Hvordan går det til i en situation med voksende mangel på arbejdskraft, at cirka 5.000 højtkvalificerede akademikere går rundt som langtidsledige? En hovedforklaring er ifølge fagfolk, at arbejdsgiverne ikke vil bruge kræfter på at sluse f.eks. historikere og antropologer ind i job.
Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet har en klar opfordring til virksomhedslederne:
"Der er nu så få ledige hænder, at arbejdsgiverne må indstille sig på, at de ikke altid kan få højtuddannede med megen erhvervserfaring og spidsekompetencer. De må være mindre kræsne og lære at elske de akademikere, som de kan få."
Ifølge både Magistrenes Arbejdsløshedskasse og Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse (IAK) er der ikke den store vilje blandt arbejdsgiverne til at bruge tid og penge på at oplære akademikere. Direktøren for IAK, Per Hansen, siger:
"Arbejdsgiverne er sjældent villige til at investere ret mange penge i at ansætte ledige ingeniører og give dem efteruddannelse. Hvis der derimod følger offentlige uddannelseskroner med en ansættelse, så er indstillingen langt mere positiv."
Udbudsproblem
Formanden for Magistrenes A-kasse, Henning Kjær Pedersen, bliver nogle gange vred, når han hører politikere og arbejdsgivere råbe op om mangel på velkvalificerede ansøgere til ledige job.
"Al den her tale om flaskehalse og efterlysning af kvalificeret arbejdskraft klinger nogle gange meget hult, når man ved, at de selvsamme arbejdsgivere ikke vil ansætte akademikere og bruge nogle få ressourcer på at få dem omskolet. Her er jo ellers tale om folk, der er uddannet i at lære nyt," siger Kjær Pedersen.
I Dansk Arbejdsgiverforening mener chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen, at arbejdsgiverne bestemt yder en beskæftigelsesindsats for de højtuddannede.
"Vi oplever ikke arbejdsgiverne som kræsne. Eksempelvis har de har lagt et stort engagement i Akademiker Kampagnen (samarbejde om at få ledige i job, red.). Arbejdsløsheden blandt akademikere har snarere andre årsager. For mange unge begynder på uddannelser med dårlig udsigt til beskæftigelse, og der kommer for mange ud fra universiteterne med kvalifikationer, som ikke efterspørges," siger Bang-Petersen.
Virksomhederne står heller ikke umiddelbart i skudlinjen, når en af kenderne af ledige akademikere skal forklare deres langtidsledighed. Administrerende direktør Mikkel Behnke fra firmaet Futurecom, der bl.a. står for kuser til ledige akademikere, siger:
"Akademikernes egen faglige stolthed står ofte i vejen for, at de får et job. De er for fastlåste på at søge arbejde inden for lige nøjagtig det, de er uddannet til, frem for at søge bredere og bruge et til to år på et job, som kan bruges som en trædesten i karrieren."
Nye indsatser
I Akademikernes Centralorganisation har formand Sine Sunesen tænkt sig, at der nu skal gøres mere for at få langtidsledige i gang.
"I Akademiker Kampagnen har vi haft succes med at få dimittender i beskæftigelse. Nu er vi i gang med at udvide indsatsen, så der kommer mere fokus på de langtidsledige," siger Sunesen.
I Nordjylland har Arbejdsformidlingen oprettet en såkaldt VIP-database med CV'er på ledige akademikere. Den ordning skal nu ifølge Kjær Pedersen udbredes til hele landet, "hvilket giver håb om et bedre match mellem virksomheder og lediges kvalifikationer".
I Dansk Arbejdsgiverforening efterlyser man et større pres på akademikerne for at søge job.
"Vi kunne godt tænke os, at A-kasserne og Arbejdsformidlingen med jævne mellemrum sendte jobopslag til ledige akademikere med en opfordring om at ansøge, selv om stillingerne ligger et stykke fra drømmejobbene," siger Bang-Petersen.
