Det, der gør studier af højere primaters adfærd så fascinerende, er, at de ofte lærer os noget om os selv.
Således læste jeg i avisen for nogen tid siden, at man ved forsøg har fundet ud af, at rigtige chimpanser foretrækker at nyde synet at en velskabt bagdel frem for et glas appelsinjuice. Jamen rigtigt mange mænd har det jo på præcis samme måde! Den undersøgelse viser altså, at rigtige mænds forhold til pigebagdele er biologisk bestemt.
Man har også fundet ud af, at chimpanser foretrækker agurkeskiver frem for småsten og vindruer frem for agurkeskiver. Den undersøgelse, der har afsløret dette, er særligt interessant, fordi den derudover også viser noget om chimpansers etiske holdninger og deres sans for retfærdighed.
Agurker for småsten
Forsøget gik ud på, at to chimpanser, der boede i hver sit bur ved siden af hinanden, blev overtalt til at deltage i et lille spil, hvis eneste regel var, at de for hver småsten, de afleverede til forsøgslederen, fik en skive agurk igen.
Hvad de to chimpanser mente om spillets intellektuelle niveau, melder historien ikke noget om. At de gik med på ideen, kan jo skyldes, at de ikke rigtigt havde andet at tage sig til. Og så vidste de vel heller ikke, hvad de ellers skulle stille op med den bunke småsten, man havde forsynet dem med.
Men så ændrede forskerne pludselig på spillets regler. Stik imod aftalen gav man den ene chimpanse vindruer i stedet for agurkeskiver. Og så iagttog man spændt resultatet af sit snyderi.
Ville den skamme sig over at blive urimeligt begunstiget? Ville dens retfærdighedssans sejre over dens egennytte? Ville den uselvisk overdrage halvdelen af vindruerne til den anden?
Overhovedet ikke! Uden blusel tog den imod godbidderne uden at overveje, om det var rimeligt over for kollegaen i naboburet.
Chimpanser uden fairplay
Således ved vi nu, at chimpansers fornemmelse for fair play kan ligge på et meget lille sted.
Men eksperimentet afslørede også noget andet. Det viste sig ved iagttagelse af den forfordelte chimpanses adfærd.
Da den opdagede, hvad naboen fik, blev den rent ud sagt møgsur og ville slet ikke vide af sine agurkeskiver. Og da man så oven i købet begyndte at fodre den anden abe med druer uden engang at kræve småsten som betaling, gik den helt grassat og smed om sig med sine resterende småsten, og hvad der ellers var for hånden. Det var tydeligt, at den følte sig krænket og trådt på.
Følelserne styrer
Den reaktion gav forskerne en sand guldgrube af ny viden om chimpansers følelsesliv.
Ikke alene ved man nu, at der er tale om en dyreart, hvis individer er udstyret med et heftigt temperament, og at de ikke kan sige sig fri for i visse situationer at udvise nærtagenhed, smålighed og misundelse, men man har også erfaret om dem, at de lader sig styre af følelser, snarere end af fornuft.
Ved i sin fornærmelse at afvise forskernes tilbud om flere agurkeskiver havde den pågældende chimpanse jo afsløret, at den i en følelsesmæssigt presset situation ikke formåede at agere rationelt. Agurker er et udmærket og vitaminrigt næringsmiddel, som alle, der lægger vægt på en sund livsførelse, ikke bør kaste vrag på.
Hvem er de dumme?
Som vi var inde på før, viser den sande betydning af dyrepsykologiske forsøg sig i, hvad de afslører for os mennesker om os selv. Her mener jeg nok, at det beskrevne eksperiment lider af en afgørende svaghed.
Er det overhovedet muligt at finde nogen lighed mellem de to dyrs ureflekterede og noget primitive reaktioner og så den, vi ville lægge for dagen i en tilsvarende situation? Set i det lys fortæller forsøget vel egentlig blot, at der er forskel på chimpanser og os, og det vidste vi jo godt i forvejen.
De to chimpanser, derimod - de har skam lært noget om os mennesker. Ikke blot ved de nu, at vi ikke er til at stole på, men de ved også, at vi er dumme.
Hvilken anden skabning ved sine fulde fem ville bytte agurkeskiver og vindruer for småsten?
