Læsetid: 4 min.

Chokerende gen-syn

7. august 2000

"Det er klart, at der er grænser for, hvor langt mennesket kan udnytte naturen, den ydre og sin egen, uden at få den imod sig, men det er ikke ganske klart hvor grænsen går (...). Viden der straks kan udnyttes økonomisk motiverer - i et kreativt videnssamfund! - kraftigere til handling end viden om de fatale følger, der muligvis først viser sig efter flere generationer. (...) Under den kolde krig stod verdenskonflikten mellem to ideologier der begge havde en - mere eller mindre kompromitteret - humanistisk værdikerne, nu står den snarere mellem de humanistiske værdier og de økonomiske interesser, og den bliver ikke mindre alvorlig af, at de fleste i vores del af verden står på begge sider, heller ikke af at begge standpunkter lader sig begrunde med en humanisme: en, der ikke kender nogen grænser for menneskelig selvudfoldelse, og en, der kender og anerkender sådanne grænser af hensyn til alle de andre og de endnu ufødte, men som bare ikke lige ved, hvor grænserne går"
Villy Sørensen (in absentia) på undervisningsministerens Sorø-møde

OVENSTÅENDE - oplæst på weekendens Sorø-møde, da Villy Sørensen ikke selv kunne være til stede - er formentlig skrevet før Fødevaredirektoratet i onsdags afslørede et ulovligt indhold af gensplejset majs eller soja i varer, som ikke oplyste om dette indhold, skønt loven kræver det.
Men den efterfølgende debat om det chokerende gensyn med de manipulerede og modificerede og
splejsede gener (kaldet GMO), som ikke burde være der, bekræfter til fulde Sørensens betragtninger - om den nye verdenskonflikt mellem på den ene side de humanistiske værdier og på den anden de økonomiske interesser. En konfrontation, der ikke bliver mindre alvorlig af, at de fleste vesterlændinge helst vil være på begge sider på én gang: Selv tjene stadig flere penge til stadig flere goder og samtidig opfatte sig som dem, der tjener det gode og menneskehedens fremskridt:
Den globaliserede bioteknologiske koncern Monsanto, som dominerer verdensmarkedet for gensplejsede sojabønner og majs og tjener mere end et par håndører på det, henviser i Politiken på det mest humanistiske til "at der bruges mindre sprøjtegift til at producere sojabønneolie, som er gensplejset."
Så sådan set sker den stadig mere effektive og givtige udnyttelse af naturen for at ... beskytte naturen.

BETAGENDE er det også at læse, at Monsantos hovedbudskab ellers er: "Ikke vores ansvar," som overskriften lød i Politiken.
Budskab går igen fra næsten alle de virksomheder, som - foreløbig dog kun ved en velanbragt indiskretion - blev hængt ud i onsdags ved navns nævnelse:
"Vores leverandør har i et brev garanteret, at de leverer GMO-fri varer," siger Tina Skov, som er medejer af pølsefabrikken Eberhart A/S. "Derfor har vi været i god tro og produceret ud fra de forudsætninger."
Direkte aggressiv er den humanistiske, idealistiske og naturbeskyttende forening, som går under navnet Dansk Industri. Fødevaredirektoratets analyse er ikke sikker nok, siger direktør i Fødevareindustrien, Ole Linnet Juul.
"Men industrien taler for deres syge moster, når de angriber målemetoden," svarer vicedirektør i Fødevaredirektoratet Henrik G. Jensen.
"Vi har taget højde for den usikkerhed, der måtte være, og de virksomheder, der har solgt fødevarer uden lovpligtige mærkning, kan ikke fraskrive sig ansvaret. Hvis de har den mindste tvivl om, at der kan være rester af genmodificerede organismer i varen, skal de lade være med at sælge den. Eller de skal mærke den."

SKÆRER man ind til benet, bliver man nok nødt til at give Isabelle Meister fra Greenpeace International ret, når hun til Information siger, at først når selve råmaterialerne bliver målt og certifikeres hos landmændene og fødevareproducenterne selv i f.eks. USA, kan sammenblandingen af GMO og GMO-fri varer undgås.
En oplagt opgave for EU over for USA i den nye verdenskonflikt, Villy Sørensen taler om. Hvis EU-debatten her i landet da skal handle om noget fornuftigt ...
Men ellers har Sørensen ret i, at netop de, der humanistisk vedkender sig grænserne for humanistisk selvudfoldelse, bestandig må samtale om, hvor grænserne går. Netop det var pointen i Erhvervsministeriets publikation fra sidste år De genteknologiske valg, som satte sig spor i Folketingets lovgivning i maj i år om gen-splejsning, -modifikation og -manipulation.

Økonomisk givtighed er ikke tilstrækkelig betingelse for tilladelse til så dybtgående, langtrækkende og uoverskuelige indgreb i naturen. Sociale hensyn til alle de andre og til de ufødte må også indgå. Det samme må de etiske hensyn til naturens egen integritet.
Jamen, hvornår må man så overhovedet splejse, modificere og manipulere gener? Det kan ingen ekspert afgive det endelige og uimodsigelige svar på, for sådan et svar findes ikke. Det må uophørligt udsættes for det skøn, som alle kan give deres besyv til, fordi alle har social og etisk bevidsthed,
Det er sådan set demokratiets grundlag. Og det har de europæiske forbrugere allerede anvendt til at sige nej til gen-splejset mad.
Det har kapitalen at indrette sig efter. el

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu