Læsetid: 4 min.

Cheminova fortsætter salg af farlig gift til Den Tredje Verden

Insektmidlet Monocrotophos er blandt verdens giftigste sprøjtemidler, og WHO ønsker det stoppet. Men danske Cheminovas produktion fortsætter på fuld kraft i Indien - i hvert fald de næste fem år
25. september 2006

"Jeg så engang en ged i krampe i to døgn, inden den døde. Det dræber insekter på sekunder - man kan simpelthen se fluerne falde. I en større dosis lammer et menneskes centralnervesystem med døden til følge."

Sådan beskriver professor emeritus i kemi, Finn Bro-Rasmussen, den danske kemigigant Cheminovas største produkt i Indien, pesticidet Monocrotophos.

Stoffet er for længst blevet landbrugshistorie i Europa og USA. Det figurerer på verdenssundhedsorganisationen WHO's sorte liste over stoffer, der er 'stærkt giftige' for mennesker, og en række lande har helt forbudt det. Selv Kina, der som en af verdens største forbrugere af pesticider næppe kan betegnes som et grønt foregangsland, har vedtaget at forbyde stoffet fra 2007.

Men i store dele af den tredje verden sprøjtes det på alt fra bomuld til kartofler. Det er billigt, men koster dyrt for mennesker og miljø. Hvert år dør 250.000 mennesker i Asien af forgiftninger af sprøjtegifte og over 10 mio. bønder bliver syge af arbejdet med de giftige kemikalier.

Det er primært de såkaldte organofosfater - herunder Monocrotophos - der forårsager ulykkerne.

Cheminova har gentagne gange erkendt, at Monocrotophos kan have alvorlige sundhedskonsekvenser ved forkert brug. Blandt andet skriver virksomheden på sin hjemmeside, da de overtager fabrikken i Indien, at Monocrotophos er "stærkt toksisk", og at der "desværre" sker ulykker med midlet. Det er ni år siden.

Trods denne erkendelse afviser kemiproducenten så sent som i juli i år at tage produktet af markedet. DR's tv-dokumentar, 'Når tilbud Dræber', viste optagelser af indiske bønder, der sprøjtede med de livstruende kemikalier uden nogen form for beskyttelse.

Dokumentaren bragte også udtalelser fra lokale læger, der fortalte om daglige, alvorlige forgiftningstilfælde og en overdødelighed som følge af kræft i landbefolkningen.

For stort behov

Men Cheminova står fast og forsvarer sine produkter. Det er, ifølge Cheminovas informationschef Kurt Aabo, ikke mindst af hensyn til de indiske bønder.

"Der er simpelthen så stort et behov for de produkter i Indien. (...) Det koster penge at være miljøbevidst. Og det er der desværre kun råd til i den rige del af verden," sagde Aabo til Radioavisen i juli.

Da Information d.19 juni talte med direktør Bjørn Albinus, bekræftede han, at det er virksomhedens politik.

På spørgsmålet om, hvorvidt Cheminova har et ansvar for at producere mindre skadelige stoffer, når virksomheden godt ved, at bønderne bruger dem uden beskyttelse, svarede Bjørn Albinus:

"Jo, men vi har også et ansvar for at levere plantebeskyttelsesmidler, der er nødvendige for at brødføde Indien."

Men siden har Cheminovas ledelse tilsyneladende skiftet kurs. Direktør Bjørn Albinus bedyrer, nu at virksomheden vil udfase produktionen af det udskældte stof.

"Monocrotophos er et vigtigt bidrag til den indiske bomulds og risproduktion, men det er vores plan, at produktionen af Monocrotophos skal være stoppet om fem år," siger Bjørn Albinus.

- I har ejet fabrikken siden 1997. Hvorfor først nu?

"Monocrotophos har jo været brugt i Indien i 50 år. Det er svært at stoppe fra den ene dag til den anden, " siger Albinus, der blandt andet forklarer, at insekterne har udviklet resistens over for de nye produkter og overgangen derfor bør ske gradvist.

"Vi arbejder på at udvikle en mindre skadelig udgave af Monocrotophos," fortæller Albinus.

- Men jeg troede, at I helt ville stoppe det. Nu forstår jeg, at I arbejder videre på det?

"Vi arbejder på at lave et stof, der ikke er på WHO's 'Liste 1'. Hvis det ikke lykkes, er det ude af markedet inden fem år," fastslår Albinus.

Hørt før

Finn Bro-Rasmussen giver ikke meget for Cheminovas løfte om at stoppe produktionen af Monocrotophos.

"Det har de jo sagt med jævne mellemrum, siden de rykkede ind i Indien. De har viden og ressourcerne og burde for længst have udskiftet Monocrotophos med langt mindre farlige stoffer," siger Finn Bro-Rasmussen, der fortæller, at virksomheden i 1997 forsikrede aktionærerne om, at produktionen af de værste stoffer ville blive udfaset.

Han mener, at Monocrotophos udgør et alt for indbringende produkt i Indien til, at Cheminova er parate til at slippe det uden sværdslag.

"At de nu siger, at de vil standse produktionen, er bare et forsøg på at snakke udenom, når der kommer medieopmærksomhed," siger Bro-Rasmussen.

Cheminova har kun stoppet et sprøjtemiddel, det stærkt giftige insektmiddel phosphamidon. Resten af produktkataloget er uændret.

På listen over de 11 stoffer, som den dansk-ejede virksomhed sender på det indiske marked, er syv ikke tilladt i Danmark.

Chandra Bushan, pesticidekspert ved det uafhængige indiske miljøinstitut, Center for Science and Environment, kalder det "dobbeltmoral af den værste skuffe", at en dansk virksomhed producerer kemikalier, som vi ikke vil bruge herhjemme. Han mener, at man ikke skal regne med, at de indiske myndigheder vil se mere kritisk på Cheminovas produktion i fremtiden.

"Bolden er på jeres banehalvdel. Hvis produktionen skal standses, må der kommer pres på virksomhederne i de lande, som de kommer fra," lyder opfordringen fra Chandra Bushan.

Han fortæller, at en række indisk producerede kemikalier, der er langt mindre farlige end Monocrotophos, er blevet forbudt i Indien de seneste år.

"Hvorfor myndighederne lader Chemoniva slippe hver gang, kan man kun gisne om, men jeg tror, at de er bange for at irritere de store udenlandske virksomheder. Man vil jo nødigt have ry for at være for skrap, når kampen om de internationale investeringer kører løs," konkluderer Bushan.

ansp@informat

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her