Læsetid: 3 min.

Cheminova slår igen efter kritik

Cheminova, som i ny dokumentarfilm beskyldes for at forårsage kræfttilfælde blandt indiske bønder, afviser alle anklager og beskylder journalisten for at lyve. Imens er tavsheden larmende fra Cheminovas hovedaktionær, Århus Universitet
20. juni 2006

"Cheminova har intet at skjule om vores aktiviteter i Indien," siger Bjørn Albinus, direktør for den danske kemivirksomhed Cheminova, om anklagerne i dokumentarfilmen "Når Tilbud Dræber", der blev vist på DR i går.

Den viser, at virksomhedens indiske fabrik producerer en række stærkt sundhedsskadelige kemikalier, der er forbudt herhjemme og flere indiske fagfolk citeres i filmen for, at der er en markant stigning i kræfttilfælde blandt de bomuldsbønder i Nordindien, der bruger de danske pesticider.

"Jeg kunne finde en million eksperter, der siger det modsatte. Ingen af vore produkter er dokumenteret kræftfremkaldende. Og det lægger jeg gerne hoved på blokken på," siger Bjørn Albinus, der i en pressemeddelelse betegner filmens dokumentation som "uvederhæftige postulater," der vil skabe en "hysterisk og irrationel debat."

Forgiftningsskader

Bjørn Albinus erkender dog, at virksomhedens pesticider kan give forgiftningsskader, hvis de ikke anvendes korrekt.

"Vi gør alt for at oplyse bønderne om sikker brug, men det er svært. Når vi giver dem et par gummistøvler, ender de på markedet dagen efter," siger Albinus.

Han forsikrer, at virksomheden også sørger for, at Indiens mange analfabeter oplyses om, hvordan de beskytter sig.

Alle Cheminovas produkter er udstyret med billedinstruktioner, siger han. Det afviser journalist Tom Heinemann, der har produceret udsendelsen for DR for sit eget prodktionsselskab. Han fortæller, at filmholdet under dets seks uger lange rejse ikke så "et eneste Chemoniva-produkt med billeder på."

Cheminovas direktør afviser ikke, at mange bønder i Indien benytter virksomhedens produkter uden den rette beskyttelse.

- Har I ikke ansvar for det, når I ved, at jeres produkter bliver brugt på en måde, der skader bøndernes helbred?

"Jo, men vi har også et ansvar for at levere de plantebeskyttelsesmidler, der er nødvendige for at brødføde Indien," svarer direktør Bjørn Albinus.

Anklager mod pressen

Cheminova har ikke ønsket at deltage i DR's dokumentarudsendelse. I en pressemeddelelse begrundes det med, at "selskabet i flere tilfælde har fået oplyst, at journalisten bag udsendelsen har interviewet personer i Indien under foregivelse af at hans repræsenterede Cheminova."

Tom Heinemann afviser beskyldningerne som "totalt grundløse." Han forsikrer, at han konsekvent har præsenteret sig som journalist og udleveret sit visitkort til alle de repæsentanter og forhandlere, som han havde kontakt med under sit besøg.

"Cheminova gør, som de altid gør. I stedet for at forholde sig til dokumentationen, prøver de at aflede opmærksomheden. I dette tilfælde ved at gå efter mig. Jeg syntes faktisk, at de burde skamme sig," siger journalist Tom Heinemann, der fortæller, at DR's ledelse afviste anklagerne i et brev til Cheminova i starten af juni.

Cheminovas direktør nævner også en anden grund til at takke nej til at medvirke i udsendelsen.

"Vi mente, at journalisten allerede havde skrevet sine konklusioner, og vi vurderede, at vi aldrig ville få en fair behandling," siger Bjørn Albinus.

Århusiansk tavshed

Det var i går svært at få en kommentar fra Cheminovas hovedaktionær, Århus Universitet.

Universitetets rektor, Lauritz B. Holm-Nielsen, var ikke at træffe, og universitetets pressetalsmand, Anders Frølund, meddelte, at rektor ikke ønsker at udtale sig om sagen. Han henviste til Cheminova.

Jørgen Andersen, administrationschef i Universitetes Forskningsfond, vil heller ikke kommentere anklagerne, før han har set filmen, men siger: "Det kommer som sådan ikke bag på mig, at der er bønder i Den Tredje Verden, der bruger plantebeskyttelsesmidler uden at have ordentlig beskyttelse. Men det har vi jo ingen direkte indflydelse på," siger han.

- Hvad siger du til, at en virksomhed, som I har aktiemajoritet i, producerer kemiske stoffer, der er ulovlige i Europa, fordi de er sundhedsskadelige, men sælges i Indien?

"Jeg er ikke specialist. Det må vi have fagfolk til at kigge på," siger Jørgen Andersen, der henviser til sin chef, bestyrelsesformand for forskningsfonden, Lauritz B. Holm-Nielsen.

Tilbage hos universitetets pressetjeneste oplyses, at rektor Lauritz B. Holm-Nielsen heller ikke i sin rolle som bestyrelsesformand for fonden ønsker at udtale sig om sagen.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar til sagen fra hverken miljøminister Connie Hedegaard eller udviklingsminister Ulla Tørnæs.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu