brev til sine børnefans skriver Laura "I lived everything that happened in my books", og noget af bøgernes magi skyldes netop den fortrolighed og identifikation, som den selvbiografiske genre giver små og store læsere. Virkelighedskontrakten består blandt andet i en insisteren på at dokumentere en svunden tid med udfoldede manualer om de traditionelle håndværk, madlavning, husarbejde, landbrug og gammeldags dyder.

Men også værkets tilblivelseshistorie rummer et plot og en god historie i sig selv. Artikler på Wikipedia går bag om den sædvanlige historie om bondekonen, der blev digter og fortæller, hvordan Lauras eneste barn, Rose Wilder Lane, som var en stærkt højreorienteret forfatter og journalist, fungerede som redaktør af sin mors bøger og formentlig til en vis grad som ghostwriter. Sidstnævnte problemstilling burde af flere grunde interessere Arzrouni. Laura Ingalls Wilder som fritænker kan sikkert blive et fint foredrag, men min pointe er, at det ideologiske fokus vil svække analysen. Den ideologiske topos er selvsagt ikke den eneste mulige måde at anskue Laura-bøgerne - og den er næppe valgt for at yde værket retfærdighed. Og hvis tilgangsvinklen til Laura er paradigmatisk for, hvordan Cepos i øvrigt analyserer ud fra "et klart defineret værdigrundlag af ideologisk karakter", er det ikke lovende.

Analyser styret af en bestemt ideologisk topos har det med at blive smalle, ensidige og forudsigelige.

Marie Lund Klujeff er Ph.d. og lektor ved Center for Retorik, Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her