Læsetid: 4 min.

Chithira som symbol

21. november 1996

Det er ikke meget, man kan sige med sikkerhed om den såkaldte Chithira-sag. En ting er givet: Alle har tabt; ingen har vundet. En anden ting er næsten lige så givet: Det er med alle side- og følgehistorierne som om hovedsagen og udgangspunktet har fortonet sig. Og det er sådan set tosset - for det er ganske uforandret.
Det er fortsat sådan, at de danske myndigheder foretager udsendelser af landet af tamiler, som udvises på grundlag af usikre oplysninger om deres sikkerhedssituation i hjemlandet; som overgives til repræsentanter for den anden etniske gruppe på Sri Lanka, singhaleserne, fordi man ikke fra dansk side kan føre dem tilbage til deres egentlige og - hvis det endelig skal være - noget sikrere udgangspunkt.
Det er fortsat sådan, at de danske myndigheder har anlagt en kritisabelt hård kurs, som adskiller sig ikke kun fra den der anlægges af vore nabolande, men - som dokumenteret i en artikel her i bladet i sidste uge - også anlægges af Indien, som har indstillet tvangsudsendelserne af tamilske flygtninge af frygt for deres personlige sikkerhed.

Chithira Rajendram er helt naturligt blevet symbolskikkelse - fordi hun stod frem og aflagde den anonymitet, som gør at andre kan smides ud af landet uden at nogen reagerer; og fordi hun var billedet på en integrationssucces, talte dansk med vestjysk dialekt, var populær og vellidt på sin skole.
Det har været mere end interessant at følge hvordan vor indenrigs-, flygtninge- og kirkeminister har udnyttet sin medieerfaring og er gået direkte efter denne symbolskikkelse. Hun er trådt frem i de store tv-aviser med en strøm af antydninger og halve sandheder, som har haft to formål: en underminering ikke kun af symbolet Chithiras troværdighed, men også af troværdigheden hos de, som har kritiseret den nævnsbeslutning som hun har sat sin autoritet ind på at bakke op og forsvare. For øvrigt en smule selvmodsigende: På den ene side fremstiller hun sig selv som flygtningenævnets uvildige administrative arm, på den anden side har hun til det yderste argumenteret for nævnets beslutninger og er i sin iver gået usædvanligt langt efter et tilsvine symbolet Chithira, som nu snart har været spærret inde i ugevis, først i Danmark, siden i Sri Lanka, og dermed har været ude af stand til at kommentere de mange modsatrettede livshistorier, som så småt er ved at gøre hende til en fiktion.
Det var antydninger og halve sandheder, da ministeren i et tv-interview berettede at det samlede Flygtningenævn ved flere lejligheder havde behandlet denne sag - hun tog eksplicit Dansk Flygtningehjælp til indtægt. Det har vist sig at det samlede nævn kun én gang har behandlet sagen.
Og det har været antydninger og halve sandheder, når ministeren to gange - senest i tirsdags - har benyttet de store tv-aviser til at stemple Chithira som løgnerske. I begge tilfælde er nyt materiale blevet fremlagt som indberetninger, der er nået frem via udenrigsministeriet fra den danske generalkonsul i Colombo. Ved begge lejligheder har hun lagt vægt på materialets tyngde og kvalitet, hun har understreget den grundighed, der er indgået i forarbejderne til disse indberetninger.

Og så er der dog i begge tilfælde tale om oversættelser af materiale, forfattet af det srilankanske politi og mere eller mindre ukritisk videresendt til udenrigsministeriet fra den danske generalkonsul.
Generalkonsulen fortæller i dag til Information at han - ikke overraskende - hverken har kapacitet eller ressourcer til at foretage en selvstændig efterforskning.
Hvis vi et øjeblik skal være mindre høflige må vi altså konstatere at indenrigsministeren har gjort sig til garant for et politi, som ikke er kendt for sine blide metoder, ikke bliver indkaldt til verdenskonferencer om
sofistikeret politiarbejde, men som tværtimod er en del af en undertrykkelsesmaskine i et borgerkrigs- og terrorisme-hærget land.
Det generer ikke indenrigsministeren, at politiet på Sri Lanka pludselig er blevet hendes sandhedsvidne, selv om dets materiale på en række punkter understøtter Chithiras ansøgning om opholdstilladelse af humanitære grunde.
Indenrigsministeren ser ud som om hun opfatter sig selv som vinderen i denne sag. Hun har bestemt fået sin vilje, men hendes troværdighed er ikke, hvad den har været. Hos den brede befolkning har hun mistet en del af sin ellers betydelige popularitet - hykleriet i hendes udtalte interesse for Chithiras velbefindende har været en smule for skinger.
Men som ministeren er taber i denne konflikt, er også skoleklassen i Nørre Nissum tabere. De har mistet en del af deres uskyld - tabt deres tro på at politik og følelser hænger sammen. Pastor Søren Krarup, som i dag på Informations debatsider overhaler sin minister højre om i en fidel opbakning, har bortkastet en sidste flig af hjerte og anstændighed og står ukristelig nøgen tilbage. Vi - Information - har bestemt også tabt: Vi har måske troet på, at det ville gøre indtryk hos nogen, hvis vi investerede en masse knofedt og reportertimer i at nå ind til en form for sandhed i denne sag. Men vi har været oppe mod en systemmaskine, som ikke har været interesseret i at diskutere, kun at tromle.
Chithira har tabt det hele, et hjem, en skole, et miljø, hun har været en del af. Hun er udstillet for alverden som tvangsløgner. Hun sidder fortsat indespærret. Hun er fortsat i yderste fare - og vi kan ingenting gøre.
Imens fortsætter udsendelserne af andre tamiler. Flygtningeadministrationen føler sig retfærdiggjort efter at have afsløret Chithiras 'løgne'. Skrevet af hendes fangevogtere og med kyshånd kolporteret videre af indenrigsministeren.

thy (Erik Thygesen)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her