Læsetid: 3 min.

Chiracs EU-offensiv

Den franske præsident arbejder på at hive sit land ud af skyggen fra sidste års ydmygende folkeafstemning. Men han har ryggen mod muren og kan ikke automatisk regne med opbakning fra Tyskland
28. februar 2006

PARIS - Hvordan skal den europæiske union se ud i fremtiden ? Det funderer alle medlemslandene over p.t. under overskriften 'tænkepause' efter det fransk-hollandske nej til EU-forfatningen sidste forår.

Landene har valgt at tackle udfordringen på vidt forskellig vis. I den forfatningsglade franske hovedstad, hvor ja-procenterne svingede omkring de 60 procent, slikker den pro-europæiske politi-ske klasse stadig sårene efter det folkelige knivstikkeri. Men den franske præsident Jacques Chirac, som har været bemærkelsesværdigt fraværende fra den politiske scene hele efteråret efter både sygdom og den alvorlige uro i de franske forstæder, har nu meldt sig med et omfattende katalog af EU-initiativer, hvoraf nogle udvalgte vil blive præsenteret ved de to kommende EU-topmøder i marts og juni.

Falmet storhed

Formålet er dobbelt - der skal vises profil indenrigspolitisk over for historisk elendige meningsmålinger, og desuden skal der, hvis overhovedet muligt, rettes op på en svag EU-fremtoning, hvor den tyske kansler Angela Merkel i øjeblikket er ret ene om at bære EU's gule førertrøje.

De to formål har imidlertid det til fælles, at begge skal dæmpe lidt af den akutte smertefølelse, den franske malaise, over, at fortidens storhed og gloire endegyldigt er falmet. Meningsmålinger viser det, og medierne bugner af kommentarer, der alle peger på, at franskmændene er nervøse over nutiden og pessimistiske, når gælder fremtiden.

Der er mange grunde til, at gallerne tilsyneladende har ondt i selvfølelsen. Økonomien er fortsat svag om end i beskeden bedring, arbejdsløsheden fortsat høj og usikkerheden over tab af arbejdspladser fortsat betydelig. Dertil kommer en kulturel komponent, som handler om at være trængt sprogligt (af engelsk) og politisk (af en angelsaksisk liberalisme) i EU efter østudvidelsen.

Ønskeliste fra Paris

For at få Chiracs forslag til at glide ned i medlemskredsen er præsidenten sprunget på den p.t. så populære EU-vogn, der handler om at holde sig til konkrete initiativer.

Da Chirac i sit nytårsinitiativ sendte en prøveballon op om at pille udvalgte dele ud af forfatningen, fik han et skarpt rap over fingrene fra Merkel, som konstant har afvist al botanisering i den nye EU-traktat.

Derfor står de mere konkrete forslag nu øverst på præsidentens liste. Disse inkluderer blandt andet et særligt humanitært EU-redningskorps (så EU kan yde global krise- og katastrofehjælp uden at skulle forlade sig på amerikanerne, når det gælder logistikken), en reform af EU's energipolitik, et nyt Erasmus-universitets-udvekslingsprogram, en solid vitamininjektion til fælleseuropæiske forskningsprojekter, et europæisk embedsværk for unge offentligt ansatte og et EU-grænsepoliti - altsammen relativt ukontroversielt.

EU på skemaet

Mere tvivlsomt er det, om et klassisk fransk forslag vil vække jubel i disse euroskeptiske tider: særlige læseplaner om EU og såkaldte euro-pæiske værdier sat på skemaet i gymnasier over hele EU. Derudover gentager Chirac en tidligere fremsat fransk ønskedrøm, nemlig et forslag om at ophøje den nuværende udenrigspolitiske koordinator, Javier Solana, til egentlig 'udenrigsminister' med et eget EU-diplomatkorps. Den gamle nedsættende bemærkning fra Kissingers dage om, at han ikke kunne finde ud af, hvem han skulle ringe til, når han ville telefonere til 'Europa', har altid pint franskmændene, som gerne så en Mr. Europe, men her er vi igen inde at røre ved forfatningen, så selvom der er bred opbakning til skabelsen af en europæisk permanent repræsentant for den fælles udenrigspolitik, er det tvivlsomt, om forslaget er levedygtigt.

Kom hjem, skat

Endelig foreslås det fra Paris, at visse EU-kompetencer på skatteområdet renationaliseres, hvilket utvivlsomt skal ses i sammenhæng med et større slagsmål i januar mellem Frankrig og Tyskland, som har sørget for, at EU har forhindret præsidentens valgløfte om at sænke momssatsen på franske restauranter.

Chiracs initiativ kommer efter, at hans rival på de indre partilinjer, finansminister Nicolas Sarkozy, i sidste måned fremsatte sit forslag til EU-reform, som blandt andet indebar en langt stærkere kontrol med EU fra de nationale parlamenter. Chiracs forslag skal også ses som et led i konkurrencen mellem de to om, hvilken linje Frankrig skal lægge sig på efter præsidentvalget i 2007.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu